Anmeldelse af S/HE IS STILL HER/E: THE OFFICIAL GENESIS P-ORRIDGE DOCUMENTARY (2024) af David Charles Rodrigues.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Genesis P-Orridge var en banebrydende britisk personlighed. Med sine performative og subversive handlinger lavede de transgressive art længe før der var opfundet et begreb til at beskrive kunstretningen.

Senerehen blev de betragtet som gudfaderen af musikgenren industrial, da de grundlagde bandet Throbbing Gristle i 1975. Som seks år senere blev fulgt op af et andet musikalsk multimedie projekt Psychic TV.

Her tog de fat i skabe koncepter for hvordan grupper kan opbygge et samfund, i stedet for at ville nedbryde det, som det bl.a. hvor på mode i tresserne og specielt i halvfjerdserne, eksemplificeret i punk-bevægelsen.

I midten af halvfemserne mødte Genesis P-Orridge Lady Jaye som de blev gift med. Sammen lavede de Pandrogeny-projektet, hvor de ikke bare psykisk, men også fysisk igennem mange kropsoperationer smeltede sammen til at ligne et spejlbillede af den anden.

På denne måde blev Genesis P-Orridge også et ikon indenfor queerbevægelsen, da de konstant udforskede og synliggjorde at et menneske ikke bare rummer en personlighed og identitet, men at der er mange af dem.

Kort tid for deres død i 2020 mødte instruktøren David Charles Rodrigues Genesis P-Orridge seks gange i New York, hvor de havde nogle lange samtaler sammen.

Dette blev startskuddet til den nye film S/He Is Still Her/e fra 2024, som giver en kronologisk gennemgang af hovedpersonens liv.

Instruktørens motivation for at lave filmen

David Charles Rodrigues er af amerikansk og græsk afstamning. I sine barndomsår blev han betragtet som græker, da familien brugte meget tid med det græske samfund i USA.

Da han otte årig sammen med hans familie flyttede til Brasilien, blev han omtalt som værende amerikaner. Og da han rykkede tilbage til Staterne tyve år senere, var han nu en latino.

I den nordlige del af Californien kom han i forbindelse med et filmprojekt i kontakt med queermiljøet. Og, selvom han som person ikke identificerer sig med dem, så havde han en forståelse for deres livssituation, da han også havde følt sig som en person med en diffus identitetsopfattelse.

Dette, sammenholdt med, at han som teenager var fan af Throbbing Gristle, og i særdeleshed mere med Psychic TV gjorde at han også havde en personlig interesse i at møde Genesis P-Orridge, efter at de var blevet ramt af en livstruende sygdom i 2018.

I starten vidste han ikke om samtalerne med dem ville føre til en film, men som de skred frem, begyndte han at blive mere tændt på ideen om at lave en dokumentar om Genesis P-Orridge.

S/He Is Still Her/e

I filmen bliver vi introduceret for den unge dreng Neil Andrew Megson, der blev mobbet i skolen og som led meget af astma, til han fordyber sig mere og mere ind i kunstens verden.

Efter at være flyttet til London i starten af halvfjerdserne skifter han navn til Genesis P-Orridge. Her møder han også Cosey Fanni Tutti som han stifter kunstprojektet COUM Transmissions sammen med.

COUM udfører S/M provokerende musikalske performances som ofte chokerer offentligheden, som er med til at gøre dem kendt i undergrunden.

Da han på en bar løber ind i en fyr, som giver ham det råd, at han skal tænke over hvordan han kan formidle hans ideer til offentligheden sådan at de kan forstå dem, fører det til dannelsen af Throbbing Gristle som Cosey Fanni Tutti også er med i.

Throbbing Gristle som på Yorkshire-slang betyder erigeret penis. betragtes som verdenens første industrial musikgruppe.

Mødet med cut-up teknikken, hvor tekster og billeder bliver klippet fra hinanden og samlet igen på en ny måde, fodrer hans kreative sans. Disse ideer tager han sig med i Psychic TV, som er et forsøg på at nå mainstreampublikummet.

Familiemennesket Genesis P-Orridge

Genesis P-Orridge fik sammen med Paula P-Orridge to døtre Genesse P-Orridge og Caresse P-Orridge.

I dokumentaren får de en afgørende rolle at spille, da de viser ham som en kærlig og omsorgsfuld far, hvilket er i stærk kontrast til hans hang til sadomasochistiske tematikker, som var ved at bringe ham i en eksistentiel krise.

For alt imens familien dyrkede religiøse interesser i Østen, så ransagede politiet i Storbritannien deres hjem for om de kunne finde belastende materiale om misbrug af børn i hans lejlighed.

Det fandt de dog ikke, men det medførte at familien flygtede til USA, da Genesis P-Orridge var bange for at myndighederne ville fratage ham hans døtre.

Pandrogeny

I 1995 mødte Genesis P-Orridge Lady Jaye i en BDSM-sexklub, hvor hun arbejdede. Han var med det samme tiltrukket af hende, og det endte med at han blev gift med sit livs kærlighed.

Sammen med hende genoptog han nu noget af ånden fra COUM-projektet i starten af halvfjerdserne, hvor han skar i sin egen krop. Men nu i en mere radikal form.

Dette skete bl.a. ved at Genesis P-Orridge fik foretaget en kønsskifteoperation og at parret efterfølgende fik lavet mange indgreb i kroppen i et forsøg på komme til at ligne hinanden.

For at få råd til alle de kostbare operationer medførte også at Throbbing Gristle og Psychic TV blev gendannet.

Sideløbende med blev Pandrogeny-projektet løbende dokumenteret via billeder og videomateriale, og udstillet på gallerier.

I 2007 døde Lady Jaye, og Genesis P-Orridge kom sig aldrig for alvor over hendes alt for tidlige bortgang.

Efterskrift

Til at starte med ville instruktøren kun bruge Genesis P-Orridges stemme i filmen. Men efter deres bortgang, manglede han en hel del materialer.

Dette bragte ham i kontakt med deres børn, som i dag varetager boet efter kunstneren. Og da de nævnte at han skulle tage kontakt med en gammel ven af Genesis P-Orridge, gjorde at persongalleriet langsomt voksede.

Dog stillede Rodrigues det krav over for sig selv, at det kun skulle være folk med en dyb indsigt i deres liv som blev benyttet.

Dette gør også at der kommer flere vinkler på den unikke person, hvor det dog kunne have været oplagt med nogle kommentarer fra Cosey Fanni Tutti om hvorfor hun synes han var en aggressiv person. Og, hvordan det konkret gav sig udslag. Samt fra andre som havde en torn i øjet på Genesis P-Orridge.

Derudover kunne det have været ønskelig med lidt flere optagelser om Throbbing Gristle.

Filmen er meget godt komponeret, og fastholder seeren igennem hele dokumentaren. Den er en nødvendighed for alle som interesserer sig for performancekunst, eksperimenterende musik og queer.