I Wawel Slottets skattekammer i Krakow bliver de mest eksklusive genstande som er blevet bevaret udstillet i nogle lokaler i kælderen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På grund af krige i årernes løb har Wawel Slottet mistet mange af sine historiske og værdifulde artefakter.

Enten på grund af vandalisme, hvori de er blevet ødelagt. Eller fordi at de er blevet stjålet og ført andensteds hen i Europa.

Så selvom skattekammeret på Wawel Slottet har været betydelig større og mere omfangsrig end den er i dag, er der alligevel mange genstande som fortæller noget om dets glorværdige fortid.

Det Jagiellonske Rum

Władysław II Jagiełło forenede Litauen med Polen da han giftede sig med Jadwiga i 1386. Han styrede det store rige indtil sin død i 1434. Med ham blev Det Jagiellonske Dynasti grundlagt. Det varede indtil 1569, da Den polsk-litauiske realunion blev stiftet.

I 1410 var han den ledende hærfører i Slaget ved Grunwald, hvor de teutonske riddere, også kendt som Den Tyske Orden blev slået i middelalderens største og vigtigste slag i Europa.

Læs også: Korsridderne – Slaget ved Tannenberg i 1410

På Wawel slottet bliver Jagiełło og Jadwiga foreviget i et lille rum. Her kan man se Szczerbiec, som er et kroningssværd. Det blev brugt fra det 14. århundrede og fremefter. På sværdet er der indgraveret mystiske symboler og latinske indskrifter.

I rummet er der også en kugle og et scepter, som repræsenter den kongelige autoritet og guddommelig ret.

Kroningsbanneret for Dronning Katarina af Østrig

Noget af det første man ser i udstillingen er et stort velbevaret og veldekoreret banner som er placeret i et stort montre.

Det blev brugt i forbindelse med kroningen af Kong Sigismund II Augustus tredje kone Dronning Katarina af Østrig i 1553. I dag betragtes det som en af de mest betydningsfulde ceremonielle relikvier i historien om det polske monarki.

Ægteskabet mellem den polske konge og den habsburgske dronning var fra starten dømt til at gå gal. Bl.a. pga. Sigismund tidligere havde været gift med Katarinas søster indtil hun døde.

Det endte også med at de gik fra hinanden og døde med kort tids mellemrum efter hinanden i hvert deres land.

Bannerets historie rækker derfor udover de historiske skikkelser, da det er et vidnesbyrd om styrkelsen i relationen mellem de østrigske habsburgere og polakkerne.

Helligåndsordenens kappe

Kong Jan III Sobieski (1629 – 1696) var en af de stærke konger i Den polsk-litauiske realunion som varede fra 1569 – 1795.

Han er blevet æret for at have været med til at slå de ottomanske tyrkere i Slaget ved Khotyn i 1673, og senere hen i Slaget ved Wien i 1683, som satte en endelig stop for den ottomanske ekspansion nordpå.

Læs også: Ukraine: Den Khotynske Fæstning i Khotyn

Derudover var en glimrende politiker og diplomat, som bygge stærke relationer imellem Polen og mange andre europæiske stater. Og, var med til at hele såerne i Polen igen efter den svenske syndflod skyllede indover landet fra 1655-1660.

Læs også: Belejringen af Kolding den 25. December 1658

Som et resultat af den naturlige autoritet han bestod tildelte den franske solkonge Ludvig den 14 ham Helligåndsordenens kappe i 1676.

At det var noget af en gave som Jan III Sobieski blev tildelt af Ludvig den 14. understreges af at der ikke er blevet bevaret en af samme høje kvalitet i Frankrig i dag.

Efterskrift

En af de mere kuriøse artefakter i udstillingen er vinhanebægeret som vejer over to kilo, og som er beregnet til at drikke af.

Det var et bæger som kun blev brugt i forbindelse med højtidlige begivenheder på Wawel slottet, da dens væsentligste funktion var at imponere slottets gæster.

Sel uden at have smagt vin af bægeret, så var det indvendige bæger ved at flyde over af begejstring. Dette skyldes bl.a. at udstillingen i korte træk introducerer til nogle af de væsentligste perioder fra den tid hvor Polen blev styret fra krakow.