Anmeldelse af TJEKKOSLOVAKISK ARKITEKTUR 58-89 (2024) af Jan Zajíček. Filmen bygger på en ide af Vladimir 518, som har skrevet en bog om emnet.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Om motivationen for at lave filmen fortæller musikeren Vladimir 518: “Det, som der fascinerer mig mest, er modet hos de mest progressive arkitekter i denne tidsperiode.

De kæmpede imod den socialistiske realismes dominans. Og blev ved med at lede efter et nyt, internationalt udtryk. Selv i lyset af teknologiske og politiske barrierer”.

Filmens problematik

Efter Stalins død blev doktrinen om socialistisk realisme tilendebragt i 1956. Dette medførte også at de tjekkoslovakiske arkitekter kiggede mod vest. Der lod de sig inspirere af Le Corbusier, Ludwig Mies van der Rohe og Bauhauskolen.

To år senere ved EXPO 1958 udstillingen i Bruxelles kom det første eksempel på det, i kraft af landets udstillingspavillon som i dag kan ses på Letnahøjen Prag.

Bygningerne fra dengang tolkes af nutidens magthavere som værende et symbol på tidligere tiders undertrykkelse af folket, De mener at det derfor er berettiget at få dem fjernet uanset hvor inspirationen til dem kom fra.

I filmens start bliver problematikken synliggjort. Her vises nedrivningen af Transgas bygningen i Prag for nogle år siden, som blev tegnet af Václav Aulický.

Et samfund kan være kommunistisk. Men ikke en bygning, som en af de medvirkende arkitekter fortæller. Dermed sætter hun ord på den bekymring nogle af dens tids førende arkitekter har.

LÆS OGSÅ: Tjekkiet: Bevægende skulpturer i hjertet af Prag

Da de erfarer i disse år, at det ikke altid skyldes at det bedre kan betale at rive bygningerne ned. Som f.eks. at det koster for meget at energiforbedre dem. Men at det i højere grad skyldes politiske årsager.

Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89

Dokumentaren introducerer os for velkendte bygninger i Prag såsom Žižkov Tv-tårnet, varehuset Kotva og Nationalteatrets Ny Scene. Den sidstnævnte bygning blev designet af Karel Prager, som også har stået bag Den nye National Museum og Komerční banken i Smichov.

I filmen bliver der også fremhævet nogle karakteristiske arkitektoniske værker i Bratislava som eks. Den Slovakiske Radiobygning og Den Slovakiske Nationale Opstandsbro. Derudover så tages mere oversete bygninger i Slovakiet op til behandling.

Jalousi mellem arkitekterne

Filmen beretter også om nogle af de konflikter som var imellem arkitekterne i Tjekkoslovakiet.

Her følte de slovakiske arkitekter sig oftest overset, da de ikke var tæt på magtens centrum i Prag.

Dette gjorde også at de ikke blev valgt til at varetage de store prestigeprojekter i udlandet, som oftest handlede om opførelsen af ambassadebygninger.

Ironisk nok så blev nogle af de bedste eksempler på tjekkisk modernisme derfor bygget udenfor Tjekkoslovakiets grænser. Dermed kom de i praksis ikke den almindelige borger i hverken Tjekkiet eller Slovakiet til gavns.

Dette betød dog ikke at der blev kreeret prestigefulde bygninger i Slovakiet. I filmen ser vi en meget æstetisk udført kapel.

Da en arkitekt bliver spurgt om hvad hun mener om den, så svarer hun, at hvis hun skal svare på spørgsmålet, så kræver det at hun forholder sig den oprindelige udgave af den, som blev opført i Stockholm.

Hotel InterContinental

Arkitekten Karel Filsak stod bag mange markante bygninger i det nuværende Tjekkiet og i udlandet.

Udover Terminal 1 i Prags lufthavn, ambassadebygninger i Brasilia, Beijing, Cairo, og i Delhi, så tegnede han også Hotel InterContinental.

For at få plads til det brutalistiske hotel i Prags centrum skulle en hel klassiske art nouveau bygninger rives ned. Hvilket mødte modstand i arkitekturkredse som ønskede at værne om Prags historiske bydele.

I dag er hotellet genåbnet efter en gennemgående renovering under navnet Fairmont Golden Prague Hotel. Her skal du være smart klædt for at kunne benytte dig af dets restaurant.

Poľana Hotel

Opgaven med at tegne de kommunistiske myndigheders drøm om et luksuriøst tilflugtssted i Tatra Nationalpark, blev givet til Štefan Svetko som også havde tegnet Den Slovakiske Radiobygning.

Poľana Hotellet, som i dag hedder Hotel Montfort, er blevet besøgt af mange prominente politiske figurer. Leonid Bresjnev var der tre gange, ligesom Hosni Mubarak og Muammar Gaddafi har besøgt stedet, som havde en direkte kabelforbindelse til Kreml.

Det var også her, i grænselandet mellem Tjekkiet, Slovakiet og Polen, at Vladimír Mečiar og Václav Klaus underskrev fløjlsskilsmissen, som førte til opløsningen af Tjekkoslovakiet.

Efterskrift

Filmen er opdelt i kapitler og går tidsmæssigt lineær frem. Dette skaber et større overblik for dels det samfund de blev opført i, og hvilke stilarter som var fremherskende.

“Enhver periode inden for arkitektur er unik og værd at se på. Bygningerne fra denne æra er ofte meget udtryksfulde, skulpturelle og umulige at overse i vores byer”, afslutter Vladimir 518.

I den lidt over to timer lange dokumentarfilm bliver dette udsagn skildret. Med dens brug af udtalelser af mange arkitekter bliver helhedsindtrykket dog lidt fragmenteret, da de virker mere som små statements end en egentlig indføring i deres bygningsværker. Men filmen som helhed er en øjenåbner til emnet, og til yderligere fordybelse.