Lviv, den tidligere hovedstad i Kongeriget Galicien-Volhynien ligger i den vestlige del af Ukraine cirka 60 kilometer fra grænsen til Polen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I Lviv findes der monumenter og skulpturer som reflekter over hele tidsrummet fra byens grundlæggelse i Middelalderen til i dag.

Kong Danilo Romanovitj

Danilo Romanovitj (1201-1264) var fyrste af Galicien-Volhynien og blev kronet af en pavelig udsending som Rex Rusiae i 1253.

Dette var et træk han brugte for at prøve at frigøre sig fra Den Gyldne Horde. Hvilket var en mongolsk emperie, som regenten havde aflagt troskab til efter de havde udslettet Kyivriget imellem 1239-1241.

I lighed med ideen om at samle andre fyrster i en militær alliance, lykkedes det ham dog ikke at ændre magtbalancen i området. .

På trods at at projekterne ikke blev ført helt ud i livet som han ønskede sig. Så fremstår han som en visionær skikkelse som var med til at præge regionens politiske og kulturelle identitet. Da han både var statsbygger og forsvarer af sine lande.

Udover dette er han i dag kendt i Lviv for at det var ham som grundlagde byen i 1256. Og, at det var hans søn Lev, der gav navn til byen.

Bronzestatuen er skabt af billedhuggerne Vasyl Yarych og Roman Romanovych samt arkitekten Yarema Churylyk og blev afsløret i 2001, som en del af Lvivs revitaliseringsindsats.

Ivan Pidkova

Monumentet hylder kosaklederen Ivan Pidkova. Han var kendt som en modig kriger med overnaturlige kræfter, som kæmpede for friheden til det ukrainske og moldaviske folk, der blev undertrykt af tyrkernes dominans.

På monumentet, der blev udarbejdet af Petro Kulyk og indviet under Sovjettiden i 1982, står der følgende: “Ivan Pidkova, en helt fra den fælles kamp mellem det russiske, ukrainske og moldoviske folk mod de tyrkiske undertrykkere, henrettet af den polske adel i Lviv den 16. juni 1578”.

Efter Ukraines uafhængighed i 1991, blev ordet “russiske” overdækket af en metalkomposition, som bestod af en hestesko i midten, og klaser af gulderrosebær på siderne.

På ukrainsk betyder Pidkova hestesko. Og på skulptuen ser man også et hestesko på pladsen hvor hans efternavn skulle stå.

Ivan Pidkova blev udødliggjort i Taras Shevchenkos romantiske digt fra 1839 som slet og ret hedder Ivan Pidkova. I digtet udtrykker Shevchenko sin uforbeholdne hyldest til de ukrainske kosakker.

Læs også: Taras Shevchenko Parken og udsigt til Sortehavet i Odesa

Den Vestukrainske Nationalrepublik

Staten opstod som en konsekvens af afslutningen på 1. verdenskrig, hvor den blev oprettet i november 1918. Men allerede i juli 1919 var den afgået ved døden, da Polen under ledelse af Józef Piłsudski militært angreb Den Vestukrainske Nationalrepublik.

Læs også: Polen: Józef Piłsudski mindesmærket i Krakow

Efter 2. verdenskrigs afslutning blev den tidligere stat en del af Sovjetunionen. Og, i 1991 en del af Ukraine.

Metropolitten Andrey Sheptytsky

Andrey Sheptytsky (1865-1944) var den mest indflydelsesrige person i den ukrainske kirkes historie i det 20. århundrede.

Han spillede en stor rolle i at øge den ukrainske nationale bevidsthed i det vestlige Ukraine. O,g var en stærk medvirkende årsag til at den ukrainske katolske kirke udvidede sig.

I 1932 og 1935 blev der begge år opført en skulptur af Sheptytskyi i Lviv. Disse rev Sovjetstyret ned efter 2. verdenskrigs afslutning.

