Den vigtigste nekropolis i Łódź er Den gamle kirkegård som huser gravstederne for de fleste af de mest markante tekstilfyrster fra byen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag er det en fridag i Polen fordi landet i lighed med mange andre katolske lande afholder Kristi legems- og blodsfest. Begivenheden, som bliver synliggjort med kristne optøjer, fejrer nadveren med brød og vin, og markerer derved Jesus virkelige tilstedeværelse.

Da jeg var nysgerrig på om der ville ske noget spændende i forbindelsen med dagen tog jeg derfor en tur forbi den nærliggende gamle kirkegård i Łódź, som har sine rødder i fremkomsten af tekstilindustrien op igennem det 19. århundrede. Dette historiske faktum kan man også mærke på kirkegården.

Den gamle kirkegård i Łódź

Łódź var kendt som en multikulturel by før 2. verdenskrig. Her boede katolske polakkere sammen med protestantiske tyskere, ortodokse russere, og jøder.

Efter krigen var der hovedsaglig kun polakkere tilbage. Men på Den gamle kirkegård, så er lidt over. halvdelen af gravstederne katolske. Lidt under halvdelen er protestantiske, og den sidste del er tilegnet de ortodokse.

Andet sted i byen kan man besøge industrigiganten Izrael Poznańskis Masouleum på Den jødiske kirkegård.

På Den gamle kirkegård er der ca. 200 monumenter. En af dem står ved gravstedet for Karol Jonscher (1850-1907). Han var en læge som udførte et stort socialt arbejde i Łódź. I kraft af at han var også var Karol Scheiblers personlige læge, overtalt han ham til at opføre byens første hospital tilegnet kun for arbejdere.

Benedykt Grzymała-Pęczkowski (1897-1920) var en ledende militærperson fra Łódź, som blev dræbt i Slaget om Warszawa i 1920, hvor 5.000 polske mænd fik jaget 15.000 russere væk. Efter sin død blev han tildelt Virtuti militærordenen. Og blev æret med et stort monument udført af Wacław Konopka.

Karol Scheiblers Mausoleum

Karol Scheibler (1820 – 1881) var en tysk industrimand. Bomuldens konge, som han blev kaldt, var en af ​​de allerstørste industrialister i Łódź. Ved sin død ejede han 1/7-del af alle grunde i tekstilbyen.

Fra midten af ​​1870’erne producerede Scheiblers fabrikker omkring 60% af den samlede tekstilproduktion i Kongeriget Polen, med 55% af dens arbejdere tilknyttet.

Efter hans død blev der afholdt to arkitektkonkurrencer udskrevet af Łódźs stadsarkitekt Hilary Majewski. Da Scheibler-familien ikke blev sig om vinderforslagene hyrede de selv arkitekten Edward Lilpop, der allierede sig med Józef Dziekoński som designede det store mausoleum.

Det store nygotiske monument er inspireret af Stephansdom i Wien og Sainte-Chapelle i Paris fik offentligheden i sin samtid til at spærre øjnene op. Ikke bare i Polen. Men overalt i Europa.

Efter 2. verdenskrig var der ingen vilje fra de kommunistiske magthavere til at velligeholde mausolæet som sidenhen forfaldt. Efter nye tider indfandt sig i Polen efter 1989 er der blevet gjort nogle forskellige forsøg på at redde det.

Ludwik Grohman

I lighed med Karol Scheibler stammede Ludwik Grohman (1826-1889) fra Tyskland. Under polakkernes oprør i 1861 støttede han den russiske zar.

Senerehen lagde medstifteren af Commercial Bank i Łódź mange finansielle midler og kræfter i at få opført den ortodokse Sankt Alexander Nevsky kirke. For dette arbejde blev han i 1884 tildelt Sankt Annes Orden af ​​tredje klasse.

Måden familien ønskede at iscenesætte deres overhoved kan ses på Den gamle kirkegård. Her vises en statue i naturlig størrelse af den barmhjertige Kristus, som er placeret på obelisksokkelen i hoveddelen af ​​monumentet for Grohman-familien.

Nedenunder er der en brun tondo med et portræt af Ludwik Grohman. Skulpturen som er mejslet af Henrich Epler, er en af ​​de mest værdifulde i Den gamle kirkegård.

Juliusz Kunitzer og Juliusz Heinzel

Juliusz Kunitzer /1843-1905) var en fattig polak fra Łódź regionen som hurtig gjorde opmærksom på sig selv da han kom til at arbejde i en ledende stilling i den første tekstilfabrik han arbejdede hos.

Efter at han havde fået kapital nok startede han sin egen produktion, først i samarbejde med Ludwik Meyer som han kendte fordi han var gift med hans søster. Senerehen med Juliusz Heinzel. De to herrer slog tøjlerne sammen et par år senere med stor succes, efter først at havet kørt deres egne forretninger seperat fra hinanden.

Kunitzer var også en entreprenør ud i transportsektoren, da han sørgede for at der blev lagt jernbanespor hen til det som i dag er Łódź Fabryczna. Samt var dybt engaeret i byens sporvognsselskab.

Ironisk nok endte han sine dage i 1905 i en sporvogn af to venstreorienterede aktivister som dræbte ham, som en reaktion mod de meget hårdhændede metoder han tog i brug under et arbejderoprør tidligere samme år.

Juliusz Heinzel (1834-1895) var en tysktalende katolik som oprindeligt stammede fra det nuværende Tjekkiet eller Silesien. Efter at have været en del af arbejderoprøret i 1861, så endte han med at han blive en erhvervsdrivende og velhavende uldkonge i Łódź, som støttede opførelsen af Sankt Alexander Nevsky kirken.

Byens rådhus i dag, som holder til på Piotrkowska 104 var oprindeligt den fabrik som han grundlagde, og hvor han slog sit navn fast.

Npgle år efter hans død blev den største mausoleum i den katolske del af Den gamle kirkegård opført i årene 1899-1903 i nyrenæssancestil efter tegninger af arkitekten Franz Schwechten fra Berlin. Her ligger hans familie begravet.

Gustaw Lorenz

Et andet mausoleum som også har set bedre dage er den som blev opført til ære for den mere ukendte tekstilfabrikant Gustaw Lorenz.

Hans mekaniske uldvæveri blev grundlagt i 1862 i området mellem Piotrkowska 57 og Kościuszki alleen.

Sophie Biedermann monumentet

Ludwik Meyers eneste barn var Sophie. Hun blev gift med en af de mest markante af tekstilkongerne i byen Alfred Biedermann. Tre uger efter at hun havde født søn nummer to døde hun pga. barselsfeber. På Meyer-familiens gravsted er der et monument som ærer hendes minde.

Marmormonumentet blev lavet i Rom i 1898. Det forestiller en skytsengel, som er et portræt af hende, der bøjer sit hoved over hendes børn, som nærmer sig afgrunden. Foran monumentet er der to gravsten for hendes forældre Ludwik og Matilda Meyer.

Hele gravpladsens arkitektoniske udformning anses for at være en af ​​de smukkeste på kirkegården. Og, måske også den mest tankevækkende, da den understeger den sorg hendes forældre måtte have haft ved den dobbelttragedie som ramte dem, da de mistede to familiemedlemmer med kort mellemrum.

Efterskrift

En tur på Den gamle kirkegård i Łódź fortæller meget om det efterbillede familierne til de afdøde gerne ville fortælle omverdenen. Lige fra Karol Scheiblers mausoleum der er en fyrste værdig, til Ludwik Meyers mere ydmyge tilgang, da det er datteren som skal hyldes.