GYS! Er den levende? er ARKENs reflektion på en tid hvori menneskelignende robotter og kunstig intelligens er på fremmarch i samfundet.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Udstillingens hovedværk er en fem meter lang skulptur af Ron Mieck. I værket “En pige” vises fra 2006 vises en nyfødt spædbarn, som lige har fået klippet navlensnoren over. Og, hvor der er stadig er pletter af blod og fostevæv på det.

I disse viser ARKEN særudstillingen GYS! Er den levende?, hvor 39 værker af 31 forskellige kunstnere er udstillet. Nogle er figurerne er mere livagtig end andre. Imens de fleste lægger op til releksion og eftertanke.

GYS! Er den levende?

De hyperrealistiske skulpturer er bygget op med materialer såsom hønsenet galsfibrer, silikone, og hår fra mennesker eller dyr.

Mange er værkerne viser mennesket når det er alene eller i et rum, som er forbeholdt den personlige sfære.

Her ses aktørerne som nogle der på en gang er nøgne og afklædte, men som samtidig med viser en længsel og en ømhed, der sjældent ses i et mere åbent kontekst.

Vi møder også nogle kvinder som betragter sig selv hvordan de ser ud i nøgen figur, hvor brugen af et spejl er et vigtigt instrument.

Er det en hyldest eller en satire over nutidens livsvilkår, hvor det ikke bare handler om personen er for tyk, brysterne for små – men også om kussen nu også ser godt ud, som det eksemplevis ses i svenske Anna Uddenbergs værk.

Efterskrift

Tony Matelli har lavet en skulptur af et menneske som svæver i en akavet situation med benpartiet er lidt højere end hovedet.

I er andet værk fra 1977 af danske Kurt Trampedach, vises en telefonboks med en mand som taler i mønttelefon, alt imens han spærrer adgangen for en hjemløs kvinde.

Samlet set er hovedindtrykket fra udstillingen ikke Gys, men snarere et portræt af det ensomme menneske i massesamfundet.