Nationalgalleriet for Kunst Zachęta i Warszawa inviterede den 16. oktoer 2025 til åbningen på særudtillingen What Are Our Collective Dreams.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Udstillingen udforsker Polens kunstneriske relationer med regioner og lande i tredjeverdens lande, herunder Latinamerika, Indien, Vietnam og Palæstina.
Udgangspunktet er begrebet ‘internationalistisk venskab’ som det hed sig under kommunisttiden og dets underliggende infrastruktur.

Dette venskab i de socialistiske lande var dybt ambivalent. På den ene side et udtryk for frigørende og forenende aspirationer.
Men som på den anden side, samtidig med var baseret på afhængigheder rodfæstet i udnyttelsen af naturressourcer, billig arbejdskraft og vold.

Udstillingen er ikke et forsøg på at idealisere den kommunistiske periode. Men snarere derimod et statement for at anerkende dens kompleksitet.
Her lægges der op til at de besøgende kan overveje, hvad denne historie kan afsløre om vores nutid og de mulige scenarier for en fælles fremtid.
Ifølge kuratorerne er historien om disse internationale venskaber, der blev opgivet efter 1989, også stedet hvori man kan se kunstens potentiale som et redskab til politisk modstand og solidaritet.
Et rum for mangfoldighed
Sammen med de inviterede kunstnere og aktivister rejser udstillingen spørgsmål om kulturinstitutioners rolle i forbindelse med Polens voksende etniske og nationale mangfoldighed.
Og i en tid med intensiveret fremmedhad, udelukkelse og diskrimination er What Are Our Collective Dreams en invitation til os om at se det moderne Polen som et rum åbent for en mangfoldighed af stemmer, sprog, identiteter og oplevelser.

Eller sagt med andre ord, et sted, hvor mangfoldighed ikke er et problem, der skal løses, men selve fundamentet for et fælles liv.
Her søger kuratorene Taras Gembik, Joanna Kordjak, Antonina Stebur at forestille sig en kulturinstitution, der ikke blot er et rum til at præsentere kunst. Men først og fremmest et sted for dialog og fælles refleksion.
Efterskrift
Heldigvis kom ingen til skade ved denne åbning. I 1922 blev Polens første prøsident af den anden republik, Gabriel Narutowicz, skudt under en fernisering på Zachęta af den højre radikale nationalist Eligiusz Niewiadomski.

Derimod var der flere hundrede glade og forventningsfulde mennesker til ferniseringen på særudstillingen. Og efter en halv times åbningstaler kunne folk se udstillingen, som virker som et meget farverigt og forfriskende pust i efterårskulden.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

MOCAK
Museet for Moderne Kunst i Krakow sætter fokus på lokale talenter og internationale navne.

MSN Warszawa
Efter mange års venten kunne Warszawa endelig indvie byens Museum for Moderne Kunst i 2024.

Bunkier Sztuki
Krakows progressive galleri for samtidskunst fejrede sin 60 års fødselsdag.


Skriv et svar