I Łódź bliver tekstilindustriens og nogle af Polens mest markante skikkelser hædret, ligesom folk fra kunstens verden bliver det.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom mange andre, søgte den unge Helena Faustina Kowalska (1905-1938) til Łódź for at tjene til dagen og vejen. Efter at arbejdet som husholderske i nogle år fik hun i 1924 et guddommelig syn fra Jesus som befalede hende til at blive nonne i et kloster i Warszawa.

På grund af hendes beskedne og selvopofrene livsførelse blev hun i 2000 af Vatikanstaten kanoniseret som helgen. Og, fem år senere som Łódźs skytshelgen. I dag er hun kendt som Barmhjertighedens sekretær.

Udenfor Sankt Faustina kirken i Łódź er der et stort monument af kvinden, som i sit nonneliv skiftede navn til Maria Faustina Kowalska.

Industriens fædre i Łódź

Rajmund Jacek Rembieliński (1775-1841) var en polsk embedsmand som lagde grunden for det erhverseventyr Łódź oplevede op igennem det 19. hundrede og frem til 1. verdenskrigs start.

Det skete da han i 1820 efter et besøg i den lille landsby som lå i den vestlige udkant af Rusland lavede de første plantegninger for hvordan industrialiseringen skulle foregå i Łódź, der dengang kun talte nogle få hundrede indbyggere.

Senere samme år godkendte den polske guvenør Józef Zajączek hans planer. Nu kunne fabriksbebyggelser som var beregnet til tekstilproduktion for klæde, vævere og spindere etableres.

Łódź var ideel til dette formål, fordi med dens beliggenhed nær den preussisk-russiske grænse, var det en indgangsport for driftigere preussere at komme ind på det store russiske marked. Desuden så lå den på handelsruten Łęczyca – Piotrków.

Snart begyndte de første vævere fra Preussen at ankomme til byen, og inden for blot et halvt år var der allerede et dusin af dem i Łódź. De fremmede som kunne bevise deres vævefærdigheder for byens borgmester, og som ønskede at flytte til byen, fik favorable forhold.

Udover en grund med de materialer som var nødvendligt for at bygge et hus, kunne de tage et lån. Alt dette gjorde, at Łódź hurtigt voksede til en betydelig fabriksby med 300.000 indbyggere i år 1900.

På Europas længste handelsgade Piotrkowska, som Rembieliński skabte rammerne for, kan man se skulpturen af skaberne af det industrielle Łódź.

Så hvis du har lyst til at deltage i samtalen med de tre store tekstilfabrikanter Karol Scheibler (1820-1881), Izrael Poznanski (1833-1900) og Henryk Grohman (1862-1939), kan du tage plads ved bordet.

Læs også: Den gamle kirkegård i Łódź – Tekstilfyrsternes eftermæle

Kunstneres Łódź

I Łódź hylder man også nogle af regionens store kunstnere såsom Wladyslaw Reymont (1867-1925), Julian Tuwin (1894-1953) og Arthur Rubinstein (1887-1982).

Den samfundskritiske forfatter Wladyslaw Reymont er bedst kendt for værkerne Det forjættede land og Bønderne, som han vandt Nobelprisen for i litteratur i 1924.

I romanen Det forjættede land, som foregår ii 1800-tallets Łódź møder vi en polak, tysker og en jøde, som sammen beslutter sig for at etablere en tekstilfabrik. I tidens ånd er der en brutal udnyyttelse af både de naturlige ressourcer og de menneskelige, hvori arbejderne arbejder under farlige og kummerlige forhold til en dårlig løn.

I 1975 udkom Andrzej Wajdas filmatisering af bogen, som var tæt på at give ham en Oskar for bedste internationale film. Men da det jodiske samfund i USA ikke brød sig om skildringen af den jødiske karakter i filmen, så lobbyerede de for at han ikke skulle have prisen.

Bønderne er fortællingen om de fire årstider i et lille landsbysamfund i Łódź regionen, hvor den unge smukke og idealistiske Jagna havner i et trekantsdrama i forhold til den ældre storbonde Maciej Boryna, som hun gifter sig med. Og, hans søn Antek, som hun er forelsket i, selvom han har en kone.

Læs også: Bønderne: Wladyslaw Reymonts storværk omsat til film

En anden kendt litterær skikkelse fra Łódź området var den poslk-jødiske poet Julian Tuwin, som ofte skrev om Łódź. Om dens grå bygninger, de handlende, og charmen ved industrien.

Ligesom Reymont kan man finde en skulptur af ham siddende på en bænk på hovedgaden Piotrkowska i Łódź. Samt en mere unik monument andetsteds i byen.

