Anmeldelse af Schweiz, Albanien, og Kroatiens bidrag til Eurovision Song Contest (ESC) 2026 i den østrigske hovedstad Wien.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kvinder har altid fyldt meget indenfor popmusik. Måske fordi sangen fra tidernes morgen altid har været en middel fra mænd til at opnå deres gunst.

I Eurovisions sammenhæng så har der i de seneste mange år også været mange bidrag om kvinder. Som igennem en længere årrække, ud fra et mere liberalt verdenssyn, handler om kvindefrisættelse, lighed og autonomi.

Dette mønster synes nu at stå for skud i år. Da der i nogle af bidragene bliver anlagt et mere konservativt syn på kvinden.

De fremstår nu som nogle gode mødre der gerne går igennem liv og vand for at beskytte deres børn. Eller som bliver skildret som nogle voldsramte kvinder, der skal have hjælp fra det omgivende samfund. Dette skildres bl.a. i dette års schweiziske bidrag.

SCHWEIZ: Veronica Fusaro: Alice

En gang imellem hænder det, at når du er på besøg ved nogle spørger ”Hvordan går det?”. Og, så er det partneren til vedkommende der i stedet for tager ordet og siger hvordan personen har det.

Hvis personen, som samtalen drejer sig om, aldrig får lov til af den anden at svare selv, så mener den schweiziske repræsentant Veronica Fusaro til årets ESC at vedkommende lever i et usundt forhold.

Teksten til ”Alice” er derfor skrevet i tredjeperson. Dette er for at understrege det dilemma hovedpersonen i fortællingen befinder sig i. Da hendes historie bliver fortalt af en narrator. Er hun af samme årsag blevet transformeret til et objekt fremfor et subjekt med egne meninger.

Samtidig med oplever vi som udenforstående at vi har den samme kølige distance til hende, som vi ofte har når vi læser om ofre i medierne.

Selvom denne adfærd fra den anden kan synes at være en form for hengivenhed og indsigt i sin partner, mener Fusaro at den er stærkt grænseoverskridende. Da forskellige former for manipulation, psykologisk pres og kontrol over en person ikke er kærlighed.

Her kan det at ville beskytte en person, også betyde begrænsninger i at personen kan udfolde sig. Eller når det at en person giver den anden overdrevent nærvær og opmærksomhed. Så kan det også udvikle sig til at blive en form for at besidde eller at overvåge den anden.

”Alice” kan derfor samlet set ifølge Veronica Fusaro ses som en kommentar til vold mod kvinder. Både fysisk og psykisk. Samt, om hvor vigtigt det er for samfundet at insistere på at få de mennesker som er blevet gjort tavse, i tale igen.

Bookmakernes vurdering

Pt. vurderer bookmakerne Veronica Fusalo til at ende på en 25. plads. Hvilket er en rutsjebanetur fra 15. pladsen da nummeret blev præsenteret.

Så galt tror jeg dog ikke at det kommer til at gå for hende, da det et af de bedre numre i dette års felt. Selvom dette ikke altid bliver belønnet i konkurrence, så er jeg mere fortrøstningsfuld og spår den til at ende mellem 10.-20. pladsen.

ALBANIEN: Alis: Nân

Mange unge i Balkan-regionen søger mod fremmede destinationer i deres søgen efter at få et bedre liv når de forlader hjemmet.

Dette rammer de bekymrede mødre hårdt når det sker. Og, de bliver ved med at vente på at deres børn vender tilbage til dem.

“Nân”, Albaniens sang i dette års ESC betyder ”Mor”. Den handler om mødernes længsel efter at se deres børn igen. Og, om den smerte som de oplever når de er væk. Samt om barnet der ved at de altid er til for dem. Selvom der går uger og år inden de ses igen.

Sangeren Alis fik ideen til sangeren efter at han i en drøm havde hørt en sige ”Farvel mor”. I teksten til “Nân” bliver vi inviteret tilbage til en tid hvor moren og barnet levede et trygt liv sammen.

På denne måde indskriver dette års albanske bidrag sig ind i andre bidrag, hvori nostalgien er i højsædet.

Bookmakernes vurdering

Albaniens bidrag i år er langt fra sikker på at kvalificere sig til finalen. Og bookmakerne bedømmer dat pt. til at være den 29. bedste nummer af de 35. deltagerlande. Selvsagt er det ikke en særlig prangende placering men Alis kan trøste sig med at sangen nu bevæger sig bort fra 35. pladsen som den lå på for nogle uger siden, og opad på listen.

