Da den etnologiske Världskulturmuseet åbnede i Göteborg i 2004, var ambitionerne større end blot at skabe endnu et museum i byen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Institutionen skulle være et mødested mellem kulturer, et forum for dialog og et sted, hvor globale spørgsmål kunne undersøges gennem genstande, historier og menneskelige erfaringer.

Museet blev hurtigt et af Sveriges mest omdiskuterede kulturprojekter. Både beundret som et visionært museum for det 21. århundrede og kritiseret for at bevæge sig væk fra den traditionelle museumsrolle.

I dag, mere end tyve år efter åbningen, fremstår museet som en af Nordens mest interessante kulturinstitutioner.

Det skyldes ikke mindst en række udstillinger, der på forskellig vis udfordrer publikums forestillinger om identitet, kultur og fællesskab.

Da jeg besøgte museet i dag så jeg særudstillingerne Verdens Spil, Native American Fashion og den permanente familieudstilling Tillsammans.

Världskulturmuseet

Verdenskulturmuseet blev etableret som en del af den svenske stats satsning på verdenskultur og international forståelse.

Hvor traditionelle etnografiske museer ofte har fokuseret på at indsamle og klassificere genstande fra “andre” kulturer, ønskede Gøteborg-museet at vende perspektivet.

Her skulle kultur ikke betragtes som noget statisk eller eksotisk, men som noget levende, dynamisk og i konstant forandring.

Museets arkitektur afspejler denne ambition. Den store glasfacade signalerer åbenhed og gennemsigtighed, mens de fleksible udstillingsrum er designet til skiftende temaer og eksperimenterende formater.

Fra begyndelsen blev museet dog mødt af kritik. Nogle forskere og museumsfolk mente, at institutionen lagde for stor vægt på aktuelle samfundsdebatter og for lidt på de historiske samlinger.

Andre så netop denne tilgang som museets styrke: et opgør med forestillingen om museet som et neutralt opbevaringssted for fortiden.

Spændingen mellem disse to syn på museumsvirksomhed præger stadig institutionen i dag.

Verdens Spil – Når leg bliver kulturhistorie

Udstillingen Verdens Spil repræsenterer på mange måder museets moderne tilgang til kulturformidling.

Ved første øjekast kan en udstilling om spil virke overraskende i et verdenskulturmuseum. Men netop her ligger udstillingens styrke.

I stedet for at betragte spil som ren underholdning undersøger udstillingen, hvordan mennesker gennem tusinder af år har brugt leg til at skabe sociale relationer, udtrykke tro, udvikle strategisk tænkning og forstå verden omkring sig.

Besøgende møder alt fra antikke brætspil til moderne videospil og e-sport. Udstillingen demonstrerer, at spil ikke blot er tidsfordriv, men kulturelle artefakter, der afspejler de samfund, som har skabt dem.

Særligt vellykket er udstillingens interaktive dimension. Publikum bliver ikke passive tilskuere, men aktive deltagere.

Dette skaber en umiddelbar forbindelse mellem historiske genstande og nutidige erfaringer.

Kritikere i Sverige har generelt modtaget udstillingen positivt. Nogle har dog peget på en udfordring, som også gælder mange moderne museer, som handler om risikoen for, at oplevelse og deltagelse overskygger den dybere historiske analyse.

Ikke desto mindre lykkes Verdens Spil med at demonstrere, at kulturhistorie kan formidles både seriøst og engagerende.

Native American Fashion – Et opgør med stereotype forestillinger

Hvis Verdens Spil handler om universelle menneskelige erfaringer, handler Native American Fashion om repræsentation og identitet.

Udstillingen tager udgangspunkt i mode skabt af oprindelige designere fra Nordamerika og udfordrer dermed en af de mest sejlivede misforståelser om oprindelige folk, hvilket er forestillingen om, at de tilhører fortiden.

I mange vestlige museer har oprindelige kulturer traditionelt været repræsenteret gennem historiske genstande, ofte løsrevet fra de mennesker og samfund, som skabte dem. Native American Fashion vender dette perspektiv på hovedet.

Her møder publikum moderne design, haute couture, streetwear og kunstneriske eksperimenter skabt af nutidige oprindelige kunstnere. Resultatet er en udstilling, der ikke blot handler om tøj, men om kulturel selvbestemmelse.

Mode bliver et redskab til at fortælle historier om kolonisering, modstand, overlevelse og kreativitet.

Hver kjole, jakke eller udsmykning fungerer som en kommentar til spørgsmålet om, hvem der har retten til at definere oprindelig identitet.

Udstillingens største styrke ligger i dens samarbejde med oprindelige kuratorer og designere. Dermed undgår den den klassiske museumsfælde, hvor minoriteter bliver fortolket udefra.

Modtagelsen har været særdeles positiv. Mange kritikere har fremhævet udstillingen som et eksempel på, hvordan moderne museer kan arbejde med repræsentation uden at reducere kultur til politiske slogans.

Tillsammans – Fællesskabets museum

Blandt museets mest ambitiøse projekter er den permanente familieudstilling Tillsammans.

Hvor mange børneudstillinger fokuserer på fakta og læring, tager Tillsammans udgangspunkt i relationer mellem mennesker.

Udstillingen undersøger temaer som venskab, ensomhed, samarbejde, konflikt og identitet.

Mere end tusind genstande fra museets samlinger indgår i fortællingen. Genstandene fungerer ikke blot som historiske objekter, men som udgangspunkter for refleksion over menneskelige erfaringer.

Det bemærkelsesværdige ved udstillingen er dens respekt for børn som tænkende individer.

I stedet for at forsimple komplekse spørgsmål inviteres de yngste besøgende til at diskutere og udforske dem.

Udstillingen er bygget op omkring deltagelse, dialog og leg. Den fungerer derfor både som museumsoplevelse og som socialt rum.

Kritikere har generelt fremhævet Tillsammans som en af museets mest vellykkede satsninger.

Særligt dens evne til at kombinere pædagogik med følelsesmæssig dybde er blevet rost.

Hvor mange interaktive familieudstillinger kan virke overfladiske, lykkes det her at skabe oplevelser, der både engagerer børn og udfordrer voksne.

Efterskrift

Verdenskulturmuseet er ikke et museum, der søger konsensus. Tværtimod har institutionen siden åbningen udfordret forestillinger om, hvad et museum skal være.

De tre udstillinger illustrerer denne ambition fra forskellige vinkler. Verdens Spil viser, hvordan selv leg kan åbne for kulturhistoriske perspektiver.

Native American Fashion demonstrerer museets fokus på repræsentation og nutidige stemmer.

Tillsammans understreger ønsket om at skabe et museum, der handler lige så meget om mennesker som om genstande.

Netop derfor fortsætter museet med at vække debat. For nogle er det et eksempel på, hvordan museer bør udvikle sig i det 21. århundrede. For andre er det et symbol på en bevægelse væk fra den klassiske museumsidé.

Men uanset holdning er én ting vanskelig at benægte: Verdenskulturmuseet har formået at gøre kulturarv til noget levende, aktuelt og samfundsmæssigt relevant.

Og i en tid præget af globalisering, migration og identitetsdebatter er det måske netop den rolle, et verdenskulturmuseum bør spille.