En af de helt store milepæle i robothistorien er skabelsen af de tre automater ”Skriveren”, ”Tegneren”, og ”Spinetspillersken”.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Automaterne kan ses på Musée d’Art et d’Histoire i Neuchâtel en gang om måneden.

Her er der inklusiv en fremvisning af en kort videofilm, cirka en times demostation af dem.

Derudover kan de også ses, udenfor de planlagte fremvisninger, hvis der bliver lagt et klækkelig beløb.

Tre automater som var forud sin tid

De tre musikalske automater, blev i årene mellem 1768 og 1774 bygget af urmagerne Pierre-Jaquet Droz og sønnen Henri-Louis. Samt af det tekniske geni Jean-Frédéric Leschot, som hjalp til.

Maskinerne blev skabt et par årtier før Charles Babbage lancerede hans ”Difference engine”.

De kan betragtes som en form for forfædre til moderne computerteknologi. Da de kan programmeres til at udføre forskellige opgaver.

Læs også: Tyskland: Robot og Computer Teknologi i Paderborn

Automaterne har gennem tiden henrykket mange mennesker. Lige fra Ludvig XVI og Marie Antoinette, til vores egen Hans Christian Andersen (som dog lod sig inspirere af en anden kreation af Droz) til ”Nattergalen”.

Deruodver kan det også nævnes at filminstruktøren Martin Scorsese brugte ”Skriveren” og Maillardet’s automat som inspiration til den Oscarbelønnede film ”Hugo” fra 2011.

De tre automater

Skriveren

”Skriveren” er med sine over 6000 forskellige dele, den mest komplekse af automaterne. Den kan skrive små tekster ved brug af en fjerpen, der først bliver dyppet i blæk.

Efterfølgende kan den så med armen føre pennen over til papiret, hvor den kan skrive de tekster den er programmeret til.

I ”maskinrummet” på automatens bagside kan man udskifte op til 40 bogstaver, så den kan skrive stort set alt.

Et rygte siger at den ca. 100 år efter at filosoffen Rene Descartes, havde lanceret sin berømte tese ”Cogito Ergo Sum” om hvad der er unikt ved mennesket, fik robotten til at skrive sætningen “Jeg tænker, derfor er jeg (til)”.

Tegneren

”Tegneren” kan tegne fire forskellige tegninger. Deriblandt en hund, et portræt af en kvinde (som siges at være Marie Antoinette), og to andre tegninger.

Læs også: Napoleon Bonaparte: Frankrig, Hæren, Josephine

Spinetspillersken

”Spinetspillersken” kan spille fem forskellige musikalske værker. Med sine fingre, som automaten presser på klaveret, kommer der nogle fine stykker af klassisk musik ud i æteren.

Når hun er færdig med at spille, så løfter hun sit brystparti, så det ser ud til at hun ånder, og nejer derefter lidt med hovedet.

HC Andersen og Pierre-Jaquet Droz

Tilbage til HC Andersen og til eventyret om Nattergalen, hvori der også optræder en mekanisk fugl i fortællingen.

Det efterfølgende handler ikke så meget om eventyrdigterens mislykkede forhold til den svenske sangfugl Jenny Lind, som han var så inderlig forgabt i.

I 1833 var Andersen på en udlandsrejse til Italien, som gik over Frankrig og Schweiz.

Her mødte han en dansk urmager, som introducerede ham til den schweiziske tradition med at lave ure i Neuchâtel-regionen.

I den forbindelse så han nogle af automaterne som nogle af efterkommerne til Pierre-Jaquet-Droz lavede.

Læs også: Schweiz: Ure, biler og Helvetica

Pierre-Jaquet-Droz urvirksomheden fremstillede bl.a. en gulddåse, som når man løftede låget på den, så steg der en kunstig fugl op fra æsken og begyndte at synge.

Da Andersen var i Schweiz, så var virksomheden nu kommet i problemer. Og måtte lukke pga. nedgang af salg af disse dåser til Fjernøsten.

Forskere af Andersen mener at der er en sammenhæng imellem disse begivenheder.

Samt det, at den kunstige nattergal i fortællingen holder op med at virke, imens den virkelige er levende ved eventyrets slutning.

Efterskrift

De tre berømte og unikke robotter, som Jaquet-Droz udformede, lever i bedste velgående 250 år efter.

De er stadig i stand til at få folk til at måbe over, hvor fantastiske de er, når de først er ladet op.