Københavns Indre Søer, der er et populært område for rekreative formål, består af de tre søer Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag var jeg ude at gå rundt omkring de to af søerne, Peblinge Sø og Sortedams Sø, som ligger mellem Nørrebro og Østerbro i København.

Jeg startede turen ved Søpavillonen, der oprindeligt var tiltænkt til brug for Kjøbenhavns Skøjteløberforening, da den stod færdig i 1895. Og, på en dag som i dag kunne det være at bygningen kunne være brugt som et samlingspunkt for skøjteaktiviteter.

Søerne i nutidens København lå historisk set i mange århundreder udenfor byen volde i en ådal, som var omgivet af eng. Pga. mølledrift blev vandet fra det som nu er Peblinge Sø i middelalderen brugt til dette formål.

I 1523 belejrede svenskerne København. For at beskytte byen mod angreb udefra blev voldgravene udvidet, hvilket medførte af Sankt Jørgens Sø og Sortedams Sø blev anlagt i løbet af en periode på omkring 100 år for at beskytte byen mod fjendtlig indtrængning.

Det var dog først i begyndelsen af 1900-tallet at søernes udseende som vi kender det i dag blev færdigudformet.

I 1850erne opgav København voldgravene udenfor byportene. Dette førte til at søgaderne Øster Søgade, Nørre Søgade og Vester Søgade blev anlagt i 1870erne.

Efterskrift

Arkitekturen langs søerne afspejler det tidspunkt hvor gaderne blev anlagt. Ved Dronning Louises bro som forbinder Nørrebro med indre by er fransk chateaustil fremherskende i de bygninger som arkitekterne Ferdinand Jensen og Vilhelm Petersen stod bag imellem 1873-1875 på Søtorvet.

I den nordlige del af Sortedams Sø langs Øster Søgade ligger arbejderboligerne Kartoffelrækkerne.

De engelsk-inspirerede bygninger, blev opført imellem 1873-1889 på baggrund af nogle tegninger af arkitekten Frederik Christian Bøttger.

Mange år senere, imellem 1935-1939 satte arkitekterne Kay Fisker og C.F. Møller et markant aftryk på Vester Søgade med opførelsen af deres lange boligkompleks, Vestersøhuset.