Anmeldelse af ABOUT A HERO (2024) af Piotr Winiewicz. Dokumentaren bygger på et AI manuskrift som er inspireret af Werner Herzogs produktion.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Lo and Behold, Reveries of the Connected World er en dokumentarfilm fra 2016, der handler om menneskets møde med Internet, IoT, AI og robotteknologi.

I den udtalte filmens instruktør Werner Herzog at en maskine ikke vil være i stand til at lave en film lige så god som hans egen i de næste 4.500 år.

Kasper Hauser og brugen af AI-teknologi

Dette statement er indfaldsvinklen for filmen About a Hero, der er skrevet af Kasper Hauser, hvilket er navnet på en computer. Samt er en reference til Herzogfilmen Gåden om Kasper Hauser fra 1974.

Efter at Herzog godkendte at Winiewicz kunne benytte sig af alt hans materiale, gik projektet i gang.

Computeren blev derefter fodret med alle de film Werner Herzog har lavet, samt de interviews og videnskabelige artikler hvori han indgår.

Dermed blev der brugt en digital kopi af instruktørens hjerne i den kreative proces med at skrive dokumentaren.

Da Kasper Hausers AI-manuskript ikke fuldt ud kunne bruges, blev det redigeret. Og det er den efterbehandlede version som vi oplever der bliver udfoldet i filmen.

Filmen er delt op i kapitler. Til at starte med så er det kapitel 1,2,3, for så at blive 5, 11½. Allerede der viser AI sin sjove side af sig selv.

Til at føre os igennem About a Hero er Werner Herzog, der bliver fremført af en skuespiller. Hvor der efterfølgende er lagt en syntetisk udgave af Herzogs stemme indover i filmen.

Piotr Winiewicz kommer i et interview ind på at hvor det i dag er relativt nem for en computer at gengive en andens side, så var der store udfordringer med at skabe Herzogs karakteristiske stemmeføring. Men dette lykkedes langt hen ad vejen.

Udfordringer ved brug af AI i About a Hero

About a Hero er svært at forholde sig til uden at have læst nogle anmeldelser af filmen først, da den lægger op til at alt er fiktion i krimidramaet.

Hvilket også vil sige de faktuelle interviews der bliver vist af en række eksperter indenfor alt fra kunstens til videnskabens verden som udtaler sig om brugen af AI.

Dette træk er et bevidst valg fra instruktørens side, der gerne vil have os til at forholde over den problematik i en tid hvor de to begreber synes at glide sammen.

Ingen udvikling over tid af hovedrollens karakter

Et andet forhold som udfordrer biografpublikummet er at hovedkarakteren Fru Clery ikke gennemgår nogen udvikling igennem filmen, da hun ikke har noget ”drive” hverken efter mandens død til afslutningen af den.

Det har Juliette Binoche i rollen som Julie heller ikke efter at hendes mand og datter er død i en trafikulykke i Blå.

Men her sørger instruktøren Krzysztof Kieslowski for at der er nogle karakterer ind i handlingen der langsomt trækker hende ud af sorgtilstanden.

Her kunne Piotr Winiewicz med fordel havde valgt at give filmens fortæller noget magt til at kunne påvirke karaktererne i filmen.

Filmen følger ikke historierne til dørs

Det tredje forhold som er problematisk i About a Hero, det er at filmens manuskript ikke følger op på de spor som der bliver lagt ud.

Her har filmens forskellige karaktererr forskellige opfattelser af hvorfor Dorem Clery døde. Var det pga. mord, selvmord, eller naturlig død?

Midt inde i handlingen fortæller direktøren for den fabrik hvor Dorem Clery arbejdede at det højst sandsynligvis skete pga. at en maskine forelskede sig i ham. Nogle scener senere ser vi så hans kone dyrke sex med en brødrister.

En ikke emotionel film

Det sidste forhold der gør det vanskelig at leve sig ind i filmen er at alle karakterernes opførsel minder om hinanden, da ingen af dem udtrykker følelser.

Det er derfor nærmest kun de forskellige titler de er udstyret med der gør at vi kan skille dem fra hinanden.

About a Hero

Filmens fysiske kontekst er byen Getunkirchenburg, som til forveksling kan minde om en by i det industrielle Ruhr-distrikt i Tyskland.

Her er fabriksarbejderen Dorem Clery blevet fundet død i hans seng. Men hvad dødsårsagen er, det er der meget forskellige opfattelser af.

Politiet siger at det var en ganske naturlig død og at de ikke se at der var blevet forgået noget kriminelt.

En journalist mener derimod at der var fyldt med blod på væggen som sengen lænede sig opad.

