Anmeldelse af Ukraine, Moldova, og Portugals bidrag til Eurovision Song Contest (ESC) 2026 i den østrigske hovedstad Wien.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Flere lande er igennem det sidste årti begyndt at fremføre deres bidrag på deres nationalsprog igen efter en lang årrække at have performet dem på engelsk.

Det er det flere årsager til. Det er stadigvæk bedst for den enkelte nation at benytte sig af det engelske sprog, hvis de vil vinde Eurovision Song Contest.

Dette har både Irland og Storbritannien smerteligt måtte erkende. For siden det blev tilladt for alle lande at synge på engelsk i 1999, så har ingen af de britiske deltagerlande, som i den grad dominerede konkurrencen op igennnem 1990erne været i stand til at vinde.

Til gengæld har et land som Aserbajdsjan nydt godt af dels at kunne synge nummeret på engelsk. Da de ellers nok ikke havde havde vundet ESC i 2011. Her stillede de op med en sang, som var skrevet af svenske sangskrivere.

Problemet ved denne udvikling var at de enkelte landes specielle musikalske udtryk forsvandt. Samtidig med kom numrerne til at virke for kunstige.

Fra globalisme til nationalisme

I 2017 virkede Salvador Sobral fra Portugal autentisk i sit udtryk. Ikke kun fordi han sang på modersmålet med sin Amar Pelos Dois. Men også fordi det var noget meget portugisisk over nummeret.

Sejren markerede også nationalismens tilbagekomst i konkurrencen. For selvom Armenien i 2015 og Ukraine i 2016 havde gjordt omverdenen opmærksom på folkedrab som tidligere var begået af tyrkere og russere. Så blev flere lande bevidste om at bruge ESC som et politisk redskab til at gøre folk opmærksomme på deres sag.

I 2024 og 2025 steg den nationalistiske bølge til nye højder. Det skete da Israel to gange i træk stillede op med nogle yderst patetiske numre. Hvilket begge år var en klar henvisning til angrebet fra Hamas på Israel i 2023.

Det der var problematisk var at Israel forlængst havde mistet sympatien fra verdenssamfundet. Billederne af det sønderbombede Gaza-striben og det massive folkedrab på den palæstinensiske befolkning rystede folk. Derfor virkede deres bidrag yderst hykleriske. Og, flere lande truede med at trække sig fra konkurrencen.

Derfor er reglerne nu blevet skærpet. Dette har bl.a. gået ud over ytringsfriheden. Nu er det eksempelvis ikke længere tilladt for publikum at medbringe andet end deres eget lands flag med til eventet. Ligesom den svenske deltager i år er blevet udskammet af EBU. Det skete efter at hun havde udtalt sig kritisk om Israels medvirken i Eurovision Song Contest.

Selvom om de fleste af numrerne i år er blottet for alt hvad der minder om politiske budskaber, så er der heldigvis stadig nogle lande som har noget på hjertet i deres sange.

UKRAINE: LELÉKA: Ridnym

Som en følgevirkning af Euromajdan-revolutionen, flygtede den ukrainske præsident Viktor Janukovitj til Rusland i februar 2014. Store dele af det ukrainske folk var rasende over at han havde forkastet forhandlingerne med EU om en associeringsaftale for at rette blikket mod Moskva i stedet for.

Dette blev startskuddet til en endeløs række af krigshandlinger i Østukraine. Inden Rusland i 2022 valgte at indlede fuldskalakrigen mod Ukraine.

Ukraines bidrag til ESC i år er en kommentar fra den Berlin-baserede ukrainske folk-jazz sangerinde Viktoria Leléka om hvad der foregår i hendes hjemland. Det udtrykker hun i nummeret Ridnym. Hvilket kan oversættes til noget i retning af “Til de elskede“, eller ”Til de nærmeste”.

Ligesom den ukrainske litterære nationalskjold Taras Shevchenko benytter hun metaforer taget fra naturen. I sin sang fungerer de til at signalere længslen efter frihed. Og, til at kommentere Ukrainens nuværende politiske situation. Hvori begreber som håb, indre styrke, transformation og forbindelse til sine kære, fylder meget.

Sangen sammenkobler den traditionelle musik i Ukraine med et mere moderne udtryk. Den synes at udforske hvordan mennesker der lever med en dyb frygt i hverdagen, kommer til at acceptere denne ikke normale tilstand.

Samt om, hvordan de finder styrke til at vokse igen. Selv når alt omkring dem synes at falde fra hinanden. Pointen er, at selv i en tid med modgang kan selskabet med dine nærmeste bære dig frem i tilværelsen.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne har igen i år store forventninger til Ukraine som de pt. bedømmer til at ende på en niende plads.

Ukraine har altid været en del af finalen, og vil med garanti også blive det i år. Selvom nummeret efter mit temperament er svagt bedømt ud fra tidligere tiders bidrag, så er jeg sikker på at de vil modtage mange stemmer. Hvilket dels skyldes det faktum at der er mange ukrainerne som i dag lever udenfor landets grænser. Men også fordi der er mange lande som sympatiserer med Ukraine pga. Ruslands invasion af landet.

Så jeg hopper også med på vognen og siger at Ukraine vil få en top-10 placering i år.

MOLDOVA: Satoshi: Viva, Moldova!