Efter nye politiske vinde blæste indover det ukrainske område i 1991, blev der talt om at opføre en ny skulptur til at ære ham.

Dette skete dog først i 2015 at dette ønske blev implementeret, da et forsøgt replika af skulpturen fra 1932 blev genskabt i Lviv af Mykola Posikira og arkitekterne Ihor Kuzmak og Mykhailo Fedyk.

Stepan Bandera

Bandera var en ukrainsk uttranationalistisk leder som blev født i Galicien i 1909. I 1934 var han ansvarlig for at den polske indenrigsminister Bronisław Pieracki blev myrdet. Og, for den udåd blev han fængslet for livstid.

Efter nazisternes invasion af Polen blev han befriet i 1939 fra fængslet i Brest. Året efter bliver han leder for OUN-B, hvilket var betegnelsen af den højreradikale, yderliggående fraktion af den mere konservativorienteret ukrainske nationalistbevægelse OUN.

Den 22. juni 1941, hvilket var dagen hvor Operation Barbarossa, der var kodeodet for Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, blev sat i værk, stiftede han Den Ukrainske Nationalkomitee.

Læs også: Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig i Kyiv

Lederen af komiteen Yaroslav Stetsko, erklærede ca. en uge efter, Ukraine for en selvstændig stat i Lviv den 30 juni. Dette politisk træk var også ment som en håndsrækning til Nazityskland, da det var Adolf Hitler som skulle være de facto lederen af staten.

Da nazisterne ikke var af samme overbevisning, bl.a. pga. deres tanker om et tysk Lebensraum i Central- og Østeuropa, blev Bandera og mange andre ukrainske nationalister ført til koncentrationslejren Sachsenhausen.

Her sad de fængslet indtil slutningen af september 1944, fordi Gestapo håbede de ca. 300 OUN kunne mobilisere en modstand mod Sovjetunionen i Ukraine. Dette ændrede dog ikke krigens gang, og Bandera blev i Vesttyskland efter dens afslutning indtil han myrdet af KGB-agenter i 1959.

Under Sovjetiden var det forbudt at nævne, eller i det hele taget at tale om Bandera i Polen, Ukraine, og Rusland.

Nationalistiske strømme i Ukraine genopliver Bandera

Monumentet som blev rejst til ære for ham, blev indviet i Lviv i 2007, pga. nye stærke nationalistiske strømninger i Ukraine.

Udover en 7 meter høj bronzestatue af Bandera, er der en 30 meter høj triumfbue, der symboliserer fire nøgleperioder i ukrainsk statsdannelse: Kyivriget. Kosaktiden. Den ukrainske folkerepublik, og det moderne uafhængige Ukraine.

I 2010 blev han udnævnt som en ukrainsk helt af præsident Viktor Yushchenko. Det var manden som fik vansiret sit ansigt pga. et giftangreb begået af russiske agenter.

Denne handling blev dog trukket tilbage året efter. Ikke kun pga. at det var kontroversielt. Men også fordi at Bandera på intet tidspunkt var en ukrainsk statsborger. Samt at Yushchenko ikke længere sad på magten.

For nogle ukrainere betragtes han dog som en martyr, der kæmpede for Ukraines frihed. For andre, som en facist, der var ansvalig for mange joder, russere, og polakkers død.

Hvilket specielt kom til udtryk under Volhynia-massakren hvor op mod 100.000 polakkere døde i 1943. Men hvor stor en rolle han har spillet i det, er dog svært at sige, da han sad i en tysk koncentrationslejr på dette tidspunkt.

Efterskrift

I en stat, som blev selvstændighed igen i 1991, og hvor korruptionen er høj, synes det at være vigtig at hædre politibetjente og andre som skal opretholde ro og orden. Ligesom det bliver skildret i dette monument som ærer dem som forsvarer systemet i den ukrainske stat.

I Lviv bliver byens historie i højere grad end i Kviv knyttet op til dens reginale beliggenhed.

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv