Der findes mange gode eksempler på modernistisk arkitektur i Tbilisi. Specielt langs Kura floden som løber igennem den georgiske hovedstad.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I denne første del af to er fokusset primært på brutalistisk arkitektur som blev opført i 1970erne og 80erne.

Det tidligere Ministerium for Motorvejsanlæg

I dag er det Georgiens Bank som har hovedsæde i det gamle ministerielle bygningsværk, der blev tegnet af arkitekterne Giorgi Chakhava og Zurab Jalaghania. Den stod færdig i 1975.

Det 18 etager høje bygning, som er et strålende eksempel på kommunistisk arkitektur, bevæger sig i tre niveauer fra floden og opad bakken.

Betonfacaden og de geometriske former var inspireret af de russiske konstruktivisters teorier. Såvel som brutalismebevægelsen og de japanske metabolister.

Arkitekterne var også inspireret af et arkitektonisk koncept som er kendt som Space City-metoden. Dette gør at dele af bygningen er hævet over jorden, så landskabet kan vokse omkring og under det.

Radio Computer Centret

Tæt ved hovedsædet for Georgiens Bank ligger Radio Computer Centret, som blev tegnet af arkitekterne S. Kavlashvili, G. Djanebirdze og S. Katsitadze i 1973.

Den massive betonbygning er i dag et mediehus efter at det tidligere har fungeret som hovedkvarter for energivirksomheder fra Transkaukasien.

I lighed med mange af de andre brutalistiske bygninger jeg besøgte, var der hjemløse hunde, som passede på deres territorie.

Tbilisi Arkæologiske Museum

Det lukkede museum fra 1988 minder om et egyptisk tempel, som ligger på en bakke lige ved siden af ​​Sankt Nino-monumentet.

Selvom museet, der er tegnet af S. Kavlashvili og S. Gwantseladze, aldrig er blevet åbnet, så rummer den en arkæologisk samling indeni,

Det er derfor aflåst og bevogtet. Også af en hønsehund, som dog nød aftensolen da jeg besøgte stedet.

Det Tidligere Tekniske Bibliotek

Bygningen blev tegnet af G. Bichiashvili, og stod færdigopført i 1985. Facaden og dens struktur med en langstrakt bjælke, der er omgivet af en mørk betonring, hvilket minder om siden af et skib.

I dag er biblioteket lukket og fremstår i forfalden tilstand. I stueetagen er der nogle små butikker og en kasino.

Det Tekniske Bibliotek var i sin samtid et prestigefuld projekt der var inspireret af sovjetisk modernisme og brutalisme.

Hvad der vil ske med det tidligere tekniske bibliotek er dog svært at spå om, da det er op til indehaveren af den at beslutte dette.

Fagforeningens Kulturcenter

I nærheden af Delisi Metrostationen i Tbilisi er det muligt at se Fagforeningens Kulturcenter, som nu har været lukket i et par år. Bygningen er derfor skærmet af med et hegn omkring den.

Bygningen blev konstrueret i 1968-1969. Arkitekter på projektet var G. Metonidze, T. Natsvlishvili og S. Davitashvili. Og kunstneren som har lavet mosaikken er Zurab Tsereteli.

Tidligere ingeniør- og laboratoriebygning under Ministeriet for Landdistriktsbyggeri

Bygningen som husede det tidligere statslige bygning stod opført i 1977 på oplæg af tegningerne fra arkitekterne R. Bairamashvili, I. Kavlashvili og L. Medzmariashvili.

Bygningen er beliggende i det tætbefolkede Delisi område i hjørnet af Ferdinand Tavadze gaden og Vazha Pashavela alleen.

Socialt boligbyggeri i Varketili

I den østlige forstad Varketili er der i et højhusområde placeret dette brutalistiske sociale boligbyggeri.

Som en del af konstuktionen af højhuset er der de markante og meget synlige hvide betonelementer som støtter bygningen i bunden af den.

Her er der også nogle små kiosker som sælger dagligvarer som holder til forsiden af de forskellige indgange til bygningen.

Opad højhusets facade er der tilføjet nogle interessante udhæng som sørger for at lyset kommer ind fra flere forkellige retninger og små terasseanlæg.

På vej væk fra Varketili så jeg bygningen en sidste gang inden jeg gik hen til opstillede stand, og købte mig nogle frugter.

Efterskrift

Det sidste eksempel på modernistisk arkitektur i Tbilisi er Børnehave 95. Den blev opført i 1988-1989 af arkitekterne Alexander Unanyan og Shalva Lomidze.

Desværre er bygningen for nogle få år siden blevet iklædt en gyselig lyserød omgang maling på den rå betonoverflade.

I Tbilisi står der stadig nogle gode eksempler på stilarten brutalisme. Desværre fremstår bygningerne oftest i meget dårlig stand. Og for nogle af dem, er det vel et spørgsmål om tid inden de bliver fjernet helt.

Med mindre nogle beslutter sig for at give disse gamle arkitektoniske perler en kærlig hånd, der kan gøre dem fuldt ud funktionsdygtige igen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nutsubidze Himmelbro

Nutsubidze Himmelbroerne

Broerne som forbinder de brutalistiske bygningerne er blevet et nyt hotspot i Tbilisi.

Georgiens Krøniker

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Industripædagogisk Teknisk Højskole i Tbilisi

Industripædagogiske Tekniske Højskole

Selvom bygningen er nedrivningsparat kan fortidens storhed stadig fornemmes.