Nils Ericson Terminalen er den centrale bus-terminal i Göteborg, som er placeret ved siden af Göteborgs Centralstation i byens centrum.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Terminalen er opkaldt efter den svenske ingeniør Nils Ericson, som var en central skikkelse i opbygningen af det svenske jernbanenet i midten af 1800-tallet.

Terminalen, der blev opført i 1995, er i dag en vigtig del af byens transportnetværk, da det er her at både de regionale og fjernbusserne afgår og ankommer til, inden rejsen måske forsætter med tog i den nærliggende Centralstation.

Nils Ericson Terminalen

Nils Ericson Terminalen er tegnet af den norske arkitekt Niels Torp, gennem hans arkitektfirma NIELSTORP+ arkitekter AS.

Den blev hurtigt anerkendt for sit arkitektoniske udtryk og modtog Kasper Salin-prisen i 1996, Sveriges mest prestigefyldte arkitekturpris for offentlige bygninger.

Terminalens udtryk er karakteriseret ved store glasflader, lette stålkonstruktioner og åben rumfornemmelse. Hvilke er nogle træk der både er praktisk for en transitbygning, og giver en visuel og lys oplevelse for rejsende.

Der er tydelige referencer til den store glashal-æstetik fra 1800-tallets industrielle arkitektur (som man eksempelvis så det i banegårde og udstillingsbygninger som Crystal Palace). Men det er fortolket i en moderne kontekst med nutidens materialer og teknikker.

Interiøret har fokus på funktionalitet med et klart rumflow, samtidig med at materialet kombinerer glas, stål, træ og beton på en måde der skaber en menneskelig og indbydende rumoplevelse.

Det senmodernistiske, funktionalistiske high-tech design, med det klare strukturelle udtryk, signalerer både luftighed og teknisk finesse.

Efterskrift

I 1999 tilbragte jeg ca. en halv døgns tid en kold december aften og nat i Nils Ericson Terminalen. Her ventede jeg på en bus fra Oslo, som først blev meldt forsinket, og tilsidst aflyst.

I 2026 var der masser af sol som mødte en, da jeg ankom med bussen fra København til Göteborg på en forårsdag, hvor lysets leg med arkitekturen gav de besøgende et godt førstegangsindtryk af den svenske by.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Västra Hamnen

Et ekslusiv boligkvarter med Turning Torso ved havnefronten i Malmø..

Lund

Domkirkebyen i Skåne var en vigtig by i Danmark i Middelalderen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *