Anmeldelse af bidragene fra Sverige i 1967, 1984, 1992, 1996, 2008, 2012 og 2023 til Eurovision Song Contest. Sverige vil i Malmø deltage i Eurovision Song Contest for 63. gang. Og, med sine syv sejre, så er de sammen med Irland den mest vindende nation igennem tiderne. Men, hvor Irland igennem det sidste kvarte århundrede har fået oparbejdet et blakket ry, så er Sverige i samme tidsrum, blevet det land, som har sat det største aftryk på den årlige sangdyst. Ikke bare musikalsk, men også rent organisatorisk, og mht. at udvikle den.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Derfor siger det også sig selv at dette indslag langt fra er dækkende, når Sverige i Eurovison Song Contest skal beskrives. Alene kapitlet om ABBA kunne fylde et par indlæg. Og, for grand prix fans undrer det nok også en del, hvorfor jeg også har fravalgt deres popdronning Carola, ligesom andre markante bidrag fra Sverige ikke bliver behandlet, som eks. Tomas Ledin i 1980, Lena Philipsson i 2004, og Måns Zelmerlöw i 2015, og Benjamin Ingrosso i 2017. Men, det sker måske næste gang broderlandet mod øst vinder næste gang.
Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund
I stedet for har jeg valgt at fokusere, på nogle andre numre, som alle det til fælles, at de alle er nogle som jeg har valgt, og for nogle nogle af dem også rummer nogle unikke historier. Rejsen starter med ÖSTEN WARNERBRING i 1967 og slutter med Loreen i 2023.
ÖSTEN WARNERBRING: SOM EN DRÖM” (1967)
Engang for længe siden var Eurovision Song Contest virkelig en sang konkurrence hvor smørtenorer såsom italienske DOMENICO MODUGNO, spanske JULIO IGLESIAS, østrigske UDO JÜRGENS, tjekkiske KAREL GOTT, og svenske ÖSTEN WARNERBRING, m.fl. kunne boltre sig.
ÖSTEN MED RÖSTEN som han blev kaldt i Sverige, blev født i Malmø i 1934, årets hjemby for ESC, og gjorde sig ikke kun bemærket i hjemlandet, hvor han bl.a. arbejdede sammen med Cornelis Vreeswijk og Ernst-Hugo Järegård, og var en af de første svenske popsangere som indspillede sange på skånsk, hvilket dengang var ildeset.
Også i Danmark, oparbejdede han et stort publikum op igennem halvfjerdserne, hvor han ofte spillede sammen med DAIMI. Der huskes bl.a. for sin version af den danske folkevise ”DET VAR EN LÖRDAGSAFTON”, som handlede om hans personlige oplevelser af befrielsesaftenen i København fredag d. 4. maj 1945 og pladen ”ÖSTEN PÅ DANSK”.
I årene mellem 1959-1974 optrådte han hele 7 gange i Melodifestivalen, hvilket er Sveriges svar på Dansk Melodi Grandprix, med 11 forskellige numre. I 1960 var han manden, som først fremførte “ALLA ANDRA FÅR VARANN” i Melodifestivalen, men i ESC blev han erstattet af Siw Malmkvist. Syv år senere, i 1967 vandt han så igen det svenske grandprix med ”SOM EN DRÖM”, der sluttede på en delt ottendeplads sammen med Vesttyskland og Jugoslavien, da ESC blev afholdt i Wien, pga. UDO JÜRGENS sejr året forinden.
Sidste gang han optrådte ved Melodifestivalen i 1974, blev han nummer 10 og sidst med 10 point. Vinderen dette år hed ABBA, og de fik 302 point. I 2006 døde han på et hotel i De Kanariske Øer, i forbindelse med en række koncerter han skulle give for svenske turister.
Christer Björkman: I Morgon Är En Annan Dag (1992)
I starten af 1990erne anså de fleste Storbritannien som værende den bedste deltager indenfor ESC, men i dag er det Sverige som folk retter blikket på.
Den primære grund til denne transformation skyldes CHRISTER BJÖRKMAN som producerede Melodifestivalen fra 2001-2021. Han fik gennem årene overtalt musikbranchen til at sende nogle af de mest lovende talenter til det svenske grandprix, sådan at den fik et kvalitetsløft og blev mere tiltrækkende for artisterne at deltage i. Derudover forvandlede han Melodifestivalen til at være en event som oprindelig varede en aften (som vi kender det i DK) til at være en begivenhed som strækker sig over seks uger, med delfinaler, opsamlingsfinale, og finale.
Læs også: Før ESC 2024: Homoseksualitet og nonbinære personligheder
I 2022 var han også en af bagmændene til at implementere AMERICAN SONG FESTIVAL, hvilket var et forsøg på at kopiere ESC-konceptet ind i en amerikansk kontekst. Men, det mislykkedes, da interessen for eventen ikke var stor i USA, og efterfølgende udtrykte CHRISTER BJÖRKMAN en frustration over de amerikanske organisatorer ikke fulgte den aftalte plan. Og, 2022-udgaven af ASC blev dermed den første, og hidtil sidste udgave af den stor anlagte event.
30 år tidligere, i 1992, gik det ham heller ikke specielt godt, da han stillede op for Sverige i Malmö. Ud af 23 deltagere endte han som nummer 22 foran Finland med ”I MORGON ÄR EN ANNAN DAG”. Værtslandets medier, der inden ESC havde udråbt ham som favorit, da sangen var skrevet af en af dens tid mest populære svenske popartister Niklas Strömstedt, der også havde et kæmpe hit i Danmark med sangen ”Om”, gjorde ham så nervøs, at han kunne ikke levere varen i finalen. Da resultatet var ved at stå klar, og Finland skulle afgive deres stemmer, havde de svenske tv-værter svært ved at finde en grimasse som kunne passe. Derfor havde de mere travlt med at spørge den finske pointgiver om hvordan finnerne vurderede deres chancer mod Sverige i VM-finalen i Ishockey dagen efter som var et opgør mellem de to nordiske lande, end at få deres stemmer.
Da ESC vendte tilbage til Malmö i 2013, hvilket var det år, hvor danske EMMELIE DE FOREST vandt med ”ONLY TEARDROPS”, producerede han showet. Det gør han også i år, ligesom i 2016, hvor ESC var en tur i Stockholm, efter at MÅNS ZELMERLÖW vandt med ”HEROES” i Wien året før.
Sammen med Richard Herrey, der vandt ESC i 1984 sammen med to af sine brødre i gruppe HERREYS med ”DIGGI-LOO, DIGGI-LEY”, og året efter SOPOT FESTIVALEN med ”SUMMER PARTY”, grundlagde han Marcel Bezençon Awards i 2002. Selve prisuddelingen der foregår i forbindelse med afviklingen af ESC, men som ikke er en del af det officielle program, kårer pressen og komponisterne deres vindere i hver deres kategori. Derudover har BJÖRKMAN ageret dommer ved mange landes udtagelseskonkurrencer.
One More Time: Den Vilda (1996)
Som 16-årig blev BENNY ANDERSSON fra ABBA far til PETER GRÖNVALL og to år senere til datteren HELENE GRÖNVALL. Selvom han følte sig mere moden end mange af sine klassekammerater dengang, var det alligevel lidt for stort et ansvar for ham lige pludselig at få børn, så det blev hans forlovede CHRISTINA GRÖNVALL der fik forældremyndigheden over dem efter de gik fra hinanden året efter at Helene var blevet født, og efterfølgende stod hun for deres opdragelse, alt imens han fik tid til at fordybe sig i musikken.
Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation
PETER GRÖNVALL blev som voksen, musiker ligesom hans berømte far, hvilket er en person som han ikke bærer nag til, pga. han og hans søster har en forståelse for hvorfor han gjorde som han gjorde. Tilmed, mener han, at hvis det ikke var pga. de mange penge som de fik fra BENNY ANDERSSON, så havde familien GRÖNVALL skulle have levet et meget mere beskedent liv, og ikke haft de samme muligheder for at udfolde sig.
Mange år senere stillede PETER GRÖNVALL sammen med konen NANNE GRÖNVALL og MARIA RÅDSTEN op i ESC i 1996, hvor de som ONE MORE TIME sikrede Sverige en 3. plads med nummeret ”DEN VILDA” i Oslo.
Nogle år forinden havde gruppen haft et hit i mange europæiske lande med ”HIGHLAND”. Derudover skrev ONE MORE TIME sangen ”DET VACKRASTE” til CECILIA VENNERSTEN, der blev et stort hit Norge og Sverige, og som er det første nummer fra MELODIFESTIVALEN, der blev tildelt en svensk grammy for årets sang.
Efter at ONE MORE TIME lukkede og slukkede i 1997, har PETER GRÖNVALL skrevet mange af de numre som NANNE GRÖNVALL efterfølgende har optrådt med ved MELODIFESTIVALEN, samt været involveret i at skrive filmmusik.
Malena Ernman: La Voix (2008)
I dag er den svenske mezzosopran operasangerinde MALENA ERNMAN nok mest kendt fordi hun er mor til klimaaktivisten GRETA THUNBERG, men i 2009 nåede hun ud til et større publikum, da hun sammen med Fredrik Kempe skrev ”LA VOIX”, som efter at have vundet Melodifestivalen, endte på en overraskende og skuffende 21. plads ved Det Internationale Melodi Grandprix, der dette år blev afholdt i Moskva.
Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude
Det har ikke altid været nemt for karrierekvinden MALENA ERNMAN at være mor til GRETA THUNBERG. For efter at have arbejdet for bl.a. Kungliga Operan i Stockholm, Staatsoper Berlin, La Monnaie i Bruxelles, og optrådt på Aix-en-Provence Festivalen og Salzburg Festivalen, måtte hun i 2014 erkende at det som betyder mest i hendes liv er om hendes børn har det godt. Og, det havde GRETA THUNBERG ikke, der i en alder af 11 fra den ene dag til den anden, pludselig nægtede at spise, tale, læse, eller i det hele taget være aktiv.
MALENA ERNMAN som ikke vidste hvad hun skulle stille op, brød sammen tre gange, og fem optrædener blev aflyst, i løbet af de næste mange måneder før datteren fik stillet diagnosen Aspergers syndrom, OCD, og led af angst. Senere hen lagde MALENA ERNMAN kortene på bordet overfor de svenske medier for at hjælpe familier med samme udfordringer.
GRETA THUNBERGs far SVANTE, som ofrede sin karriere som skuespiller for at hjælpe konen, og tage sig af børnene, alt imens de flyttede fra den ene europæiske by til den anden, var ikke begejstret da hun begyndte hendes skolestrejker, da han mente hun skulle passe skolen. Men, som det er set mange gange før i tilværelsen, så er det børnene som lærer forældrene noget, og siden slutningen af 10erne, har hele familien THUNBERG kraftigt begrænset deres brug af flyrejser, og er i det hele taget begyndt at leve mere miljørigtigt.
Loreen: Euphoria (2012)
I dag er svenskerne stjernerne af Eurovision Song Contest. I de 12 konkurrencer som er blevet afholdt fra 2011-2023 har Sverige vundet 3 gange, og kun tre gange endt udenfor top-5. Det er ganske enkelt imponerende.
En del af denne ”EUPHORIA” om Sverige, skyldes dels svenskernes seriøse tilgang til eventen, men også fordi der et ønske i det svenske samfund om at fremstå som et humanitært land, der hylder tolerance, inklusion og diversitet, hvilket også er kerneværdierne i ESC.
Sveriges succes har fået mange andre lande til at benytte nogle af deres sangskrivere. Deriblandt eks. svenskernes svar på Danmarks KELD HEICK, eller Tysklands RALPH SIEGEL, der hedder TOMAS G:SON, og som har været med til at skrive, eller producere 16 sange som har deltaget i ESC, deriblandt Loreens to vindersange, ”EUPHORIA” og ”TATTOO”, samt ”INVICEBLE” til CAROLA HÄGGKVIST. Derudover har G:SON været indblandet i 74 sange der har stillet op i MELODIFESTIVALEN, og 41 sange i nationale finaler udenfor Sverige, deriblandt fem i Danmark, hvor han sammen med to andre skrev “IN A MOMENT LIKE THIS” fremført af CHANEE and N’EVERGREEN, som blev nummer 4 i 2010.
Efter at have deltaget i en del talentshows i Sverige blev 2012 året hvor LOREEN for alvor slog igennem. I Baku vandt hun i overbevisende stil med ”EUPHORIA”, som fik point fra de 42 deltagende nationer minus to, Italien, samt Sverige, som ikke kunne stemme på sig selv.
At LOREEN ikke er bange for at ytre sig politisk, har bl.a. givet sig udslag i Aserbajdsjan, hvor hun var den eneste af grandprix-deltagerne, som besøgte menneskerettighedsaktivister. Senere samme år, hvor hun gav koncert i Hviderusland (som bl.a. blev overværet af den hviderussiske præsident Alexander Lukashenko), var hun efterfølgende ude og hilse på den politiske fange Ales Bialiatski, velvidende at hun måske ville blive tilbageholdt i Minsk lufthavn på vej væk. Og, efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, deltog hun i en støttekoncert for Ukraine.
Læs også: Før ESC 2024: Tid til at starte Eurovision festen
”EUPHORIA” blev efter ESC et kæmpe hit mange steder i Europa, bl.a. i Storbritannien, hvor sangen peakede som tre, og tilbragte 20 uger på hitlisten. Og, i 16 andre lande var den oppe og vende som nummer 1, deriblandt i Danmark.
Sidste år var LOREEN tårnhøj favorit til at vinde EUROVISION SONG CONTEST i Liverpool med nummeret ”TATTOO”. Selvom den også levede op til favoritværdiheden, så blev det ikke et monsterhit såsom ”EUPHORIA”, på trods af gode hitliste placeringer primært i Europa.
Med sejren blev LOREEN den anden person i Grandprix-historien som har vundet ESC to gange. Den første var irlænderen JOHNNY LOGAN.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Melodifestivalen 1975
ABBA gav Sverige den første sejr i ESC, men også SVT store panderynker i hovedet.

ABBA
Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe.

Intervision Song Contest
Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.


Skriv et svar