Anmeldelse af kortfilmen GUGUSSE ET L’AUTOMATE (1897) af den franske innovative filmpioneerer GEORGES MÉLIÈS.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Gugusse et l’Automate er en kort, men fascinerende film af pioneren Georges Méliès, som på få minutter demonstrerer både hans sans for scenisk komik og hans tidlige eksperimenter med filmmediets illusioner. Selvom filmen i dag kan virke simpel, rummer den flere af de elementer, der senere skulle gøre Méliès til en af filmhistoriens mest indflydelsesrige skabere.

Gugusse et l’Automate

Filmen viser karakteren Gugusse, der præsenterer en mekanisk dukke – en automaton – for publikum. Dukken opfører sig tilsyneladende som en kontrolleret maskine, men snart begynder situationen at udvikle sig uforudsigeligt. Automatonens bevægelser bliver komisk problematiske, og Gugusse mister gradvist kontrollen over sin egen opfindelse.

Denne simple handling er typisk for Méliès’ film: en kort, næsten teatralsk situation, hvor et enkelt trick eller en visuel idé driver hele fortællingen.

Teatertraditionen på film

Som tidligere tryllekunstner og teaterdirektør bragte Méliès tydeligt scenens æstetik med ind i sine film. I Gugusse et l’Automate er kameraet placeret frontalt, som om publikum sidder i et teater. Dekorationen fungerer som en scenografi, og skuespillet er gestisk og overdrevet.

Det giver filmen en karakter, der minder om varieté eller trylleshow. Méliès’ baggrund i illusionsteater betyder, at filmen ikke primært forsøger at gengive virkeligheden, men derimod at skabe en visuel optræden.

Mekanik, illusion og filmtricks

Automaten er et motiv, der passer perfekt til Méliès’ univers. I slutningen af 1800-tallet var fascinationen af mekaniske figurer og teknologiske opfindelser stor, og filmen spiller på denne samtidige interesse.

Samtidig giver automaten Méliès mulighed for at demonstrere sine tricks. Bevægelsen og kontrollen over figuren skaber illusionen af noget næsten magisk – noget, der ligger i grænselandet mellem maskine og levende væsen. På den måde bliver filmen også et tidligt eksempel på, hvordan film kunne manipulere virkeligheden og skabe noget, der ikke fandtes uden for lærredet.

En lille film med stor historisk betydning

Selvom Gugusse et l’Automate er meget kort og relativt enkel sammenlignet med Méliès’ senere værker som Le Voyage dans la Lune, viser den tydeligt hans kreative retning. Filmen kombinerer komik, illusion og teknologi – tre elementer, der blev centrale for hans filmkunst.

Den fungerer derfor som et tidligt glimt af filmmediets potentiale: ikke bare som dokumentation af virkeligheden, men som et sted for fantasi, tricks og visuel opfindsomhed.

Efterskrift

Gugusse et l’Automate er måske ikke et stort fortællende værk, men den er et vigtigt stykke filmhistorie. Den viser, hvordan Méliès allerede i 1890’erne arbejdede med film som en form for magisk forestilling. Med sin blanding af slapstick, scenisk optræden og illusion peger filmen frem mod hele den tradition af fantastiske og trickbaserede film, der skulle komme efter.

Hvis man ser den i dag, er den mest interessant som et historisk dokument: et lille, men tydeligt eksempel på den kreative energi, der var med til at forme filmmediet i dets allerførste år.