Anmeldelse af Frankrig, Finland, og Israels bidrag til Eurovision Song Contest (ESC) 2026 i den østrigske hovedstad Wien.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Wien fik æren af at være værtsby for den 70. udgave af Eurovision Song Contest efter at JJ vandt konkurrencen sidste år. Tilmed er det 70 år siden at det hele startede i nabolandet Schweiz

Ligesom i de foregående år har der været en hel del postyr om hvordan eventen skal foregå. Men i den sidste ende har 35 lande valgt at dyste mod hinanden i den årlige tilbagevendende begivenhed. Der som altid handler om meget mere end selve musikken.

Det skyldes blandt andet, at det i dag handler ligeså meget om hvordan landene iscenesætter sig selv og hvilke historier der skal kommunikeres ud til den brede offentlighed.

I dette første indlæg om ESC 2026 fokuseres der på tre numre som alle har det til fælles at de er med i favoritfeltet til at vinde årets konkurrence i Wien. Samt, at der i disse år sniger sig elementer fra den klassiske musikscene ind i Eurovisionen.

FRANKRIG: Monroe – Regarde

En tendens i årets sangdyst er at mange af numrerne har hentet noget inspiration i Rosalias store pop-klassiske hit “Berghain” fra sidste år.

Dette folder sig også ud i Frankrigs bidrag “Regarde”. Som i den klassiske musiks hovedstad bliver repræsenteret af den 18-årige fransk-amerikanske mormon Monroe Vata Rigby.

Det der først og fremmest bærer nummeret er hendes fantastiske vokal-præstation. Og, hvis hun også kan ramme de høje toner i Wien i maj, vil der være mange douze points og kærlighed til hende fra fagjuryen.

Når jeg ser videoen til sangen, minder det mig meget om Sommer OL i Paris for to år siden. Her præsenterede Paris sig som en by med masser af finkulturelle tilbud. Og, som til forveksling ligner et spejlbillede på det Frankrig som Emmanuel Macron ønsker at omverdenen skal identificere sig med.

I en mørk tid lægger Monroe op til at der er lys for enden af tunnelen. Og, at der er kærlighed at finde overalt i hverdagen. Eller mao. det handler bare om at få øjnene op for det.

Bookmakernes vurdering

Der er mange som mener at Frankrig vil vinde dette års ESC hvis det udelukkende handlede om at det var fagjuryerne rundt omkring i Europa som bestemte. Men da deres points kunne tæller 50 procent i det samlede resultat, så rangerer de pt. Frankrig til at ende på en anden plads.

Der er gennem tiderne set mange skrækkelige eksempler på at artister som har sendt en smuk præsentationsvideo ikke har vist sig i stand til at kunne ramme tonerne korrekt når de står på en scene. Samt at deres staging falder fuldstændig igennem.

Med hensyn til det første så plejer Frankrig at have tjekket på forhånd om solisten som skal synge balladen, rent faktisk kan synge. Så det er ikke der problemet ligger. Desværre så har det alt for ofte været alt for kedeligt at overvære. Hvilket desværre mange gange i den sidste ende har spændt ben for Frankrig. Så ud fra disse parametre vil jeg bedømme at Frankrig ender i Top-10.

FINLAND: Linda Lampenius og Pete Parkkonen: Liekinheitin

Finland er for niende år i træk blevet kåret til verdens lykkeligste folk. Og, i år har de måske snart noget mere at glæde sig over. Dette skyldes at landet med de tusinde søer er storfavorit til at vinde den 70. udgave af Eurovision Song Contest.

Siden starten af dette årti har det nationale finske tv-selskab YLE ændret konceptet for hvordan deres UMK (Melodigrandprix) skal afvikles.

erotiske indslag er nøglen til succes

Dette har medført mange gode bidrag fra Finland. Hvilket foreløbig kulminerede da Käärijä med hans ”Cha Cha Cha” i 2023 blev nummer to efter at have optrådt i bar overkrop.

Året efter var det deres Windows95man der prædikede” No Rules”. Samtidig med at han løb rundt på scenen kun iført en t-shirt og hans underhyler. Og sidste år var det Erika Wikman som iført et sort stram latex outfit højlydt sang “Ich Komme”. Alt imens hun stod på et kæmpe fallossymbol, der spyttede ild ud af sig.

