Anmeldelse af bogen SOUNDWALKING THROUGH TIME, SPACE, AND TECHNOLOGIES (2023) redigeret af Jacek Smoulicki og udgivet af Focal Press.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Soundwalking er et akademisk begreb for kombinationen af de teknologiske optagelser af de lydmæssige observationer et menneske gør sig i løbet af en gåtur.

Ligesom datidens futurister er de optaget af at fange hverdagslydene som den tager sig ud i gadebilledet.

De væsentligste forskelle er dog at nutidens lydforskere ikke bekender sig til et fascistisk manifest, og er interesseret i den kreative side med at få lydene til at udfolde sig musikalsk.

Det at foretage sig et soundwalk er en fortrinsvis ny disciplin indenfor universitetsverdenen. Derfor er der heller ikke meget samlet litteratur om emnet. Dette er baggrunden for Jacek Smoulickis bogudgivelse.

SOUNDWALKING

Bogens indhold er primært bygget op omkring feltstudier, der er blevet foretaget de seneste par år af forskere, arkitekter, og kunstnere.

Udover bogens forfattere signalerer diversitet, så stritter artiklerne også i alle mulige retninger.

Eksempelvis så behandler Usue Ruiz Arana arters relationer til hinanden i en urban kontekst til Elena Biserna som gentænker grænsedragninger ved at belyse det ud fra en lydmæssig sfære.

Eller Milena Droumeva som bruger lyd til at rejse spørgsmål om kunstnerisk udfoldelse og klimaforandringer. Endelig så viser Gascia Ouzounian i sin artikel hvordan en gammel lydfil fra 1915 kan være med at kaste et nyt blik på det armenske folkedrab.

Efterskrift

Selvom SOUNDWALKING Through Time, Space, and Technologies kan virke som en nørdet bog skrevet af akademikere til akademikere, så kan lægmand også få meget glæde af bogen.

For det at medbringe udstyr som kan optage lyd og det at gå kan alle enhver gøre. Og ved at fokusere på “de lyde” som vi normalt fravælger, men som alligevel er der, så kan de næste par gåture give en nogle nye indsigter i hvordan vi lever og forstår den verden som omgiver os.