Da nummeret vandt Festivali i Këngës në RTSH i december måned, blev det fremført sammen med et klassisk orkester, hvilket løftede ”Nân” rigtig meget. Og, da Alis modsat mange af de andre af de andre artister kan mere end bare at synge, men også at beherske mange musikalske nummer, har jeg en forventning om at udførelsen af sangen vil løfte sig i Wien. Men om det er nok til at sende bidraget i finalen er for tidlig at spå om.

KROATIEN: LELEK: Andromeda

Kroatien stiller i år op med ethno-folk gruppen LELEK som består af fem kvinder fra Zagreb.

I deres nummer Andromeda henter de inspiration til deres tekst, dels i historien og den græske mytologi.

Fra midten af det 15. århundrede til slutningen af det 17. århundrede var store dele af Kroatien underlagt Det Osmanniske rige.

Specielt i de kroatiske områder af det nuværende Bosnien-Hercegovina tatoverede katolske kvinder sig selv og deres børn med de kristne symboler som kendes under betegnelsen sicanje, som kvinderne fra LELEK også udsmykker sig med.

Andromeda

Det gjorde de for at signalere kulturelt sammenhold og modstand mod de muslimske osmannerne, som kunne finde på at slavegøre dem. Samt at fjerne deres drengebørn, for at gøre dem til janissaries, eller elitesoldater i den osmanniske hær. For så aldrig at se dem igen. Hvilket i parentes bemærket også er en frygt eksempelvis mange ukrainere føler i disse år i overgrebet fra en fremmed magt.

Mange kroatiske kvinder valgte derfor hellere døden end at ende sine dage som en osmannisk slavinde. I legenderne om Mila Gojsalić og Diva Grabovčeva fortælles der to vidt forskellige historier om hvordan de ofrede sig for en højere sags tjeneste.

På lignende vis ofrer Andromeda sig i den græske mytologi, da hun vælger at lænke sig til en klippe i Jaffa for at redde sit folk. Efter hendes død placerede gudinden Athena hende blandt stjernerne. Ved at vælge Andromeda som sangtitel udødeliggør LELEK dermed de kroatiske kvinder, som vægtede autonomien og værdigheden højere end det at føje sig for en tyrannisk magt.

Disse mytologiske skildringer af de heltemodige kroatiske kvinder og glorificeringen af fortiden begyndte at poppe op under borgerkrigen i Eksjugoslavien og er forsat frem til i dag. Det er uheldigt fordi historierne kan anspore til at blive misbrugt i en politisk kontekst mener den kroatisk-bosniske sociolog og teolog Ivan Markeši

Reaktioner fra tyrkiske og kroatiske medier

At nummeret allerede nu har gjort sig bemærket udenfor Kroatiens grænser understreges af at tyrkiske medier også har behandlet og anmeldt nummeret.

Der er dem som på den ene side mener at tekstens indhold er alt for negativ og stødende om tyrkerne, da det sætter Osmannerriget i et dårligt lys.

Og, så er der dem der på den anden side siger, at det intetsteds i teksten bliver nævnt nogle konkrete historiske begivenheder eller hvilket imperium der er tale om. Derfor fremstår teksten mere som nogle kunstneriske metaforer for begreber som frihed og identitetsopfattelse, hvilket ligger op til en mere åben fortolkning og samtale.

Hjemme i Kroatien har medierne også noteret sig den tyrkiske reaktion på Andromeda. De er ikke af den overbevisning af sangen er en kritik af Osmannerriget, men at brugen af de kristne sicanje tatoveringer er en del af den kroatiske kulturarv. Og, at der bliver brugt mange metaforer i sangen, som de mener er blevet misfortolket fra international side.

Derudover har kunstnerne og sangskriverne forklaret at motiverne til nummeret stammer fra tradition og mytologiske temaer. Og, dermed ikke fra et ønske om at fornærme eller kritisere en moderne nation eller et moderne folk.

Bookmakernes vurdering

Vi har tidligere set at nationer som sender mange unge smukke kvinder afsted for at synge et etnisk folk nummer som er blandet med mere moderne toner, kvalificerer sig til ESC-finalen. Og, det er også forventningen fra både bookmakernes og min side. De spår nummeret til at ende som nummer 18. Alt imens jeg vil skyde på at de ender mellem 15. og 20. pladsen. Selvom om jeg må erkende at studieversionen af nummeret er meget bedre end da de præsenterede den i DORA, hvilket er Kroatiens svar på Dansk Melodi Grand Prix.