Anmeldelse af dokumentarfilmen “INTERVISION SONG CONTEST – SCHLAGER I KALLA KRIGETS SKUGGA” (2020) af Oskar Anesten.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den svenske SVT produktion behandler til at starte med Finlands position efter Anden Verdenskrig.

Som neutral nation var den både medlem af den vesteuropæiske tv-union Eurovision og den østeuropæiske tv-union Intervision.

Historien om Intervision Song Contest bliver skildret igennem den finske sangerinde Marion Rung, som deltog i begge konkurrencer med succes.

Intervision Song Contest

Intervision Song Contest (ISC) blev i 1965 i Tjekkoslovakiet lanceret som Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest.

Allerede i 1969 var sang konkurrencen dog blevet taget af programmet. Den tjekkoslovakiske leder Alexander Dubceks ønske om ”socialisme med et menneskeligt ansigt” var blevet slået hårdt ned af Sovjet.

Nu skulle det centraleuropæiske land ”normaliseres” på stalinistisk vis af Gustáv Husák, i kølvandet efter opstanden ”Foråret i Prag”. Da Vesten ikke ønskede konfrontation med USSR ved at intervenere militært.

ISC i Polen

Intervision Song Contest blev dog genoplivet fra 1977-1980 i den polske kystby Sopot.

I disse år afløste konkurrencen den store Sopot Festival, der var blevet stiftet i 1961 af Władysław Szpilman.

Hans overlevelseskamp under 2. verdenskrig er blevet skildret i den Oscar-vindende film ”Pianisten” af Roman Polanski.

Læs mere: Polen: Mødet mellem Pianisten og Nazisten i Warszawa

I halvfjerdserne var Polen kommunismens åndehul bag jerntæppet. Her kunne folk leve et mere frit liv, end eks. i DDR, Tjekkoslovakiet, og Rumænien.

Den første vinder i konkurrencen var den store tjekkiske popsangerinde Helena Vondráčková i 1977.

Og den sidste blev Marion Rung fra Finland i 1980, som også havde repræsenteret det nordiske land i Eurovision Song Contest i 1962 og 1973.

Ligesom i Tjekkoslovakiet eksisterede Intervision Song Contest kun i en kort årrække.

Grunden til at det også i Polen blev en kortvarig affære skyldes samfundsøkonomiske årsager.

Selvom at det var frihed i landet til at kunne udtrykke sig nogenlunde frit, så var andre udfordringer.

Den dårlige økonomiske situation i landet, og fødevaremangel gjorde at folk stod i kø i timevis for at få de basale ting fra butikkerne.

Solidaritet

I 1980 begyndte skibsarbejderne hos Lenin-værftet i Gdansk at strejke med et krav om solidaritet, kort før at Intervision Song Contest skulle finde sted.

For at tilfredsstille de krævende skibsarbejdere, måtte hele holdet bag produktionen af ISC aflevere en halv månedsløn til dem, før de gav tilladelse til at de kunne gennemføre arrangementet uden problemer.

I Polen kom Sovjet dog ikke buldrende ind ligesom det tidligere var sket i Tjekkoslovakiet.

Men Polens de facto leder Jaruzelski erklærede landet i undtagelsestilstand året efter da han ikke kunne få bugt med Solidaritetsbevægelsen.

Derfor var det igen de politiske omstændigheder som lagde Intervision Song Contest i graven.

Intervision Song Contest blev genoplivet af Vladimir Putin i 2008

I 2008 blev Intervision Song Contest afviklet igen. Dog bare for en enkelt gang, i den russiske ferieby Sochi.

Det var nok til at vække Vladimir Putins interesse for projektet. Men hans ønske om en et nyt ISC, hvis deltagerlande, udover Rusland, skulle være Kina, og de centralasiatiske lande, er dog aldrig blevet realiseret.

Hverken i 2009, eller i 2014-15, hvor han efter Conchita Wurst, den østrigske drag queens sejr i ESC i København, udtrykte bekymring for vestens moralske forfald.

Samt, i 2023, efter at Rusland nu var blevet udelukket for at kunne deltage i Eurovision Song Contest, ønskede at genetablere sangkonkurrencen.

Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund

Hvor Putins ønske om en international sang konkurrence, er meget lig dem som EU i spidsen har med ESC. Hvilket er at udøve soft power over befolkningen.

Så havde initiativtagerne til de to første forsøg på at etablere ISC som en årlig tilbagevendende begivenhed derimod en mere idealistisk tilgang.

Da de ønskede at øst og vest kunne mødes i et kulturelt fællesskab, ved at sige, at vi påskynder jeres event (ESC) ved at lave noget tilsvarende (ISC).

Læs også: Før ESC 2024: Homoseksualitet og nonbinære personligheder

United By Music

I de sidste 25 år har EBU målrettet ESC til at skulle appellere til en bestemt målgruppe. Hvilket er den mere frisindede del af Coca Cola segmentet fra de 18-34-årige. Og, dette projekt er lykkedes meget godt.

Men, det har samtidig med skræmt mange lande fra at ville/kunne deltage i konkurrencen. Da det ikke er alle stater som kan se sig selv som værende nogle lande der hylder inklusion og diversitet.

Så, hvis EBU mener det seriøst med deres nye slogan at vi alle er ”United By Music”, så må de tænke i nye strategier.

Og måske også nogle strategier, hvor der ikke er ”skjulte læreplaner” med tv-showet, om at forene lande på tværs over landegrænser efter samme overordnede agenda.