Georgiens krøniker er et storslået brutalistisk momument i Tbilisi som er udført af den georgiske kunstner Zurab Tsereteli i 1985.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Lidt udenfor Tbilisis centrum står Georgiens krøniker placeret på Keeni bjerget som rejser sig ca. 200 meter over byens centrale plan.

Georgiens krøniker

Efter at have taget en bybus fra hovedbanegården i Tbilisi, så var det tid til at se Georgiens krøniker.

Det første jeg mødte var denne store skulptur, som beskriver at monumentet er en hyldest til 3000 år for den geogiske stat og 2000 år med kristendom.

Indgangspartiet

Ved synet at den lange trappe som fører op til den 30-35 meter høje samling af skulpturelle søjler, tænkte jeg at der var tid til at sunde mig i en 5-10 minutters tid.

Her ses det også tydeligt at monumentet aldrig er blevet færdiggjort. Da arbejdet påbegyndtes i 1985 var der store økonomiske udfordringer i Sovjetunionen.

Og i starten af halvfemserne kollapsede økonomien ved Sovjets sammenbrud. Senere hen har krigen mellem Rusland og Georgien også gjort det vanskeligt at få det færdigjort.

Selvom der stadig arbejdes på projektet er det tvivlsomt om den nogensinde kommer til at stå færdig med det udtryk som kunstnerern ønsker sig, da han bliver ældre som tiden går.

16 søjler fortæller historien om Georgien og Kristendom

Der har levet mennesker i Kaukasus i flere tusinde år. Her har Homo erectus levet og udviklet sig langsomt til Homo Sapiens siden den ældste stenalder (12.800 f.Kr. – 8.900 f.Kr.).

Det var i Georgien at ideen om at lave vin opstod. Derudover blev planter integreret som del af husbeholdningen hos de enkelte landbrug. Dette er sidenhen blevet kaldt for en forhistorisk europæisk landbrugsrevolution.

I toppen af monumentet kan man se historien om keramikfremtstilling. Det blev en del af Georgisk kultur efter kristendommens indførelse i år 337.

I den midterste del af Georgiens krøniker er det Georgien store konger og dronninger som der bliver skildret indtil at landet blev annekteret af Rusland i 1801. Og senerehen igen i 1921 af Sojvetunionen.

Selvom Josef Stalin var geogier og har sat sit aftryk mange andre steder i postkommunistiske lande, så bliver han ikke hyldet her.

I bunden af søjlerne er det kristendommens historie som bliver fortalt. Her er det primært fortællingen om Jesus som bliver fortalt.

Bygningerne som omkranser monumentet

Som en del af det samlede udtryk af Georgiens krøniker er der også nogle små brutalistiske bygninger med udstillingslokale og andre faciliteter.

Det er også muligt at gå ovenpå dem og få et godt view udover byen og naturen i det fjerne.

Sankt Nino den oplystes kirke

Ved siden af monumentet er der en krike som ærer Georgiens vigtigste gejstelige figur Sankt Nino den oplyste.

Hendes symbol er vinrankorset, som kan ses oven på kirkens bygning. Og hun er en meget synlig geogisk ortodosk skikkelse der går igen i mange af landets kirker.

Tbilisi havet

Oppe fra Georgens krøniker er der en god udsigt over Tbilisi havet som er en kunstig anlagt sø.

Søen, som er over 25 kvadratkilometer stor, blev anlagt i 1953, og er placeret i en hæjde på 650-800 meter over havniveau.

Efterskrift

Georgiens krøniker er en nærmest ukendt turistspot i Tbilisi. Måske fordi den ligger langt væk fra byens historiske centrum.

Men efter at Instagram er kommet til, og interessen for den arkitektoniske stirlretning brutalisme er stadig stigende, så er mindesmærket begyndt at få en større opmærksomhed.

Dette betyder den ikke at seværdigheden er overrendt af turister. Da jeg var derude var der 20-30 mennesker der. Så det er på ingen måde en stressende oplevelse at være der, sammenlignet med eksempelvis Akropolis.

Hvis du som person har set Georgiens krøniker vil du aldrig glemme det. Fordi udtrykket er så bastant og så massivt. Nu var det tid til at finde tilbage til bustoppestedet og forsætte rejsen mod nutidens krøniker fra Georgien.