Fra den 2. maj til den 24. maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten Konsthall se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand, Göteborgs universitet.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Udstillingen “Matters of dirt and longing” blev ved Röda Sten Konsthall i Gøteborg, som er i dag er en af Sveriges vigtigste kunsthaller for samtidskunst.

Bygningen blev opført i 1940 som et pannhus (kedelhus), der leverede varme til industrien omkring Klippan og havneområdet i Göteborg. Dengang var området præget af værfter, sukkerraffinaderi, porterbryggeri og havneindustri.

Da industrien senere forsvandt, stod bygningen tom i mange år. I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne blev stedet kendt som et råt undergrundsmiljø med graffiti, ravefester og alternative kulturarrangementer. Bygningen var så forfalden, at kommunen overvejede at rive den ned.

I 1991 begyndte en gruppe lokale ildsjæle, blandt andre politikeren Per Hållén, kunstfolk og arkitekter, at arbejde for at redde stedet og omdanne det til et center for samtidskunst. Inspirationen kom blandt andet fra gamle industribygninger i England og USA, som blev ombygget til kulturhuse.

De første kunstprojekter startede midt i 1990’erne. Blandt andet blev hele gulvet dækket af tonsvis af jord i en stor installation, og bygningen blev brugt til eksperimenterende opera og kunstudstillinger.

Mellem 1999 og 2000 blev pannhuset renoveret med støtte fra Göteborg kommune, kulturinstitutioner og private donorer. Den nyrenoverede kunsthal åbnede officielt i oktober 2000.

I dag er Röda Sten Konsthall især kendt for international samtidskunst. Göteborg International Biennial for Contemporary Art (GIBCA). Den industrielle arkitektur. Street art. Og den lovlige graffitivæg “Draken”. Samt det alternative kulturmiljø under Älvsborgsbron

Matters of dirt and longing

Spørgsmål om snavs og længsel åbner op for en måde at konceptualisere længsel som fundamentalt aktivt.

En længsel, der ligesom fotografiet har kraften til at formulere og omformulere både det, der har været, og det, der endnu ikke er kommet.

Flere af værkerne tillader det personlige, det skjulte og det sarte at slå rod og lejlighedsvis at dukke op som noget monumentalt, absurd eller politisk.

Inden for udstillingsrummet holdes og væves flere andre steder sammen. Barndommens eventyrslot. Gitteret. Kvægavlen. En anden planet. Arkivet. Og et sted, der er forladt eller måske stadig er under opståen.

Andre værker synes at gribe ind og spørge, om erindringen om en begivenhed, en krop eller et forhold med alle dets upålidelige, rodede og urene lag også kan forstås som et sted.

Titlens “snavs” bevæger sig fra det konkrete, men flygtige: jord, snavs, ridser, støv og støj… mod en modstand mod det forenklede, det tilsyneladende rene, det velfungerende, det perfekte og det friktionsløse. De udstillende kunstnere har modet til at dvæle her, i det, der nu er et fælles sted eller måske en tilstand.

Dette er ikke en tematisk udstilling i traditionel forstand. I stedet holdes afgangsudstillingen sammen af ​​en stærk insisteren, rettet mod os som beskuere, på at bevæge os gennem lagene og opdage, hvad der ligger der, mere eller mindre blotlagt.

Materialer af snavs og længsel kan ses som en mulighed for at dvæle ved det fotografiske, eller ved det fossiliserede, forvitrede, kopierede, muterede, igangværende og voksende.

Efterskrift

Området omkring kunsthallen er næsten lige så vigtigt som selve bygningen. Det gamle havne- og industriområde er blevet et kreativt miljø med atelierer, dansescener, gallerier og kulturværksteder.

Mange i Göteborg ser også Röda Sten som et symbol på byens transformation fra industriby til kulturby. Det var under disse rammer at et hold nye kunststuderende kunne tage springet til den virkelige verden.