Det var den russiske kejserinde Kararina den Store som grundlagde Odesa, efter at Rusland havde erobret området fra Osmannerriget i 1792.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I ankomsthallen i Odesa Lufthavn blev jeg straks overfaldet af taxichauffører og folk som vil veksle penge. De irriterede mig grænseløst da jeg gerne ville undersøge mulighederne for at komme ind til centrum i mit eget tempo.

Da det viste sig at en taxitur kostede 1600 ukrainske Hryvnia sagde jeg pænt nej tak, da jeg vidste at priserne i Kyiv for samme ydelser kostede 100-150 Hryvnia.

Da chaufførerne spurgte mig om, hvordan jeg så ville komme ind til byen vidste jeg det ikke. Men udenfor så jeg tilfældigvis et lille busholdeplads, og jeg prøvede derfor at se hvad der ville ske, hvis jeg gik derover.

Et kvarter efter kom der en minibus. Og billetten som kostede 7 Hryvnia skulle jeg betale til en kvinde som sad ved siden af buschaufføren. Efter at have kørt i tre kvarters tid, så vinkede kvinden til mig. Jeg steg derfor af bussen uden at vide hvor jeg var henne i Odesas centrum.

Mad og Drikke

Jeg søgte derfor efter et sted, hvor jeg kunne få noget at spise. Men vigtigst af alt, hvor jeg kunne komme på nettet, og søge efter hvor jeg skulle gå hen for at nå hen til mit hotel.

Da det kun lå 200 meter væk kunne jeg nyde min Boeuf Stroganoff i fred og ro. Den velsmagende anretning kostede 168 Hryvnia eller ca 30 danske kroner.

Senerehen imens jeg var i Odesa fik jeg bl.a. en kartoffelsuppe, pasta og en strudel til dessert.

Mendelevich Passagen

I toppen af Odesas gågade Deribasivska ligger Mendelevich Passagen som i dag i stueetagen er en handelsarkade med små butikker.

I de resterende etager er der hotelvirksomhed. Hvilket også var bygningens oprindelige funktionalitet da den åbnede i slutningen af 1800-tallet som byens mest eksklusive hotel.

I Odesa passagen som den også bliver kaldt, er der også en hyggelig cafe, som udover kaffe, også byder på lækkert bagerprodukter.

Deribasivskagaden

Gaden er opkaldt efter den spanske officer José de Ribas som under russisk tjeneste førte an i Slaget ved Khadjibey, en fæstning som lå i det som i dag er Taras Shevchenko Parken. På grund af det, er der også en lille skulptur på gaden. Ligesom han også er med på Monumentet for Katarina den Store i byen.

Derudover er Deribasivska kendt som byens svar på Strøget i København. Her kan du finde nogle af byens bedste butikker som er på den lange lige gade, der fører en mod Sortehavet.

Efter at have tjekket nogle af butikkerne ud, var det tid til at bevæge mig videre hen mod Potemkintrappen.

Istanbul Parken

For at ære den tyrkiske venskabsby blev der oprettet en park i skråningerne ned mod Sortehavet.

Da området var en del Osmannerriget, lå Khadjibeys militære anlæg og kasserner her. Ligesom det var et sted hvor de fattigste bpede ved siden af en kæmpe losseplads.

I 2013 gav Istanbul en gave på 1,5 millioner amerikanske dollars til at få oprettet en have på skråningen. Og fire år senere blev parken åbnet.

Odesa Operahus

Operahuset er i lighed med Potemkintrappen et af Odesas største seværdigheder. Den nuværende bygning i Wienerbarok stil blev opført af arkitekterne Ferdinand Fellner og Hermann Helmer i 1887.

Med tiden er der sket små modifikationer af operahuset. Første gang i 1925 da en brand ramte bygningen. Og senere i 1980 da den blev renoveret.

Ved sin indvielse var teatret den første bygning i Odessa, der anvendte elektrisk belysning, der var udviklet af Edison.

Monumenter i Odesa

I 1794 udstedte den russiske Kejserinde Kararina den Store at Odesa skulle opføres på det sted hvor Khadjibey tidligere lå. Og, i byens centrum er der et stort Monument som hylder byens grundlægger.

En anden russer som bliver æret i Odesa er digteren og dramatikeren Alexander Pushkin. Et af hans kendte værker er Mozart og Salieri fra 1830. Det er Pushkins udgivelse som danner oplæg til Peter Shaffers teatersykke Amadeus, som Miloš Forman senere lavede en filmudgave af.

Læs også: Amadeus – Come And Rock Me Today Wolfgang Mozart

Privoz Markedet

Den største fødevaremarkedet i Odesa er Privoz, som startede i 1827. Dengang blev varerne solgt direkte fra nogle hestevogne.

I dag foregår salget i store haller, hvor kunderne kan købe varerne ved de små boder. Og, det er ikke kun frugt og grønt der bliver solgt.

Udover kød og fisk, er det også muligt at købe dagligdagsgenstande. Og, hvis man er god til forhandle kan en god handel gøres.

Odesa-Holovna stationen

Hovedbanegården i Odesa hedder Odesa-Holovna. I 2018 var stationen den tiende største målt i forhold til passagerer.

Stationen startede sin drift i 1883. Under 2. verdenskrig blev stationsbygningen sprængt i stumper og stykker i 1944. Så den du kan opleve i dag er tegnet af Leonid Chupryn og færdigopført i 1952.

I 1982 inkluderede myndighederne i Odesa Stationsbygning på listen over arkitektoniske monumenter i byen.

Efterskrift

Odesa er kendt for sin righoldige arkitektur, som i den indre bydel, er præget af vesteuropæiske klassiske bygninger.

Dette betyder dog ikke at Sovjet-arkitekturen er helt fraværende i Odesa. Da det er muligt at se Mirakelbyen, som er et kæmpe socialt boligbyggeri.

Deruover er Odesas indbyggere kendt for sin humor. Hvert år, på den 1. april, bliver der holdt en festival om temaet i Sortehavets Perle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Potemkintrappen i Odesa

Den officielle indgangsport fra havnen i Sortehavsbyen til centrum.

Kyiv

Ukraines hovedstad er i dag en moderne østeuropæisk metropol med masser af parker.

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *