Anmeldelse af computer og robot udstillingen i Heinz Nixdorf MuseumsForum i Paderborn. Det store Heinz Nixdorf MuseumsForum siges at være verdens største computermuseum, som er opkaldt efter computerpioneren, der blev født i den midttyske by Paderborn i 1925.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Det er et museum som man sagtens kan tilbringe flere timer i, og mange vigtige nedslag i den store historie, fra udviklingen af et alfabet og talsystem til nutidens teknologier såsom robotter og personlige computere bliver behandlet.

I den første del af udstillingen i museet er det den ældre del af computerhistorien som bliver skildret. Udover Nixdorf møder vi bl.a. andre legender, såsom landsmanden Konrad Zuse, og englænderne Alan Turing, Charles Babbage og Ada Lovelace.

Derudover bliver gamle trykmaskiner og regnemaskiner bliver præsenteret, ligesom der er en introduktion til vævemakiner og hulkort, samt musikmaskiner og automater, såsom Skaktyrken.


Robotteknologi

Robothespian fra den britiske robotvirksomhed Engineered Arts er den første robot du møder i Heinz Nixdorf MuseumsForum. Den kan inteagere med dig, hvis du taler til den.

I umiddelbar nærhed af Hitchbot udstillet. Meningen med Hitchbot projektet var at bringe robotten ud på en rejse, ved at blive samlet op af fremmede mennesker på landevejen. Men allerede få dage efter blev den fundet i destrueret tilstand.


Omsorgsrobotter bliver også vist i udstillingen. Telenoid R1 robotten er udviklet af Hiroshi Ishiguro og hans forskerteam ved Osaka Universitetet i Japan. Robotten er en såkaldt telepresence robot, som kan være en nærværende repræsentant for et menneske, som ikke er i stand til at være to steder på samme tid. På en alderdomshjem kan den ældre beboer eksempelvis på denne måde mærke tilstedeværelsen af sin søn.
Og ved siden af den står Pepper robotten fra Softbank Robotics, som kan rulle rundt og vejlede mennesker i lufthavne, restauranter, private hjem, og pleje centre, mm.

En buste af cyborg-kunstneren Neil Harbisson kan ses bag en montre. Ligesom den virkelige person har skulpturen en antenne påkoblet hjernen. Denne model kan kommunikere med kunstneren på fjern afstand.
Læs også: Cyborg: En dokumentar om cyborg kunstneren Neil Harbisson



Industrirobotter har i årevis været de robotter som har båret industrien frem inde i store fabrikshaller, hvor de har sprøjtet maling, og har samlet og monteret bildele sammen.
Efterskrift





Efter at have tilbragt et par timer i udstillingen var der tid til at få noget appelsin juice og en kop the, inden turen gik tilbage mod Dortmund. Da dagen i dag er min fødselsdag, fandt jeg en restaurant hvor jeg fik noget godt at spise.
Læs også: Tyskland: Ny kunst i Dortmund
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater
En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Nikola Tesla Tekniske Museum
I Zagreb er der et museum som er opkaldt efter ”robotteknologiens far” Nikola Tesla.

Hello Robot
En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.


Skriv et svar