Rundt omkring i Gøteborg er der opstillet skulpturer og monumenter, der minder beboerne i den vestsvenske by om deres historiske arv.

Carl Milles: Poseidon med brunnskar

I forbindelse med Gøteborgs 300-års jubilæumsudstilling i 1923 blev Götaplatsen anlagt. For at færdiggøre denne var der et ønske om et monumentalt skulptur ovenpå springvandet.

Den færdige bronzestatue, “Poseidon med brunnskar”, blev indviet i september 1931 foran tusindvis af tilskuere, og er i dag et af byens mest kendte vartegn.

Hvorfor netop Poseidon?

Poseidon er havets gud i græsk mytologi. Valget passede godt til Gøteborg, som historisk har været en af Nordens vigtigste havnebyer.

Derfor er springvandet udsmykket med fisk, skaldyr, havvæsner og andre maritime motiver, som symboliserer byens tætte forbindelse til havet.

Den cirka syv meter høje bronzefigur står i en stor fontæne. Poseidon holder en fisk i den ene hånd og en konkylie i den anden. Rundt om ham findes mindre figurer og relieffer med havdyr og mytologiske væsener.

Modtagelsen

Da statuen blev afsløret, var reaktionerne blandede. Nogle syntes, at proportionerne var usædvanlige, og andre fandt den nøgne havgud provokerende.

Med tiden blev den dog et elsket symbol på Gøteborg og er i dag blandt de mest fotograferede steder i byen.

Erling Torkelsen: Masterna

Masterna blev skabt i 1971 af den norsk-svenske billedhugger Erling Torkelsen (1919–1987) og står midt på Masthuggstorget.

Værket består af en gruppe høje, udskårne træmaster, der rejser sig som stiliserede skibsmaster mod himlen.

Historien bag Masterna

Værket er en hyldest til Masthuggets ældste historie. Navnet Masthugget stammer fra den virksomhed, der foregik her fra 1600-tallet og frem.

Store fyrretræer blev hugget, bearbejdet og oplagret til skibsmaster for den svenske flåde og handelsskibe. Området lå tæt ved havnen og var et vigtigt centrum for Göteborgs maritime økonomi.

Torkelsen valgte derfor ikke at skabe en figurstatue af mennesker, men selve symbolerne på deres arbejde, masterne.

De lodrette træformer peger både på de fældede træstammer, skibsmasterne i havnen, og Göteborgs lange forbindelse til søfart og handel.

Erling Torkelsen

Erling Torkelsen var født i Stavanger i Norge og arbejdede det meste af sit liv i Göteborg.

Han blev især kendt for monumentale træskulpturer og offentlige kunstværker, hvor naturmaterialer og lokalhistorie ofte spillede en central rolle. Masterna er blandt hans mest kendte værker i byen.

På stedet findes en inskription, der fortæller, at Masthugget første gang blev omtalt i 1647, og at mastehuggerne arbejdede her i omkring 200 år. Værket fungerer derfor næsten som et historisk mindesmærke over et erhverv, som for længst er forsvundet, men som gav navn til hele bydelen.

Masterna er således både et kunstværk og et monument over Gøteborgs maritime rødder. En påmindelse om den tid, hvor skibsmaster var lige så vigtige for byen, som skibsværfter og havnekraner senere blev.

Svenrobert Lundquist: Skärgårdsfiskare

Skärgårdsfiskare er skabt af den svenske billedhugger Svenrobert Lundquist (født 1940). Skulpturgruppen blev opstillet i 2003–2004 ved Fisktorget mellem Feskekôrka og Stena Fastigheters daværende hovedkontor i Gøteborg.

Værket består af fem bronzefigurer, som tilsammen fortæller en historie fra Gøteborgs maritime fortid.

Man ser bl.a. en fisker, der renser en nyfanget fisk. En hund, der interesseret følger arbejdet. En ung dreng, som iagttager scenen. Og, en fisker, der afleverer en fiskekasse til en opkøber eller fiskehandler.

Historien bag Skärgårdsfiskare

Placeringen er nøje valgt. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var området ved Fisktorget stedet, hvor fiskere fra Gøteborgs skærgård lagde til med deres både og solgte dagens fangst.

Skulpturen er derfor en hyldest til de mennesker, der skabte grundlaget for byens fiskeri- og handelsliv. På værket står der: “Fiskare från skärgården landade och sålde här sin fisk under slutet av 1800-talet.”

Den lille dreng i værket har en særlig symbolsk rolle. Han siges at forestille enten Gustav Olsson som barn eller muligvis Sten A. Olsson selv. Kunstneren beskrev drengen som et barn, der betragter fiskerne og tænker over sin egen fremtid: “Skal han blive fisker eller en som reder menneskeliv?”

Dermed knytter værket forbindelsen mellem det traditionelle fiskersamfund i skærgården og den moderne skibsfart, som senere gjorde Stena-koncernen kendt verden over.

Hunden i skulpturen var inspireret af kunstnerens egen Staffordshire Bull Terrier ved navn Stina, som dermed blev foreviget i bronze.

Hvorfor er værket vigtigt?

I modsætning til mange monumenter, der hylder konger, generaler eller politikere, hylder Skärgårdsfiskare almindelige arbejdende mennesker.

Dvs. fiskerne, familierne og handelsfolkene, som var med til at bygge Gøteborg op som havne- og handelsby. Derfor betragtes værket ofte som et af byens mest folkelige monumenter.

Ivar Johnsson: Sjömanshustrun

Figuren af Ivar Johnsson som blev indviet i 1934 er et symbol på de kvinder, der ventede på sømænd, som sejlede ud fra Göteborg og andre svenske havne. Hun står med blikket mod havet og repræsenterer håb, længsel og usikkerhed.

Monumentet blev rejst til minde om de svenske søfolk, der omkom under Første Verdenskrig. På tårnet findes navnene på hundredvis af omkomne sømænd. Derfor repræsenterer hun indirekte alle disse mennesker og deres familier.

Eriksbergskranen

Eriksbergskranen er faktisk ikke et kunstværk eller monument i traditionel forstand.

Den blev bygget som en arbejdskran til skibsbyggeri på Eriksbergsvarvet, men er med tiden blevet et af Gøteborgs mest kendte monumenter og vartegn.

Kranen blev opført i 1968–1969 for Eriksbergs Mekaniska Verkstad, et af Sveriges største skibsværfter.

Selve stålkonstruktionen blev fremstillet af virksomheden NOHAB i Trollhättan, mens løfteudstyret blev leveret af den tyske virksomhed Pohlig-Heckel-Bleichert i Köln. Den blev samlet på værftet i Eriksberg i 1969.

Historien bag Eriksbergskranen

I 1960’erne var Gøteborg et af verdens vigtigste centre for skibsbygning. Eriksbergsvarvet byggede enorme tankskibe og fragtskibe, og den nye bockkran gjorde det muligt at løfte gigantiske skibssektioner og samle skibe på op til omkring 500.000 tons.

Men kranen fik kun en kort aktiv levetid. Allerede i 1970’erne blev den internationale værftsindustri ramt af en alvorlig krise, og Gøteborgs store værfter lukkede gradvist. Eriksbergsvarvet ophørte med skibsbygning omkring 1979.

Da det gamle værftsområde senere blev omdannet til boliger, kontorer og restauranter, valgte man at bevare kranen som et minde om byens industrielle storhedstid. I dag står den som et symbol på Gøteborgs maritime historie og er den eneste bevarede bockkran af sin type i Sverige.

I 2012 blev Eriksbergskranen officielt fredet som bygningsmindesmærke, hvilket betyder, at den er beskyttet som kulturhistorisk arv.