I kølvandet på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 ansøgte både Moldova og Georgien om medlemskab af EU. Men hvor Moskva sidenhen har formået at infiltrere styret i Tbilisi som nu er blevet pro-russisk. Så arbejder Moldovas liberale præsident Maia Sandu benhårdt for at det østeuropæiske land engang i nærmeste fremtid kan blive en del af den europæiske familie.

Hvis Putin for alvor troede på at Ukraine hurtigt ville overgive sig pga. de ingen ”selvstændig kultur” har. Så har han styrket den nationale selvbevidsthed. Ikke bare der. Men også i mange andre lande. Deriblandt Moldova, som ikke ønsker at blive underlagt en russisk sfære.

Viva, Moldova! bliver fremført af rapperen Satoshi Det er ikke bare et statement om national stolthed. Men også en markering af at landet i en kulturhistorisk kontekst er en del af den latineuropæiske sprogfamilie. Eksempelvis ved at ønske ”Salute a tutti” og erklære ”Hasta la vista”. Og, dermed tager nummeret også tage stærkt afstand fra Putins historiebevidsthed, da Moldova ikke er en del af den russiske sfære.

Derudover bliver vi introduceret byen Soroca som ligger ved grænsen til Ukraine. Danse og folkemusik stilarter som Doina og Hora. Moldovisk kultur, sproget Limba română, og udtrykket ”Familia e baza”, som er basisfundamentet for samfundslivet i Moldova. Slutteligt bliver vi alle inviteret til at udforske dette ved selvsyn, da der bliver sagt Welcome to Moldova.

For Satoshi så handler ”Viva, Moldova!” dybest set om at bekæmpe ideen om at det at være en mindre nation, er lig med at være mindre betydningsfuld. Det handler med andre ord om at være stolte af ens rødder, og se ens lands kultur som værende værdifuld, også overfor andre på en global scene.

Bookmakernes vurdering

Lige nu bedømmer bookmakerne til at de vil blive nummer 20. Det der er værd at hæfte sig ved her, det er at Moldova er et at de få lande som virkeligt har rykket sig på barometeret efter at deres bidrag er blevet offentliggjort. Det de så kan trøste sig med det er at pilen peger op ad efter at det en overgang var placeret helt i bund. Dvs. omkring plads nummer 33.

Der er ingen tvivl om at de ikke vil få mange stemmer fra Fagjuryen. Til gengæld tror jeg at de kan få rigtig mange points fra publikum, specielt hvis de deres bidrag bliver lagt efter nogle ballader. For Viva, Moldova! summer af energi, og en opfordring til folk om at komme op af stolene og more sig med dem. Ligesom deres landsmænd Zdob şi Zdub & Advahov Brothers gjorde det i 2022 hvor det væltede ind med stemmer fra publikum.

Men i et år hvor fagjuryen er vendt tilbage i semifinalen, må succeskriteriet for Moldova i første omgang bare at kvalificere sig til finalen og se hvad der sker.

PORTUGAL: Bandidos do Cante: Rosa

I krisetider søger nogle folk trøst i melankolien eller nostalgien. Eller ”Saudade” som de siger i Portugal, der dækker over begge begreber.

Til at synliggøre denne sindstilstand valgte portugiserne i år at sende folk gruppen Bandidos do Cante, der lyder som noget fra en svunden tid, til Wien.

Her skal de optræde med sangen ”Rosa” der bliver udført i en blanding af moderne sangskrivning og ”Cante Alentejano”. Hvilket er en speciel form for vokalmusik uden instrumentation. Og, som stammer fra deres hjemegn i Alentejo-regionen i den sydlige del af Portugal. I 2014 blev musikgenren optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

Sangen ”Rosa” er en poetisk sang, som i stedet for at sige at jeg savner dig, benytter sig af metaforer fra naturen til at beskrive et kærlighedsforhold fra det blomstrede til det visnede.

Eksempelvis, er ”Rosen” et symbol på den elskede og tabte skønhed. ”Haven” er en repræsentation af forholdet der visner, hvis det ikke bliver plejet. Endelig er Tagus floden (Rio Tejo) ikke bare en stedbetegnelse, da floden i portugisisk kultur ofte også kan være er et billede på historie, traditioner og tidens gang.

Så, også i år har Portugal vanen tro valgt at gå egne veje i Eurovision Song Contest. Hvilket er prisværdigt da formålet med at deltage i den årlige sangdyst udefra betragtet, synes mere at det handler om at vise omverdenen landets kultur, end at gå efter at vinde selve konkurrencen.

Bookmakernes vurdering

Der er ikke ret mange som tror at Portugal kvalificerer sig til finalen i år. Og, bookmakerne levner dem heller ikke mange chancer i år, da Bandidos do Cante pt. er placeret fjerde sidst af samtlige 35 deltagerlande. Og, personligt tror jeg også på at semifinalen bliver endestationen for gruppen.

Men hvem ved. Måske kan de i lighed med sidste år overraske positivt da NAPA højst uventet kom i finalen. Det der tæller til deres fordel, det er at der er ingen af de andre deltagerlande som har sendt et bidrag som minder om den portugisiske. Og, man skal heller ikke undervurdere at der er mange fra den ældre del af befolkningen som ser konkurrencen, og vil stemme på et nummer, som de bedre kan relatere sig til. Så jeg vil ikke 100 procent afskrive nummeret.