Anmeldelse af filmen “LICORICE PIZZA” (2021) af Paul Thomas Anderson. Manden som har givet os film som eks. ”There Will Be Blood” og ”Magnolia” er tilbage med sit seneste værk ”LICORICE PIZZA”.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Filmens titel referer til en legendarisk pladebutik, som både hed ”Licorice Pizza”, og som også solgte det (da Licorice Pizza også er slang for lper).
Det er en gedigen hyldest til livet som den udspillede sig i USA i de tidlige halvfjerdsere.
En instruktør med smag for musik
At instruktøren har en forkærlighed for musikken fra samme tidsperiode, blev først synliggjort i gennembrudsfilmen ”Boogie Nights”.
På samme måde skinner den også igennem i denne film, hvor både David Bowie og Doors kommer til orde.
Og, på rollelisten har han hyret etablerede musikere, såsom kultsangeren Tom Waits, og de tre søstre fra pigegruppen Haim. En gruppe som Anderson i øvrigt også har produceret mange musikvideoer for.
Licorice Pizza
Alana Haim spiller hovedrollen som Alana Kane i denne kærlighedskomedie. Hun er en ung kvinde på 25 år, som møder den 15-årige Gary Valentine. Som er spillet af Philip Seymour Hoffmans søn Cooper Hoffman.
I forbindelse med det job hun har som assistent for en fotograf der tager billeder af skoleelever, møder hun en dag Gary.
Han inviterer hende efterfølgende ud på en date. Og så kan vi vente de næste to timer på om de så får hinanden til slut, efter en masse sidehistorier.
Så hvorfor bruge en aften i biografen på det, da dette er skildret om, og om igen? Det skyldes måske instruktørens trang til at bearbejde en periode i hans liv han værdsætter.
Efterskrift
Med Licorice Pizza har Anderson igen begået et godt håndværk. Han er lykkedes med at overbevise seerne om at en langt ældre ung kvinde godt kan have et on and off forhold til en kvabset, men også meget selvbevidst og ambitiøs teenagedreng. Selvom hun også hænger ud med mænd, som er meget ældre end hende selv.
”Licorice Pizza” er i år nomineret til 3 Oscars, bl.a. for bedste film, men jeg tvivler på at den hiver noget hjem, da det er et stærkt felt af film som den er oppe imod.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Scrapper
Georgie er 12 årig pige som selv klarer sig til dagen og vejen indtil hendes far dukker op.

The Holdovers
Eleven og oldtidskundskabslærers relation bliver afprøvet da de skal tilbringe julen sammen.

I Don’t Love You Anymore
To utilpassede tjekkiske unge tager afsted på rejse sammen i Østeuropa.


Skriv et svar