Udenfor sit barndomshjem på Piotrkowska 78 kan man se monumentet til ære for den polsk-amerikanske pianist Arthur Rubinstein, der levede de 10 første år af sin tilværelse i Łódź.

I sin levetid var han kendt som en af de bedste til at formidle Chopins musik, og i 1975 gav han sin sidste koncert i byen.

HollyŁódź

Den første direktør for Łódź Filmskole fra 1946-1949 var skuespilleren Leon Schiller (1987-1954), som også havde været leder af nogle teater i Warszawa.

Under krigen blev han arresteret pga. drabet på den polske nazistiske kollaboratør Igo Sym i marts 1941.

To måneder senere, efter at han havde været indespærret i Pawiak Fængslet og i Auschwitz-Birkenau blev han løskøbt af sin søster Anna Jackowska.

I Łódź hylder man berømte filmfolk som en af pionerene af animationsfilm Władysław Starewicz, og internationale anerkendte polske filminstruktører som Roman Polanski, Andrzej Wajda og Krzysztof Kieślowski, der alle blev uddannet på Łódź Filmskole.

Læs også: Łódź Filmskole – Den mest prestigefyldte filmskole i Polen

Ofrerne under 2. verdenskrig

Før krigen levede polakkere side om side med tyskere, russere og jøder. Efter krigen var de enten blevet dræbt, flyttet, eller forflyttet til andre destinationer.

I Szarych Szeregów-parken i Łódź kan man se Monumentet for børnemartyrerne som blev indviet i 1971. Formålet med det store værk er at minde befolkningen om de polske børn som døde i den tyske koncentrationslejr på Przemysłowa gaden.

Kunstværket blev udformet af kunstneren Jadwiga Janus (1931-2019( i samarbejde med ingeniøren Ludwik Mackiewicz (1928-2007), som stod for det arkitektoniske arbejde.

Læs også: Radegast var under krigen Umschlagplatz for jøderne

Læs også: Park Ocalałych – De Overlevendes Park i Łódź

Polske Nationalhelte

I byen findes der også monumenter af nogle af dem som går igen i hele Polen, såsom frihedskæmperen Tadeusz Kościuszko (1746-1817), landsfaderen Józef Piłsudski (1867-1935). og Pave Johannes Paul II (1920-2005), som gav polakkerne nyt håb i tiden under kommunisme.

Kościuszko havde først kæmpet i den amerikanske uafhængighedskrig på George Washingtons side. Sidenhen, i 1794, stod generalen bag det såkaldte Kościuszko-opstand mod Preussen og Rusland.

Det endte med en total polsk fiakso, da lederen blev hårdt såret og taget til fange af russerne. Og, året efter blev Polen udslettet fra landkortet i 123 år.

I 1978 blev der på Frihedspladsen i Lodz afsløret et monument som er udført af Adam Haupt (1920-2006), som ærer den gamle kriger.

Józef Piłsudski var en polsk militærmand som bragte Polen tilbage som en selvstændig nation i kølvandet på 1. verdenskrig i 1918. Og, i de fire følgende år var han Polens krigeriske præsident. Han vendte tilbage som Polens de facto leder i 1926 og frem til sin død i 1935.

Nær byens kulturhus findes momumentet der blev skabt af Zbigniew Władyka (1950-2002), og indviet i 1997.

Læs også: Józef Piłsudski mindesmærket i Krakow

Pave Johannes Paul II blev Polens første pave. Udover det var han også en samlende punkt for de mange polakkere som ønskede et systemskifte i kommunistiden. Derfor menes det at det var kræfter med forbindelse til Sovjetunionen som lavede et attentatforsøg på ham i 1981.

På Plac Katedralny er der en skulptur af Krystyna Fałdyga-Solska (1942-). Den forestiller hvordan paven så ud da han i 1987 besøgte Lodz. Det, der derudover er værd at hæfte sig ved er han står på tre granitblokke. De symboliserer de tre årtusinder, der adskiller Kristus fra nutiden.

Læs også: Pave Johannes Paul den Andens skygge i Krakow

Efterskrift

På gågaden Piotrkowska kan man se en skulptur foran Szmulovitz-huset som engang for lang tid siden var kendt som en luksuriøs butik. I 1907 fik de som nogle af de første i byen elektrisk lys.

I 2009 blev statuen af tegneseriefiguren Miś Uszatek af Magdalena Walczak og Marcin Mielczarek indivet. Den er en del af Łódź Eventyr, som viser karakterer fra børnebogsuniverset forskellige steder i byyen.