I over 50 år har Christiania påkaldt sig stor opmærksomhed, dels pga. dens opståen og mange års salg af stoffer og hash i Pusher Street.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Kort tid efter at Forsvaret rykkede ud af deres kaserner på Christianshavn i København i 1971 rykkede nogle idealistiske venstreorienterede hippier ind på området og besatte det.
Dette blev startskuddet til Fristaden Christiania som indtil dens normalisering i 2013 i store træk fulgte egen lovgivning, og ikke den danske.
I 2024 lukkede de ca. 1000 beboere på Christiania Pusher Street, som igennem årtier har været et centrum for organiseret kriminalitet, da der i fuld offentlighed er blevet solgt hårde stoffer og hash på denne berygtede gade.
Christiania: Et år efter lukningen af Pusher Street
På en solrig søndag mærker jeg straks at der er sket en forvandling af Christiania. Selvom der aldrig er sket noget de mange gange jeg tidligere har besøgt byen, så har jeg alligevel aldrig følt mig helt tryg ved at færdes der.

Det var jeg til gengæld denne gang. Væk var den åbenlyse hashhandel og politibetjente som fjernede boderne.
I stedet for var der en hel del boder hvor du kunne købe tøj og andet lir efter at jeg var trådt ind i hjertet af Christiania.

Rundt omkring på staden var der mange spisesteder. Ved nogle af dem kunne du købe traditionelle danske retter såsom millionbøf eller biksemad.
Desværre var der udsolgt af begge disse retter, så det endte med at blive en pizza hos Tino på Christianshavn, der blev middagsmaden.
Genbrugscenter
Christiania er udover deres store ladcykler som bliver produceret her, også kendt for et genbrugscenter, hvor du kan købe alle mulige forskellige produkter.

Mest af alt minder det lidt om en blanding imellem et byggecenter og en isenkræmmer, blot med det i mente, at hovedparten af genstandene er brugte ting.
Musik
Rundt omkring på fristaden er der musikalske tilbud. Mest kendt er koncertstedet Loppen, hvor mange lovende undergroundsband gennem tiderne har spillet.

I Den Grå Hal har bands som Metallica, Sonic Youth og My Bloody Valentine givet koncerter. Og I Cafe Nemoland er der tit optrædener af ukendte navne.
Christiania Cykler
Ikke bare på Christiania, men overalt i København kan man se de specielle ladcykler som er kendt som Christiania Cykler.

Ladcyklen er en løsning for dem, som både ønsker at køre rundt med små børn. Eller som blot skal transportere mindre genstande på deres ture.
Private boliger
Christiania er et lukket samfund, hvor det er svært for andre end de lokale christianitter at erhverve sig bolig.

Dette gør også at Fristaden på den ene side lukker om sig. Men på den anden side, også kan fremvise boliger, som ikke er styret af markedsøkonomiske kræfter.

Alle boliger fremstår som unikke. De sender ens tanker hen på et samfund som eksiterede for lang tid siden. Hvor det var folks evner med hænderne, der gjorde forskellen.
Efterskrift
Lukningen af Pusher Street har forvandlet Christiania til at være et levende frilandsmuseum, lidt i stil med Den Gamle By i Aarhus.

Anarkien, volden, og salget af euforiserende midler er nu næsten et saga blot på Christiania. Dette har også betydet at de gamle hippiers børn og børnebørn nu kan leve et småborgelige liv i mere trygge rammer.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kødbyen
Fra at være et gammel industrielt område er det nu et kulturelt og populært hotspot i København.

NOMA
Restauranten har sat København på den gastonomiske verdenskort.

Wonderful Copenhagen
Den danske hovedstad udvikler sig i disse år til at blive til et moderne metropol.


Skriv et svar