Rezo Gabriadze var en teater- og filminstruktør, dramatiker, forfatter, maler og billedhugger, som stiftede Georgiens første marionetteater.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Derudover arbejdede Rezo Gabriadze (1936-2021) også som dukkefører, scenograf og bogillustratør.

I 1981 grundlagde han et marionetteater i den georgiske by Kutaisi, da han ønskede sig at kunne udtrykke sig mere frit.

Klokketårnet

Efter at have flyttet sit dukketeater til Tbilisi, besluttede han sig for i 2010 at foretage en totalrenovering af det lille teater.

Dette medførte også at han tilføjede det skæve klokketårn til bygningen. Her kan folk hver dag klokken 12 og 19 se et optrin af dukker som performer i et par minutter.

Verdens mindste ur

I bunden af Klokketårnet ses en samling fliser som Rezo Gabriadze har udformet. Og helt ude til højre er der også tilføjet det som bliver betegnet som verdens mindste ur.

Selvom det gyldne urskive, som ligner et skibsøje, er til at få øje på, så kunne jeg ikke se uret inden i det. Det var først da jeg brugte kameraets linse at jeg kunne se hvad klokken var!

Efter at have passeret teatrets lille restaurant som der er adgang til på gadeniveau gik jeg om til hovedindgangen, som var et unikt formet trædør.

Her kunne jeg ved siden af denne, i et glasmontre, finde oplysninger om de fire skuespil som Rezo Gabriadze Marionetteatret opfører. Samt om hvordan man kan købe billetter til disse.

Da jeg kom hjem om aftenen kunne jeg se at teatret opfører de fire stykker mandag, onsdag, fredag, og søndag.

Det “eneste” tidspunkt som passede mig var fredagens forestilling, og her var der heldigvis fem billetter ud af de 80 tilbage. Så jeg bestilte et sæde, så langt fremme i salen som det var muligt, og det var på anden række.

Marionetshow klokken 12

Ved middagstid hver dag er der et lille marionetshow i Klokketårnet. Heldigvis er Tbilisi ikke en stor turistdestination, så der var god plads for alle de fremmødte.

Inklusiv hunden som dog synes det var mere spændende at se på menneskernes adfærd end de kunstige væseners fremtoning i tårnet.

Ved 12-forestillingen er der også musik til showet. Først ser man en engel med store vinger komme ud ovenover det store ur.

Først ser publikum et ungt par hvor kvinden med brudeslør holder en buket blomster. Dernæst ser vi det samme par. Her holder manden en marionetdukke, imens kvinden har en rose i hånden.

I næste sekvens ser vi parret som ældre. De har nu begge gråt hår og har briller på. Kvinden holder en paraply som en stok.

Til slut ser vi et nyt yngre brudepar som er klædt i de georgiske farver rødt og hvidt. Brudgommens artefakt er et par boksehandsker. Efterfølgende bliver portene lukket, og forestillingen er over.

Nu var det tid til at vente et par timer indtil at aftenens stykke Marskal de Panties Diamant skulle starte.

Rezo Gabriadze Marionetteater

Dørene til teatret bliver åbnet en time før stykkets start. Ved dørindgangen kontrollerer en ældre kvinde folks billetter, og udover at byde velkommen uddeler hun et lille program, som visualiserer alle medarbejderes funktioner.

Det første jeg ser da jeg træder ind i Rezo Gabriadze Marionetteater er baren. Her bestiller jeg et glas georgisk hvidvin, som kølig og meget velsmagende.

Dekoration

Både udvendig, men også indvendig mærkes tydelig at det er stor kunstner som har stået bag designet.

Imens Rezo Gabriadze levede blev han tildelt store kunstneriske æresbeviser fra Frankrig, Rusland og Georgien. Ligesom hans dukketeater ofte har turneret rundt i forskellige dele af verdenen.

Lyssætningen i teatrets cafe er varm og blødgør modellerne af damplokomotiverne og tæppet som viser en bil sammen med nogle mennesker.

I opgangen til teatersalen kan de besøgende se plakater af nogle af teatrets største succeser, såsom Alfred og Violete, Forårets efterår, Ramona, og Slaget ved Stalingrad.

Hvilket allesammen er titler på stykker som har givet Rezo Gabriadze Marionetteater international anerkendelse.

TeaterButik

I cafeen er der også en lille butik, hvor man kan købe billetter til andre forestillinger, samt souvenirs fra teatret.

Ved butikken kommer der en kunde som fortæller at det er ottende gang som han skal ind og se et stykke. Og, at han havde en stor fornøjelse at tale med den gamle mester inden han gik bort.

Marskal de Panties Diamant

Et par minutter før klokken 19 bliver der ringet med klokken. Alt imens at de besøgende kommer på plads i den udsolgte teatersal, så stiger forventningen til aftenens stykke.

Forestilingen Marskal de Panties Diamant er skrevet af mesteren selv. Og, bliver fremført på georgisk.

Den bliver dog fremvist med engelske undertekster. Og folk som har behov for at få den oversat til andre sprog såsom russisk eller fransk får udleveret høretelefoner.

Efter en introduktion til stykket af en ældre marionetkarakter, så går stykket, som ikke er for børn under 12, i gang.

Marskal de Panties Diamant, der foregår i det 19. århundrede, handler om den fattige general Vano Phantiashvili, som en dag modtager to telegrammer fra Paris.

Det første telegram annoncerer Marskal de Panties død. Imens det andet udråber general Pantiashvili som den retmæssige arving til verdens største diamant, Monte Rosa.

Disse telegrammer sætter gang i handlingen som fører generalen til Paris. Og efter 75 minutters skuespil med store følelser og drama, er stykket slut. De seks dukkefører viser sig nu på scenen, og modtager publikums applaus.

Manden som nu havde set sit ottende stykke på teatret, rejser sig op og fåber Bravo. Og, det samme tænker jeg, imens jeg går ud af salen, og henimod teatrets toilet.

Her venter det sidste skuespil, da toilettet bliver fyldt med forskellige lyde, bl.a. fra fugle og vind.

Efterskrift

Rezo Gabriadze Marionetteater er et sted, hvor kunstens sjæl kommer til live. Hver forestilling består af store følelser, humor og dyb filosofi.

Teatrets arkitektur er også udformet som et eventyr. Og, du får følelsen af at befinde dig i et kunstnerisk totalteater, som dels er en afspejling af georgisk kultur og dels hylder kreativitetens ånd.