Og en nabokvinde mener at Dorem ikke kan have begået selvmord, da han jo fik et hjerteanfald. Jeg har selv forsøgt at få et hjerteanfald i otte år uden held. Så det er umuligt at gøre med vilje.

Filmens klimaks

Midtvejs i filmen fortæller en karakter at vi skal tage det afslappet med at filmen ikke giver mening. Da det ikke er alt i livet som kan forklares.

Instruktøren fortæller Kasper Hauser at han ikke føler sig fortrolig med filmens handling og selv vil afslutte den. Dette får han ikke lov til af AI-botten. Den befaler nu at bruge manuskriptet som den forlægger.

Den fiktive udgave af Werner Herzog har også fået nok. Han tager nu skeen i sin egen hånd. Alt imens at enken til Dorem Clery begynder at få seksuel udløsning i berøring med en brødrister!

Filmens afslutning

I en de sidste scener i filmen møder vi Fru Clery og Wener Herzog. De sidder sammen med en vært i et tv-underholdningsprogram.

Her står der en altvidende maskine, som er blevet produceret på den fabrik hvor Dorem Clery arbejdede.

Hver af deltagerne må nu stille maskinen et enkelt spørgsmål. Fru Clery lægger ud. Har du nogensinde virkelig eksisteret?

Det har jeg. Men jeg vil sige, at det er et relativt spørgsmål. Livet har ingen mening i det øjeblik, du mister illusionen om at være evig. Og nu kan jeg eksistere uden denne illusion. Vi ses på den anden side. Min elskede.

Fru Clery er berørt over svaret men er ikke helt tilfreds med det: Nå, ved han overhovedet, hvad kærlighed er?

Werner Herzog er ligeglad med kærligheden. Jeg vil vide, hvad meningen med livet er?

Maskinen svarer: Den eneste gyldige grund til din eksistens er netop den ting, du er ligeglad med. Og det er KÆRLIGHED.

Hvem har ejerskabet over et værk?

I dag lever vi i en tid hvor et prompt kan generere tekst og visualisere tegninger, billeder og videomaterialer på ingen tid, bare maskinen har noget at øve sig på.

Dette rejser også nogle spørgsmål om hvem der har retten til at bruge materialet og hvem der skal have betaling for arbejdet. Er det eksempelvis dem som har udviklet maskinen, eller dem som retten til af bruge den? Eller, er det dem som har originalmaterialet.

Spørgsmålet er ikke nyt. Da Franz Kafka døde var det hans ønske at alt hans materiale skulle brændes og destrueres.

Dette gjaldt værker såsom Processen, Slottet, og Amerika. Dette ønske ignorerede hans gode ven Max Brod, som efter at have redigeret i værkerne, på en måde at de fremstår mere åndelig, udgav dem.

Selvom disse udgivelser efterfølgende er kommet mange mennesker til gode, så respekterede Brod ikke vennens ønske. Derudover er det et problem når vi tror at manuskripterne er som Kafka ønskede dem.

Indenfor musikkens verden sker det mange gange at en kunstner laver en coverversion af en sang.

Her er dette ifølge englænderne ikke et spørgsmål om hvem der har lavet originalversionen, men hvem der laver den bedste fortolkning af den, da sangen har sit eget liv. Der er dog det i mente, at dem som har skrevet sangen, også får royalties for arbejdet.

I About a Hero giver Herzog tilladelse til projektet, hvilket er et scoop. Ikke kun fordi han er en anerkendt instruktør. Men også fordi han er en instruktør som er kendt for at være humanistisk anlagt i sine værker. Og denne kontrast i forhold til AI skaber en ny fortælling, beretter Winiewicz om i et interview.

Efterskrift

Det som gør filmen værd at se, det er konceptet om det, fremfor selve værket. Dermed opererer About a Hero indenfor konceptkunstens reglement.

Filmen ville måske være elsket af aktionskunsteren Joseph Beuys, der mente at efter en udstilling er blevet fremvist til en fernisering, at den skulle tages ned igen. Da det væsentligste i den er ideen om den.

I virkelighedens Kasper Hauser var en 15-årig dreng som i begyndelsen af 1800-tallet blev fundet i Tyskland uden at kunne tale et sprog.

På lignende måde prøver Kasper Hauser i AI-udgaven at finde et sprog. Som filmen viser er der på nuværende tidspunkt nogle markante udfordringer for kunstig intelligens på nuværende tidspunkt at levere varen, da manuskriptet skulle kraftig revideres.

Men den viser også at teknologien er på vej. Og at der ikke vil gå 4.500 år fra nu af før AI kan lave en film som er bedre end en Werner Herzog film.