Selvom årets finske deltagere Linda Lampenius og Pete Parkkonen er fuldt påklædte. Så har det ikke afholdt en finsk journalist fra at beskrive deres ”Liekinheitin”, der betyder ”Flammekaster” som værende et solidt erotisk nummer. Allerede nu er det et hit i hjemlandet. Dette skete da det strøg til tops på den finske hitliste.

I nummeret foldes de store følelser ud på scenen. Hvilket også giver god mening da Liekinheitin i denne sammenhæng er en metafor for et intenst følelsesmæssigt forhold. Der dog ender med pludselig at blive iskold.

Liekinheitin har givet de fleste seere gåsehud. Det er dog ikke Parkkonens vokale fremførelse der gør det. Men primært det eminente spil på violinen af Lampenius. Derudover er nummeret suppleret af en yderst teatralsk optræden, som dog deler vandende.

Første gang Finland vandt ESC var for 20 år siden med ”Hard Rock Hallelujah”. Tomi Putaansuu , forsangeren fra Lordi synes at Liekinheitin er “ret god” og har en “cool stemning”. Men han synes at det mangler et definerende “hook”. Hvilket jeg godt kan følge ham i.

Bookmakernes vurdering

Finland er som tidligere nævnt storfavoritter til at vinde Eurovision i år. Det var Sverige også sidste år med deres sauna-sang. Men de endte som bekendt som nummer fire.

Det er et af de numre som i den grad lever højt på deres sceneshow, for hvis dette bliver fjernet, og udelukker tænker på musikken, så er det langt henad vejen en ganske ordinær typisk Eurovision nummer på linje med eksempelvis Islands bidrag ”Never Forget” fra 2012, som blev fremført af Greta Salóme & Jónsi, som endte som nummer 20.

Så galt kommer det ikke til at gå for Finland. For hvis et nummer først er blevet en del af loopet, så vil vi alle blive påvirket til at stemme på den. Mit bud er derfor den ender i Top-5.

ISRAEL: Noam Bettan: Michelle

I år er der 35 lande som deltager i årets Eurovision Song Contest. Men tallet kunnet have været højere, hvis fem lande ikke havde truffet den beslutning at boykotte eventen pga. Israels tilstedeværelse.

KAN-problematikken

Siden Benjamin Netanyahu for første gang i 2017 prøvede at lukke landets nationale og politisk uafhængige medie KAN fordi den var ”for venstreorienteret”, har der været sået tvivl om Israels deltagelse i ESC.

Først var det EBU som forhindrede det, for hvis han fik gennemtrumfet sin vilje ville KAN blive udelukket fra unionen. Og, med det kunne Israel heller ikke stille op til det internationale melodigrandprix, hvilket ville være en bet for det jødiske land, som har et ønske om at være en del af den europæiske kulturkreds, frem for ”bare” at være en ganske almindelig stat i Mellemøsten.

Da Israel vandt ESC i 2018 og skulle være værter i Tel Aviv året efter, så indstillede Netanyahu kampen mod KAN indtil han kom tilbage som landets premierminister i 2022.

I de to følgende år prøvede han på at lave om på strukturen af public service-selskabet, samt at den skulle privatiseres. Hvilket har fået kritikere til at påpege at mediefriheden er i fare. Og, dette var også baggrunden for at EBU igen spændte ben for Netanyahu-regeringen.

Krigen i Mellemøsten starter

Efter at Biden-administrationen havde presset på igennem længere tid at få Israel og Saudi Arabien til at indgå en normaliseringsaftale, som skulle genåbne de diplomatiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige forbindelser imellem de to lande. Hvilket også skyldtes et amerikansk ønske om at dæmme op overfor Irans indflydelse i området, så valgte Hamas at angribe Israel i 2023, da de frygtede at opmærksomheden på palæstinensernes sag ville forsvinde for verdenens bevidsthed. Da Israel nu i det skjulte kunne forsætte med at bedrive rovdrift på de besatte områder.

For at fremstille sig selv som en uskyldig nation, der var blevet ofre for en meningsløs terrorhandling, som havde kostet 1200 civile israelske ofre, så ville Israel markere dette ved Eurovision Song Contest i 2024 ved at sende et bidrag som handlede om angrebet på deres stat.

