Anmeldelse af dokumentarfilmen DEN SVENSKE SCHLAGERKRIG (2024) af SVT. Efter at ABBA i 1974 havde vundet Eurovision Song Contest (ESC) var glæden stor i Sverige, som nu for første gang skulle være vært for EM i schlager musik året efter.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ret hurtigt meldte tømmermændene sig dog på banen for Sveriges TV (SVT), da de begyndte at beregne de økonomiske omkostninger ved at afholde arrangementet. Dette belyses i en ny dokumentar Den Svenske Schlagerkrig af Sveriges Television.

I et årti, hvor venstrefløjen stod stærkt, var der også en stor folkelig modstand i befolkningen at spore imod sang konkurrencen, og i de følgende år udviklede ESC sig til at blive et ”Waterloo” for SVT.

I dokumentaren ”Den svenske schlagerkrig” belyses den store konflikt som udspillede sig i 1975, da Sverige var værtsland for ESC for første gang.

Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund

For samme dag og tidspunkt som finalen blev afholdt i Stockholm, var der også blevet etableret en helt ny Alternativfestival, af svenske agitprop kunstnere, som ikke kunne forlige sig med ESCs intetsigende kommercielle univers, hvor teksterne oftest handlede om noget så banalt som kærlighed, og mente at det skulle være seriøse tekster om problematikker i samfundet, der skulle være i hovedsædet.

Dette gjorde også at de svenske tv-seere kunne zappe mellem de to begivenheder på SVT 1 og 2.

Den stærke kritik af ESC fra venstrefløjens musikere var reel nok. For de penge som SVT skulle bruge på ESC, svarede til at det statslige svenske tv-selskab kunne producere 50-100 programmer, som dækkede forskellige musikalske genrer, og som også kunne tage udgangspunkt i de forskellige svenske regioners musikalske særkende. Og, dette forhold gav også dybe panderynker i SVT.

Men, i sin samtid, havde eks. et tysk band som Kraftwerk i 1974 også meldt sig på kørebanen. For med gennembrudspladen ”Autobahn” skildrede de rationelt lyden af en folkevogn som kørte på den tyske motorvej, alt imens gruppens medlemmer havde klædt sig ud, som deres forældres generation, der var unge under 2. verdenskrig.

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

Og, alt imens de engelske journalister var helt vilde med gruppen, der ville tale om tysk identitet og lyden af Tyskland, var der stor opstandelse i hjemlandet, som fejlagtig stemplede bandet som være nynazister, da Kraftwerk, i modsætning til agitpropmusikerne, ikke ønskede at belære folk om hvad der var den rette lære, men nærmest i Luthers ånd, selv at finde vejen til hvad der er sandt eller falsk.

Tilbage i Sverige, og Den Svenske Schlagerkrig. Den årlige Melodifestivalen blev afviklet igen, hvilket i1975 udgaven af den, blandt andet bød på ABBA-drengenes komposition ”Bang-A Boomerang”, der blev fremført af Svenne og Lotta, og ”Michelangelo” af Björn Skifs, hvilket var den første svenske musiker, som toppede Billboards hitliste, med sin coverversion af ”Hooked on a Feeling”.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

Vinderen blev dog noget overraskende Lasse Berghagen med sin ”Jennie, Jennie”. Med dette valg, så følte SVT sig også sikker på ikke at vinde en gang til på hjemmebane.

I 1976 meldte SVT fra overfor at deltage i ESC. Officielt pga. de store økonomiske udgifter der var forbundet med at være værtsland året forinden.

Uofficielt, pga. den store modstand de havde mødt fra agitpropmusikerne. Men, dette var åbenbart den bedste medicin de kunne give befolkningen i et land, hvor det at se ESC kan sættes lig med amerikanernes hang til at se Super Bowl.

For svenskerne havde det dårligt med denne beslutning, og allerede året efter var Sverige at finde igen i Eurovision Song Contest, hvor de dog sluttede allersidst med sølle to point fra Vesttyskland. Og, svenskerne fandt først melodigrandprixformlen i 1984 da Herreys vandt med ”Digge-loo, Digge-ley”. Så selvom ABBA generelt set har haft stor betydning for udviklingen af ESC, så gik der mange år, før svenskerne var tilbage på sporet.