I den første store udstilling på Museum for Moderne Kunst i Warszawa kan man som besøgende se mange reflektioner over Polens dystre historie.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På det der engang var en central kampscene i Warszawa under Anden Verdenskrig er der nu blevet indviet et nyt og tiltrængt Museum for Moderne Kunst.

Polens mørke fortid

Polens historie er bestemt ikke hyggelæsning for hverken børn eller svage sjæle, da den rummer mange eksempler på en mørk fortid. Dette afspejler sig også i kunsten man kan erfare i Museum for Moderne Kunst.

Som en direkte konsekvens af Den Tysk-Sovjetiske Ikke-angrebspagt begået af staternes udenrigsministre Joachim von Ribbentrop og Vjatjeslav Molotov den 23 august 1939 gjorde det muligt for Tyskland at angribe Polen en uge efter.

Da en del af aftalen havde markeret hvilke geografiske interessesfærer de to stater havde på forhånd.

Dette betød også af en femtedel af Polens befolkning døde under Anden Verdenskrig. Og at mange af landets hovedstad var lagt i ruiner.

LEGO koncentrationslejr (1996)

”Aldrig igen må Auschwitz eller noget lignende gentage sig!” udtrykte en af Frankfurterskolens foregangsmænd Theodor W. Adorno sig efter Anden Verdenskrig.

I Zbigniew Liberas værk LEGO imiterer han udtryk og designet af 7 karakteriske LEGO SYSTEM bokssæt.

Han reflekter over Nazi dødsmaskinen, som den udspillede sig i den sydpolske koncentrationslejr, ved at forbinde den til massekultur.

For Libera er LEGO klodser symbolet på nogle korrigerende enheder som er med til forme hvordan vi ser kroppe. Og som er med til at disciplinere forestillingsevnen i en bestemt retning.

Ved at bruge LEGO til at bygge en koncentrationslejr med, forandrer det også vores blik på hvordan brikken kan forstås.

Kulturpaladset (1953)

Ved siden af Museum for Moderne Kunst ligger den store bygningsværk Kultur og Videnskabspaladset. Det var “en gave” fra Josef Stalin. Men også en evig påmindelse om ham.

To år før den stod færdig i 1995 malede Wojciech Fangor dette maleri. Her er tårnet i bygningen blev vendt 180 grader om. Og som en anden gul missel er den nu ved at ramme jordens overflade.

Venskab (Monument for Polsk-Sovjetisk venskab) (1954)

Alina Szapocznikows socialistisk realistisk skulptur fra 1954 stod i årene fra 1955 – 1992 inde i hovedsalen i Kultur og Videnskabspaladset.

Formålet med propagandaværket var at illustrere de to nationers fælles skæbne som to broderlande der sammen har gået meget igennem.

Her lægger den lidt større sovjetiske soldat armen om halsen på den polske arbejder.

Efter afslutningen på kold krig blev skulpturen beskadiget. Derfor er en af armene på begge af de to mænd ikke længere at se. Ligesom flagene de holdte er væk.

Det skete som en del af en bølge i Polen i starten af halvfemserne som gik ud på at fjerne genstande som mindede folk om kommunisttiden.

I mange år var der ingen der vidste hvad der var sket med skulpturen. Men i 2019 kom den til salg på en aktion. Hvor den blev solgt for en høj pris. Og, i dag er skulpturen, med sin nye betydning, at finde på Museum for Moderne Kunst i Warszawa.

Familie Modul (2024)

Goshka Macugas værk er inspireret af den argentinske performancekunstner Oscar Bonys opførelse Arbejderklassefamilien fra 1968.

I stykket havde Bony hyret en famile til at sidde med deres barn på en sokkel inde i et museum. Modellerne fik det dobbelte i løn en faderen fik for sit arbejde som fabriksarbejder.

I Magucas værk er faderen udskiftet med en kvinde, for at markere den socialistisk realistisk opfattelse af kvindens position i efterkrigstidens samfund.