Igen var det EBU som spændte ben, da konkurrencereglerne i ESC tilskriver at indholdet i sangene ikke må være politiske. EBU krævede derfor at israelerne modificerede nogle af linjerne i sangteksten.

Dette var de ikke meget for at gøre i starten, så alt tyede på et Israelsk exit i 2024 fra ESC indtil Israels præsident Isaac Herzog bankede i bordet og forlangte at landet fulgte de instrukser de havde fået af EBU.

ESC 2024 i Malmø

Da Eurovision Song Contest så skulle afvikles i maj 2024, var verdensbefolkningen dagligt gjort bekendt med Israels massive folkedrab og ødelæggelser der fandt sted på Gaza-striben igennem et halvt års tid.

Sympatien for Israel var derfor ikke stor. Både udenfor og indenfor i Malmø Arena var der massive tilkendegivelser til støtte for palæstinenserne. Hvilket igen, betød at der var store sikkerhedsforanstaltninger omkring den israelske delegation. Som igen, generelt set ikke fik meget kærlighed fra de andre landes optrædende pga. deres liv også bragt i fare ved Israels deltagelse, da de havde modtaget dødstrusler fra folk hvis de bakkede op omkring Israel.

Da en polsk journalist, som har dækket mange Eurovisionsfinaler, ved en pressekonference, spurgte den israelske deltager Eden Golan, hvordan hun havde det med at have bragt alle deltageres liv i fare ved hendes deltagelse? Så greb en pressefyr fra EBU ind og svarede at det behøvede hun ikke at svare på. Hvortil den hollandske deltager Joost Klein spurgte ”Hvorfor ikke?”

Dagen efter blev Klein smidt ud af konkurrencen. Og, selvom mange lande også truede med at forlade eventen få timer at finalen skulle finde sted, valgte de dog at blive. Og, den polske journalist, som stillede det kritiske spørgsmål, har sidenhen ikke fået pressekreditering til ESC.

Israels tilstedeværelse i ESC støder EBU-lande

Året efter, i 2025, gentog Israel ”kunststykket”. Nu var det en ung kvinde som havde deltaget i den musikfestival Hamas havde angrebet som skulle fremføre det israelske nummer. Og, i lighed med året før fik Israel masser af points fra publikum, imens fagjuryerne langt fra var lige så rundhåndet.

Det primære spørgsmål, som rejste sig, var hvorfor EBU ikke greb ind overfor Israel, og deres politiske budskaber som var frastødende, når unionen uden tøven tidligere havde kylet både Rusland og Belarus ud af ESC?

I kølvandet på ESC 2025 prøvede EBU at imødekomme kritikken, ved bl.a. at give mere magt til fagjuryen i semifinalen, og at publikum nu kun må afgive 10 stemmer, hvor de tidligere kunne afgive 10, for at modvirke at Israelske marketingsbudgetter skulle styre hvem der ville vinde konkurrencen.

Men lige meget hjalp det. Da EBU i december 2025 afholdte en afstemning blandt dets medlemmer om Israel stadigvæk skulle være en del af ESC, så stemte 2/3 dele for dette forslag. Og, i dagene efter valgte fem lande at forlade konkurrencen.

I Israel synes de dog at have lyttet til en del af kritikken, da de i år stiller op med et kærlighedsnummer som er renset for politiske budskaber. Men, hvis de havde taget den fuldstændig seriøs, så ville de have trukket sig fra konkurrencen indtil at der politisk set igen blæser nogle mere fredelige vinde fra Middelhavets kyst.

Bookmakernes vurdering

Dette års bidrag fra Israel er et af de bedre som det mellemøstlige land har stillet op med i ESC. Lige nu bedømmer bookmakerne den til at ende på en syvende plads. Men jeg tror godt at den kan ende på en af medaljepodierne.

For selvom EBU har strammet op omkring stemmeafgivningen, hvor hver person nu kun kan stemme 10 gange mod tidligere 20 gange, så tror jeg igen i år at hele deres diaspora som de har i Europa, vil blive aktiveret.

Dette sammenholdt med at jeg spår nummeret til at få væsentligt flere point fra fagjuryen end de gav de to middelmådige numre de var repræsenteret med de to tidligere år, gør at jeg tror at Israel kan blive en Dark Horse igen i år. Og, måske endda vinde konkurrencen.