Anmeldelse af MORE THAN A MUSEUM (2024) af Morrosko Vila-San-Juan. Dokumentaren handler om det nye MUNCH museum af Juan Herreros i Oslo.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Siden jeg sidst var i Oslo i december måned 2009, er der sket meget ved havnekajen. Ved siden at det imponerende Operahuset er der nu blevet tilføjet to andre markante kulturelle bygninger.

Det ene er biblioteket Deichman Bjørvika, og andet er det femetagers høje MUNCH museum.

Dokumentarfilmen tager os med til Bjørvikabydelen som er blevet et eksklusivt område i Oslo at bo, med dens mange nye avancerede boliger ned til vandet.

Livets dans

Tonje Liebe arbejder på museet som guide. Hun har tidligere en baggrund som danser, hvilket hun også gør publikum på foran en af Edvard Munchs absolutte mesterværker Livets dans.

Her fortæller hun om relationen imellem personerne på maleriet, som repræsenterer forskellige livsstadier for en kvinde.

Her ser vi en ung jomfru klædt i hvidt til venstre, imens den modne kvinde i midten af værket danser med en mand. Til højre ses en ældre enke klædt i sort.

Introduktionen til kunstværket leder os ind i museet der blev indviet i 2021, men også ind i filmen.

estudioHerreros

Juan Herreros som leder det lille spanske arkitektbureau estudioHerreros med 12 medarbejdere fortæller kort om processen med at få realiseret museet.

I 2009 lavede tegnestuen materialet til konkurrencen, som de vandt foran ca. tyve andre forslag.

Efter en offentlig høring hvor der blev givet feedback gik de i gang med arbejdet, som først blev afsluttet under pandemien, da museet åbnede i 2021.

I det første år hvor Munch Museum var åbnet blev det besøgt 1.400.000 gange. Hvilket var en stor lettelse for alle omkring projektet, da den under hele byggeprocessen var udsat for en gigantisk kritik fra offentligheden.

Efterfølgende har museet vundet mange arkitektpriser, hvilket Juan Herreros selvfølgelig er stolt af.

Oslo

Oslo er en by som har vokseværk, og rummer i dag 700.000 indbyggere. Dette, sammenholdt med en øget mængde turister, så kræver det flere kulturelle tilbud.

Spørgsmålet fra nogle er så om det er en smart ide at placere tre markante kulturbygninger lige ved siden af hinanden nede ved havnen. For vil de turister som ankommer til Oslo med færgen søge videre ind i byen eller vil de tilbringe alt tiden i Bjørvika.

Derudover er der også spørgsmålet om huspriserne i Oslo. Er det smart at fokusere så meget på at gøre en bydel til et hipt sted at bo? For hvordan vil det påvirke befolkningssammensætningen i området?

Dette var nogle af de overvejelser at beslutningstagerne bag Munch Museum gjorde sig før de satte byggeriet i gang. Ligesom at de blev nød til at holde sig til det faktum at museet skulle henvende sig til mange borgere, da det var statens penge som blev brugt på projektet.

Munch Museum

Et krav til museumsbygningen var at rummene kan fungere i flere forskellige sammenhænge. Derudover lagde arkitektbureauet et stort arbejde i at bygningen passede ind i de omgivende omgivelser.

Når man som besøgende bevæger sig ind i bygningen, så er der et stort vindues parti i enderne af hver gang for at få folk til at føle luft inden de forsætter op i udstillingen.

På toppen er bygningen er der et stort areal på tagetagen hvor der er en god udsigt udover Oslofjorden.

Dette var dels inspireret af Operahuset som er placeret lige ved siden af museet. Her er Operataget blevet til begreb som lokale bruger når de aftaler at mødes.

Efterskrift

Morrosko Vila-San-Juan har med sin 65 minutter lange dokumentarfilm lagt grunden for at dem som ser den vil føle sig fristet til at tage en tur til Oslo engang i fremtiden.

Han skildrer fint de mange overvejelser omkring museumsbyggeriet, som også bliver krydret med nogle kritiske kommentarer om det. Hvilket ikke bare giver en indsigt i nogle af de mange tanker omkring byggeriet, men også giver et indtryk af hvordan Oslo som by forstår sig selv i midten af 2020erne.