I Tbilisi kan du se mange æstetisk udførte mosaikker og relieffer i bybilledet fra tiden hvor Georgien var en del af Sovjetunionen.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Et godt sted at starte rundturen er at tage en tur til EXPO Georgien området. Her kan man se markante mosaikker og relieffer.

På vej på gåben fra Gotsiridze metro stationen mod EXPO Georgien så jeg denne relief på Atletikcenterets gavl.
Den er udført af Kukuri Tsereteli, som også har lavet den første mosaik du kan se efter du har passeret hovedindgangen i EXPO området. Tseretelis mere abstrakte arbejde mangler dog mange fliser.

Kunstværket er en del af en del af en række mosaikker som tilsammen kaldes “kommunisternes drømme”, hvilket var en titel som var inspireret af den tjekkiskfødte, østtyske kunstner Walter Womacka.
Temaet på tværs af alle mosaikker er fremskridt og succes, hvor videnskab og teknologi er de vigtigste omdrejningspunkter.

Den næste mosaik du vil møde er dette værk fra Guram Kalandadze, som blev tilføjet kongrescenterområdet i 1961.
I den bliver der fokuseret på industrien. Her bringer den store moderne og frigjorte sovjetiske kvinde alt det gode frem. Lige fra nye produkter til selve solen.


Visionen bliver også synliggjort i Leonardo Shengelias lange mosaik fra 1963 på pavillon nr. 8.


Her bliver den sovjetiske mands og kvindes beherskelse over videnskabelige fremskridt skildret.


I en lang relief på pavillion 5 kan man se Georgiens tidlige historie, hvor datidens bøndere opfandt vinen og lærte at bruge planter til hjemmebrug.


Efter at have set mosaikkerne og relieffen i EXPO Georgien som sætter fokus på videnskab og teknologi var det til at se fire værker som er udført af den store kunstner Zurab Tsereteli.
Zurab Tsereteli
Under mit besøg i Tbilisi så jeg tre eksempler på mosaikker og et enkelt på en relief som Tsereteli er repræsenteret med i den georgiske bovedstad.

I Gogla Leonidze parken har dekoreret en store vandbassin. Som dog var uden vand, da jeg så den.


Til vandbassinet har Zurab Tsereteli, der også har udformet Georgiens krøniker, og andre markante værker i Tbilisi, valgt et abstrakt mønster.

I den store Vake park lavede Zurab Tsereteli dette store værk, hvor det georgiske flag bliver brugt som dekoration, er en del af Ærens monument fra 1973.
Og til brug for Fagforeningens Kulturcenter udarbeede han Mennesket, Arbejdet – Tilværelsens formål og skønhed i 1970-1971. Mosaikken er en eksempel på en af Tseretelis tidligste bestillinger

Blomstermosaikken på toppen af den tre-etagers store Fagforeningens Kulturcenter, er centreret med et mytisk tema omkring en menneskelig figur med armene strakt ud mod en gylden sol. Figuren er flankeret af to store kaniner, der ser ud til at være drægtige.

I 1978 udførte Zurab Tsereteli denne relief, som med sit legende design blev valgt til at pryde den tidligere bygning for politisk uddannelse 2 x 42 meter store facade.
Valget af Tseretelis udkast, var også et fravalg af en mere ideologisk tematisk relief. I denne skulle Lenin, en sovjetisk arbejder og soldater fra den røde hær pryde bygningen, hvilket var mere i overensstemmelse med bygningens oprindelige funktion.
Relieffer
Rundt omkring i Tbilisi kan man se store relieffer, som oftest hænger sammen med indvielsen af en modernistisk bygning.

Ovenover indgangen til den store hostel Fabrika, der holder til i en renoveret fabrik fra sovjettiden, er der montereret en stor relief, med astrologiske motiver.

På en gade som er fyldt med små autoværksteder i et ghettoområde i Tbilisi er der ovenover en af dem indkorporeret denne imponerende relief i husmuren. Motivet minder mest af alt om en kompleks stamtavle.

I det store Radio Computer Centret som ligger i den nordlige del af Tbilisi, er der to meget synlige relieffer. Den første viser en familie med far og mor og barn i samtale med en fremmed.

I den anden er der portrætteret mange arbejdere. Nogle af dem trækker i en land reb. Andre står og kigger lige ud. Helt ude i højre siden af relieffen hilser de største af figurerne, hvor mændene holder et værktøj i hånden, og kvinden ser bedårende ud, til publikum.
Efterskrift
Dette er en lille udplug af de mange mosaikker og relieffer som står i Tbilisi. Dels pga. stærke følelser mod sovjetidens styre, er mange af dem dog blevet ødelagt. Ligesom mange forfalder.
Dette er en skam, da de fleste af kunstværkerne er af virkelig høj standard. Og i en tid hvor interessen for den gamle socialistiske modernisme er i fremmarch er håbet herfra at at værkerne også i fremtiden bliver bevaret.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Tbilisi
I Georgiens hovedstad findes der mange eksempler på Sovjetarkitekturen.

Modernistiske skulpturer i Tbilisi
Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Metrostationer i Tbilisi
I mange af Tbilisis metrostationer er der udsmykningerne med mosaikker og relieffer.


Skriv et svar