Det Astronomiske Ur i Strasbourg Notre Dame Domkirke er et enestående kunsthåndværk, hvis historie går tilbage til 1352-1354.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her blev den første version af uret blev bygget, og det var i brug indtil 1540erne hvor den gik i stå.

Det Astronomiske Ur i Strasbourg

Uret indeholdt bl.a. verdens ældst bevarede automat fra ca. 1350. Den forstiller en hane.

I dag kan den opleves sammen med det meste af uret på det nærliggende museum for kunstværk.

I årene 1547-1574 blev Det Astronomiske Ur i Strasbourg genopført af urmagerne Josias og Isaac Habrecht.

Det er en version, som bortset fra det teknologiske indmad og tilføjelsen af de 12 disciple, ligner det værk som vi kan beskue i dag.

Kort før den franske revolution i 1789 gik motoren i uret i stå. Det var først da Jean-Baptiste Schwilgué i årene 1838-1842 reparerede klokken, at den blev bragt til live igen.

Nutidens Automat Show

En gang i døgnet, fra klokken 12:30 kan man se hele showet i bevægelse i Det Astronomiske Ur i Strasbourg.

Det starter med de fire mennesker, som repræsenterer livets gang. Fra barn til gammel, som alle går forbi døden.

Til slut går de tolv disciple forbi Jesus til lyden fra en hane, som galer tre gange inden at seancen er over.

Centrum af Universet

Til venstre side af uret kan man bl.a. se videnskabsmanden Nicolaus Kopernikus. Det var ham der fastslog at det ikke var jorden som er centrum i universet.

Inde i selve uret kan man se de skiftende placeringer de seks synlige planeter har for menneskeøjet. Samt månens faser, og selve årets gang i kalenderen.

Vi kan også beskue en globe, hvori der er malet de 1022 stjerner som indbyggerne i Strasbourg kan se på nattehimlen.

I værket er der også referencer til antikkens fire store riger, Grækenland, Assyrien, Persien og Rom. Samt til Apollon og Diana, m.fl.

Uret er inspireret af en af de bærende søjler

Det 18 meter store urværk står ved siden af en af domkirkens bærende søjler, som er inkorporeret i den gotiske arkitektur.

På søjlen kan man se skulpturer af centrale skikkelser fra biblens univers, såsom eks. de fire evangelister.

Søjlen som blev til et århundrede før den første version af uret blev tilføjet, siges at have været den væsentligste inspirationskilde til opførelsen af Det Astronomiske Ur i Strasbourg.

Afslutningsvis kan det nævnes, at hovedbudskabet i Det Astronomiske Ur i Strasbourg handler om at mennesket skal forstå sin plads i universet.

Strasbourg Notre Dame Domkirke

Domkirken i Strasbourg regnes for at være en af de mest fuldendte eksempler på gotisk inspireret bygningskunst. Og, jeg kan kun tilslutte mig dette tilsagn.

Kirkens historie går helt tilbage til 1015 og blev afsluttet i 1439. Sidenhen er den blevet modereret flere gange.

Juleudstilling

Det var stadig muligt at se juleudstillingen inde i kriken da jeg besøgte den i starten af januar måned. Og, modsat mange andre kristlige skulpturer jeg har set er blevet sat op ved juletid, så er der her ikke tale om kitsch.

Læs også: Cypern: Juleaften i Larnaca

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Droz musikalske automater i Neuchatel. Fra Neuchatel, Schweiz.

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Colmar

Den franske provinsby i Alsace-området er kendt for sine gamle bindingsværkshuse.

Den Franske Riviera

På tur til velkendte franske bynavne, såsom Nice, Cannes, Saint Tropez og Marseilles.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *