Efter ankomsten til Łódź handlede det primært om at deltage i onboardingen hos NORDEA. Finde et sted at bo. Og at få dokumentationen i orden.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den første dag gik med at komme en tur forbi et lægehus i Manufaktura. Her skulle jeg gennemgå en obligatorisk test, som jeg skal bestå, for at kunne bestride jobbet.

Efter at have været til konultation hos en læge som tjekkede ens generelle helbred, så var det tid til et besøg hos en øjenspecialist som skulle tjekke synet.

Tilsidst fik jeg to sæt dokumentet. En som jeg skulle aflevere hos NORDEA og et andet som jeg selv kunne beholde.

På vej tilbage til hotellet spurgte jeg taxachaufføren hvad der var at se i Łódź, så svarede han intet!.

Næste dag startede onboardingen. Efter at have underskrevet en helt masse dokumenter, skulle jeg aflevere dem, sammen med beviser for arbejde.

Ved middagstid blev jeg sammen med en anden person som skulle starte i samme afdeling, kørt hen til vores fremtidige arbejdsplads, der var oppe på niende sal.

Her var det tid til at hilse på ens kollegaer, og se den fantastiske view udover den gamle tekstilby.

Et par dage efter var der en stor NORDEA stævne i Łódź. Til stede var der nogle af topbosserne fra Norden, samt alle af bankens medarbejdere i Łódź.

Efter at have hørt nogle taler, var der en stor buffet med masser af drikkelse til. Så eftermiddagen blev til aften inden jeg sagde farvel til de sidste rester. Dagen efter var min Teamleder blevet brieftet om at jeg var med til den bitre ende.

Registrering i Łódź

For at kunne oprette en bankkonto hos en af Polens største banker MBank så krævede de at få oplyst et PESEL-nummer. Hvilket svarer til CPR-nummeret. Den kunne få oppe hos kommunen.

Pga. jeg først kunne blive registreret et par uger efter, så blev min bankkonto oprettet hos en anden bank, hvor det var nok at vise ens danske pas.

Min nye bopæl

Efter at have søgt lidt på nettet fandt jeg et værelse i en helt nyrenoveret bygning på Próchnika som ligger tæt ved Manufaktura og .Piotrkowska. Hvilket er byens to absolutte hotspots.

Inde i lejligheden var der et lille køkken og badeværelse. Samt et lille værelse, som jeg skulle give 600 złoty for om måneden.

Allerede inden jeg så lejligheden havde udlejeren sendt kontrakten til mig. Så det var dejlig nemt. Også fordi jeg kunne rykke ind med det samme.

Da jeg dagen efter fortalte en kollega at jeg var flyttet ind på Próchnika gaden sagde hun Oh No. Det er Łódźs værste sted at bo.

En anden kollega supplerede med at sige, at han var blevet fortalt af sine forældre, at han måtte han ikke bevæge sig rundt efter klokken 12 om aftenen.

Og, det forstod jeg godt. Fordi det første jeg købte i IKEA i udkanten af byen, var nogle skarpe knive!.

Próchnika

Før jeg to afsted til Łódź søgte jeg efter noget information omkring byen på nettet. Her fandt jeg en artikel fra Jyllands Posten med den smigrende titel “Måske Europas grimmeste by”.

I den skriver journalisten at det var en gåde for ham, hvorfor den som en af de eneste storbyer i Polen ikke blev bombet sønder sammen under 2. verdenskrig, fordi den var så grim.

Filminstruktøren David Lynch var af en anden holdning. Da han synes rigtig godt om byen. Og, om aftenen, når det gule lys falder på bygningerne, fornemmer man hurtigt hvorfor. Da byen lægger op til spændende dramaer i en trappeopgang eller i en skummel baggård.

Selvom bygningerne havde set bedre dage på Próchnika, så følte jeg tryg i de nye omgivelser. Og, noget som også talte til gadens fordel var at der var en god Carre Four dagligvarebutik meget tæt på bopælen.

Frihedspladsen

Et par hundreder meter væk fra hvor jeg nu bor ligger Plac Wolności. Som på dansk betyder Frihedspladsen. Det er her at den flere km lange handelsgade Piotrkowska ender i nordgående retning.

På pladsen er der en underjordisk tunnel som man kan besøge, samt et museum for lægemidler.

Også ved pladsen er den katolske kirke Kościół Zesłania Ducha Świętego som er ved at blive renoveret. Og midt på pladsen er det monument som ærer krigshelten Tadeusz Kościuszko.

Efterskrift

På den første søndag i Łódź fandt jeg ud af hvor populær kirken er i forhold til Danmark. Når der ikke er plads til meningheden indenfor, så står de udenfor og lytter med via højtalerne.

Nogle hektiske dage er ved at tage sin afslutning. Mest glædeligt er det at alt fra lægebesøg, onboarding, det at finde et sted at bo, og få åbnet bankkonto, mm, nu er kommet på plads.

Derfor kunne jeg med sindsro nyde aftensolen inden den gik helt ned. I morgen truer en ny uge. Men jeg er fortrøstningsfuld.