Anmeldelse af LIVET OG ANDRE PROBLEMER (2024) af Max Kestner. Filmen tager sit afsæt i historien om den unge giraf Marius som døde i 2014.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den danske filminstruktør Max Kestner var taget en tur til MDAG-filmfestivalen i Warszawa medio maj 2025 for at promovere sin seneste film.

Efter at den morsomme og småfilosofiske ”Livet og andre problemer” var blevet vist besvarede han spørgsmål fra den fremmødte forsamling.

”Det var giraffen som optog mig i starten. Først senere gik filmen i en anden retning, som endte med at handle om hvad er meningen med livet”.

”Det meste af materialet som jeg optog, er blevet brugt. Derfor er det kun få af de personer jeg interviewede som er blevet udeladt.

“Desværre er der kun lidt af det som jeg fik i kassen i Japan der er med i filmen, da det er dyrt at tage derud. Men det var vigtigt for mig at det ikke bare var en film som er bygget på danske eksperter”.

Og, det er da også noget af en rejse som Max Kestner tager os med på i sin dokumentarfilm.

Dækning af danske historier udenfor andedammen

Det er meget sjældent at historier om Danmark bliver bragt i udenlandske medier hvis man bevæger sig lidt væk fra de nordiske lande.

Dette oplevede jeg ved selvsyn da jeg i 2014 boede i Prag. Der var det næsten kun når fordrukne danske gymnasieelever f.eks. raserede et hotel, og kom i konfrontation med politiet, at en historie om danskere fandt vej til de tjekkiske mediers forsider.

Mordet på giraffen Marius

Derfor var den unge og sunde giraf Marius skæbne også en historie jeg husker. Da det var en historie som også fandt vej til Prag.

Og Zoologisk Haves begrundelse for at dræbe giraffen om at den var genetisk uegnet til fremtidig avl, faldt på ingen måde i god jord.

Da den senere hen så også blev parteret foran små børn og smidt for løverne, gjorde folk mere oprørte. Lidt ligesom når Den Danske Ambassade i Prag på sociale medier årligt skal forsvare færingernes drab på grindehvaler.

Hvornår er det i orden at dræbe

For instruktøren Max Kestner så synes han at det var lidt latterlig at folk kunne gå så meget i selvsving. Specielt når der daglig bliver dræbt køer for at vi kan spise dem.

I filmen så gør han da også Bengt Holst fra Københavns Zoo til en helt som skal forsvare sig mod omverdenen.

Det vil sige sensationspressen, dyrerettighedsforkæmpere, og andre som vil overtage giraffen. Dette kommer der mange morsomme scener ud af. Da han tvister denne battle på en sjov måde.

Han har dog også udtrykt forståelse for hvorfor folk blev så vrede. Og, i filmen medbringer han også en aktivist sammenligning af ZOOs håndtering af sagen med nazisternes syn på genetik.

Og tilføjer til Kristeligt Dagblad at Zoo “glemmer, at der er tale om levende væsener, der har relationer til andre og et ønske om at leve”.

Hvilket også er et forhold han skildrer i ”Livet og andre problemer”. Da han efter at have været medvirkende til at sætte tre børn i verdenen. Nu også ligeså godt kan kradse af.

Livet og andre problemer

I filmen forsøger Max Kestner at komme nærmere ind på de nogle af spørgsmål som har optaget menneskeheden længe før de gamle grækere og andre filosoffer.

Såsom Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi til? Og hvad adskiller os fra dyr, planter og andre levende væsener?

Ret hurtig bliver vi bevidste om at vi skal ned på celle- og genniveau for at finde noget af svaret.

Men hvad der er livets kraft eller en Gud som sætter gang i sagerne det er udenfor naturvidenskabens rækkevidde, som DNA-forskeren Eske Willerslev kommer ind på.

Efterskrift

I en af filmens første scener spørger Max Kestner en japansk videnskabsmand om vandsalamanderen har en fantasi? ”Fantasy” spørger han forundret tilbage og ligner en som har mødt en mand på stoffer!

Senere møder vi forfatteren Charles Foster der til lejligheden render rundt og imiterer ulve ude i naturen. Måden han agerer på får en til at tænke om han er på stoffer!

Det jeg vil sige med de to eksempler er at ingen sandsynligvis er på stoffer i denne film. Men at Max Kestner i sit møde med folk får deres personligheder bragt frem på en måde at alle birollefigurerne i filmen fremstår stærke netop på grund af det.

Dermed bliver ”Livet og andre problemer” ikke et tørt møde med biologien, men som både et tankevækkende, rørende og underholdende film, der møder folk i deres øjenhøjde.