Usynlige kvinder af Solidaritet (2009-2010/2025)

Solidaritetsbevægelsen startede en demokratisk revolution mod det siddende styre. For Sanja Ivekovic blev kvinderne dog glemt i tiden efter kold krigs ophør.

Hun modificerede derfor en berømt polsk valgplakat fra 1989 som blev udført af Tomasz Sarnecki.

I westernfilmen High Noon holder Gary Cooper en stemmeseddel. Denne mandelig figur har Ivekovic så skiftet ud med en kvindelig. For at få de glemte kvinder frem i lyset igen.

Billeder fra Øje for Øje serien (1998/2025)

I Artur Żmijewskis fotografier fra sluthalvfemserne bliver vi præsenteret for nogle foruroligende portrætter af muterede menneskeskikkelser.

Kunstnerens kommentar er meget lig andre i tidsperioden. Som havde det svært med fra den ene dag til den anden, at skulle vænne sig til demokrati, frie markedskræfter, polarisering og brutalisering.

Og, hvor befolkningen bevægede sig ind i et nyt samfund med overskud, vold, og lovovertrædelser.

Ved at udstille disse deforme mennesker, ønsker han at dette vil fremme værdier, såsom omsorg, lige muligheder for alle, og fælles støtte.

Spot (2016)

I 2016 nægtede Polen at tage imod 6182 kvoteflygtninge, som EU havde besluttet landet skulle gøre i 2015 pga. flygtningekrisen.

Ifølge kunstneren William Pope.L, som er tv-spottet som viser hans kommentar til denne beslutning, en gave til det polske folk fra en mærkhudet immigrant.

I indslaget ser man en polsk embedsmand banke nogle voodoo lignende figurer på bordet. Alt imens at blodet sprøjter på ham, pga. hans aktioner. Ind imellem bliver der så klippet til nogle almindelige polske kvinder som kigger på.

I indslaget ser man en polsk embedsmand banke nogle voodoo lignende figurer på bordet. Alt imens at blodet sprøjter på ham, pga. hans aktioner.

Ind imellem bliver der så klippet til nogle almindelige polakkere som undrende kigger på det han foretager sig.

Genvind Frihed – Konfisker Magt (Warszawa) (2020)

I 2020 strammede det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti aboutlovgivningen i Polen, sådan at det næsten nu er umuligt for en polsk kvinde at få foretaget en abort.

Det tekstile banner, som Elektra KB har udformet forestiller tre feministiske krigeriske kvinder. Som er iklædt masker og bærer et flag som minder i designet om Den Teutoniske Orden / Den Tyske Orden, brugte i middelalderen.

Kvinderne repræsenter Den Teokratiske Republik af Moder Jord. Og, hvis du har lyst kan du benytte dig af banneret iforbindelse med demostartioner. Som er lig med de store der var i 2020, i kølvandet på den nye lov.

Mobilisering (2020)

Den argentinske kunstner Mariela Scafati lavede i 2020 denne installation som handler om kvinders abortrettigheder.

Det var ikke bare i Polen der var store demonstrationer i gaderne under COVID-19, men også globalt set i de store byer.

Scafati tilhører en kunstnergruppe Chromoactivismo i Argentina som henter inspiration i farveteorier, og i den modernistiske tradition.

Hver af de udstillede geometiske kvindelige repræsentationer, er en reference til kunstnerens aktivistiske veninder.

Uden titel (Klima) (2023-2024)

Arkivet for Offentlige Protester (A-P-P) er navnet på en borgergruppe, som dokumenterer aktivisme i Polen. Og, som spreder deres billeder og budskaber ud på sociale medier.

Dokumentation i denne serie, som er udstillet på Museum for Moderne Kunst i Warszawa viser fortrinsvis unges kamp for et bedre klima.

Efterskrift

Scenen for moderne kunst har fra statsligt side i Warszawa været spredt ud til nogle mindre gallerier.

Med den 4.500 m2 store og nye Museum for Moderne Kunst er der nu plads og rum til at fordybe sig i samtidskunsten i Warszawa.