Var tilstede ved årets BIG BANG konference i Odense fordi jeg skulle holde et oplæg om brugen af LEGO MINDSTORMS robotter i undervisningen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter at være ankommet med et morgentog fra København var det nu tid til at tage en bybus ud til Odense Kongrescenter som ligger i udkanten af byen.

Her skulle jeg deltage i årets BIG BANG konference, som primært er henvendt til lærere i naturfagsundervisningen på folkeskole og gymnasieniveau.

BIG BANG

Der var mange forskellige aktiviteter man kunne tilmelde sig eller deltage i. Nogle lærere tog imod tilbuddet om at deltage i workshops, hvor de kunne få fingrene ned i forskellige typer af undervisningsmaterialer.

Størst interesse var der for de mere avancerede, digitale undervisningsmidler, der krævede instruktion fra en underviser.

I den største sal var der mange udstillere, som fremviste deres produkter til brug for undervisningen.

Lærerne kunne også få et indblik i hvordan forskellige typer af robotter kunne anvendes ikke bare i naturfagene, men også i forhold til sprogundervisningen.

The R.U.R. Play

Dagen begyndte med nogle taler som handlede om naturfag, undervisning og pædagogik. Senerehen kunne folk deltage i oplæg fra forskellige typer af eksperter i mindre rum.

Klokken fem om eftermiddagen var turen kommet til at jeg skulle holde mit oplæg “FROM FICTION TO REALITY. A TRANSFORMATION FROM R.U.R(OBOTS) TO U.R!”.

Det handlede om et samarbejde imellem LEGO, en tjekkisk gymnasie, samt undertegnede.

Efter et møde med LEGO i 2012 besluttede legetøjsvirksomheden at støtte projektet. Her skulle unge tjekkiske elever opføre det tjekkiske teaterstykke R.U.R., for første gang hvor alle aktører på scenen var robotter.

I Tjekkiet dækkede AP, nationale og lokale medier verdenspremieren på stykket hvor ordet robot stammer fra, i forbindelse med Cafe Neu Romance 2015. På grund af en kombination af mediedækningen og at der var en repræsentant fra Czech Centres, lykkedes det efterfølgende at få The R.U.R. Play vist på et gymnasie, Den Amerkaniske Ambassade og Vetenskapsfestivalen i Göteborg.

I Odense var det derfor nærliggende at koble denne historie sammen med byens førende robotvirksomhed Universal Robots (U.R) som også havde ladet sig inspirere af R.U.R.

Efterskrift

Aftenen sluttede med en god middag. Her blev der serveret noget godt at spise. Og, jeg befandt mig i festligt selskab sammen med nogle lærere fra en skole i Roskilde.

Efter noget underholdning fra scenen, var det så småt tid til at finde en taxa som kunne bringe en til toget, og tilbage til København.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

LEGO Serious Play

En workshop for voksne, hvor der bliver brugt LEGO klodser til HR-lignende formål.

Japanomania

Fernisering på SMK som har et fokus på de kulturelle relationer mellem Japan og Danmark.

LEGO World

I Bella Centeret i København udstillede LEGO mange spændende kreationer for børn og voksne.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *