I Frihamnen i Gøteborg ligger Jubileumsparken, der udfordrer klassiske forestillinger om, hvad en park er, og hvordan den bliver til.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Skabt i forbindelse med byens 400-års jubilæum er parken ikke blot et rekreativt anlæg, men et eksperiment i byudvikling, hvor arkitektur, landskab og sociale processer smelter sammen.

I modsætning til traditionelle parker, der planlægges og færdiggøres som afsluttede projekter, er Jubileumsparken udviklet som en løbende proces.

Her er designet fra hovedarkitekten Mareld og samarbejdspartneren Atelier Le Balto ikke fastlagt fra begyndelsen, men vokset frem gennem midlertidige installationer, borgerinddragelse og gentagne tests i fuld skala. Resultatet er et sted, der fremstår både råt og inviterende, og som en park, der ikke blot er tegnet, men løbende bliver optimeret.

Jubileumsparken

Kernen i Jubileumsparken er en konsekvent anvendelse af placemaking som designstrategi.

I stedet for den klassiske lineære proces fra tegning til færdigt anlæg, har projektet arbejdet cirkulært, da idéer er blevet afprøvet i midlertidige versioner af borgerne, inden projektet er blevet evalueret og derefter videreudviklet.

Denne tilgang har betydet, at mange af parkens elementer først eksisterede som prototyper.

Midlertidige badefaciliteter, opholdsrum og aktiviteter blev etableret tidligt i processen for at undersøge, hvordan stedet faktisk blev brugt.

Arkitekter og planlæggere observerede bevægelsesmønstre, opholdskvaliteter og sociale interaktioner. Ikke som abstrakte analyser, men som konkret adfærd i rummet.

Borgerinddragelsen har derfor ikke kun bestået af workshops og høringer, men også af fysisk deltagelse. Lokale har været involveret i både opførelse og brug af installationer, hvilket har skabt et stærkt ejerskab til stedet. På den måde bliver brugerne medskabere, og arkitekturen udvikler sig i dialog med hverdagslivet.

Et landskab af “gläntor”

Parkens stisystem er organiseret af Topotek som en serie af “gläntor”, hvilket vil sige åbninger eller rum i landskabet med forskellige funktioner.

I stedet for en fast komposition med klare akser og symmetrier er Jubileumsparken opbygget som et netværk af steder, der består af badezoner, legeområder, opholdsrum og mere naturprægede partier.

Stisystemet understøtter denne struktur. Det fungerer ikke som en stramt styret rute, men som forbindelser mellem forskellige opholdspunkter. Bevægelsen gennem parken bliver dermed mere undersøgende end lineær. Man opdager stedet snarere end at gennemløbe det.

Materialiteten med trædæk, broer og brygger, understreger forbindelsen mellem land og vand. Overgangen mellem fast grund og flydende elementer er central og gør vandet til en aktiv del af oplevelsen.

Vandet som byrum

Et af parkens mest markante greb er integrationen af vandet som rekreativ ressource. I stedet for blot at fungere som baggrund eller udsigt er Göta älv en direkte del af parkens program.

Det flydende badeanlæg gør det muligt at svømme midt i byen, og aktiviteterne er tilgængelige året rundt. Denne tilgang ændrer forholdet mellem by og havn: fra en tidligere industriel grænse til et aktivt, kropsligt byrum. Vandet bliver noget, man deltager i, og ikke bare betragter.

Saunaen som social arkitektur

Parkens måske mest ikoniske element er saunaen er udviklet af Raumlabor Berlin i samarbejde med lokale borgere. Oprindeligt opført som en midlertidig konstruktion af genbrugsmaterialer fremstod den bevidst uperfekt og eksperimenterende.

Saunaen er organiseret som en rumlig sekvens fra omklædning til varme rum og videre til udsigten over vandet og det kolde bad. Denne koreografi forbinder krop, klima og by og skaber en intens sanselig oplevelse.

Men det centrale er ikke kun det rumlige, det er det sociale. Saunaen er gratis og offentlig. Og den inviterer til, at fremmede mennesker deler et intimt rum. Dermed bliver den et sted for uformelle møder og social blanding på tværs af alder, baggrund og tilhørsforhold.

Efter en periode som prototype blev saunaen videreudviklet til en permanent version. Den tekniske kvalitet er forbedret, men det rå udtryk er bevaret, hvilket er et bevidst valg, der fastholder forbindelsen til projektets eksperimenterende oprindelse.

Leg som landskab

Legepladserne i Jubileumsparken adskiller sig fra traditionelle standardløsninger. I stedet for færdigdefinerede redskaber består de af skulpturelle og landskabelige elementer, der inviterer til fri og fantasifuld leg.

Her er legen ikke forudbestemt, men opstår i mødet mellem krop og rum. Børn og voksne kan klatre, balancere og udforske uden klare instruktioner. Legepladsen bliver dermed en integreret del af landskabet snarere end et afgrænset program.

En alternativ model for byudvikling

Jubileumsparken repræsenterer en tilgang til byudvikling, der adskiller sig fra både ikonisk design og stramt styrede masterplaner. Hvor projekter som Superkilen i København fremstår som færdige, kuraterede helheder, og HafenCity i Hamborg som langsigtede, topstyrede byudvidelser, arbejder Jubileumsparken med åbenhed, midlertidighed og læring.

Denne metode indebærer både styrker og udfordringer. Den skaber fleksibilitet, ejerskab og mulighed for innovation, men kræver også løbende drift, vedligeholdelse og en villighed til at acceptere uafklarede tilstande.

Efterskrift

Jubileumsparken er ikke blot et grønt område i Gøteborg, men et levende laboratorium for fremtidens byrum. Gennem placemaking, borgerinddragelse og eksperimenterende arkitektur viser den, hvordan byens rum kan udvikles i tæt dialog med dem, der bruger dem.

Parkens største kvalitet ligger måske netop i dens uafsluttede karakter. Den er ikke en fast form, men en ramme for liv – et sted, hvor byen kontinuerligt kan genopfinde sig selv.