Sveriges højeste sted for bungyjump

Kranen er omkring 80 meter høj, vejer cirka 1.750 tons og kan ses fra store dele af Gøteborg. I 1990’erne blev den også kendt som Sveriges højeste sted for bungyjump.

Hvor mange monumenter hylder personer, hylder Eriksbergskranen en hel epoke. Den minder om de titusindvis af arbejdere, ingeniører, svejsere og skibsbyggere, som gjorde Gøteborg til en af verdens førende skibsbyer i det 20. århundrede.

Derfor betragtes den i dag som et af byens stærkeste symboler på industrihistorie, på linje med havnen og Göta älv selv.

Skulpturerne ved søfartsmuseet

Ved parken foran Sjöfartsmuseet Akvariet står en række portrætskulpturer af personer, der har haft stor betydning for Gøteborgs søfartshistorie.

De fem personer som er blevet portrætteret af Arvid Bryth og Erik Rafael-Rådberg er Wilhelm R. Lundgren, Fredrik Henrik af Chapman, Oscar Kjellberg, Dan Broström og Hugo Hammar. Skulpturerne blev opstillet i forbindelse med museets indvielse i 1933.

Wilhelm R. Lundgren

Wilhelm R. Lundgren var søkaptajn, skibsreder og medstifter af flere betydningsfulde svenske rederier.

Han var også med til at oprette Sveriges Redareförening og bidrog til arbejdet med at etablere Sjöfartsmuseet.

Fredrik Henrik af Chapman

Chapman regnes som en af de vigtigste skibsbyggere i svensk historie og blev senere Sveriges øverskibsbygmester og admiral.

Det var Chapmans tegninger af en kanonjolle, som lå til grund for de kanonjoller, som blev bygget i Danmark og Norge under krigen 1807-1814 med Storbritannien.

Kanonjollene var vigtige for at holde britiske orlogsskib ude af skærgården, men de kunne ikke bryde den frygtelige britiske blokade af især Norge.

Oscar Kjellberg

Oscar Kjellberg var ingeniør og opfinder. Han udviklede den moderne elektriske svejseteknik med belagte elektroder og var med til at grundlægge virksomheden ESAB, hvis teknologi fik stor betydning for skibsbygning verden over.

Derfor blev han hædret blandt de personer, som har haft særlig betydning for Gøteborgs maritime historie.

Dan Broström

Dan Broström (1870–1925) var en af Sveriges mest betydningsfulde skibsredere i begyndelsen af 1900-tallet.

Han overtog ledelsen af rederiet Axel Broström & Son efter sin far og byggede virksomheden op til en af Nordens vigtigste maritime koncerner.

Han var også med til at grundlægge bl.a. Svenska Amerika Linien, som sejlede emigranter og passagerer mellem Sverige og Nordamerika.

Ud over sin rolle i skibsfarten var han medlem af den svenske rigsdag. Medlem af Gøteborgs byråd. Svensk søfartsminister. Og, aktiv i en lang række maritime organisationer og industrivirksomheder.

Dan Broström døde allerede som 55-årig i 1925 efter en bilulykke nær Halmstad. Hans begravelse vakte stor opmærksomhed i Gøteborg, hvor han var en af byens mest kendte erhvervsledere.

Hugo Hammar

Hugo Hammar var en svensk ingeniør, skibsbygger og industrileder, som spillede en afgørende rolle i udviklingen af Gøteborgs værftsindustri.

Han var i mange år teknisk leder og senere administrerende direktør for Götaverken, som voksede til et af Nordens største skibsværfter under hans ledelse.

Han var kendt for at modernisere skibsbygningen og bidrog til, at Gøteborg blev et af Europas vigtigste centre for skibsbygning og søfart omkring år 1900.

Hans arbejde var med til at styrke både handelsskibsfarten og den tekniske udvikling inden for værftsindustrien.

Bianca Maria Barmen: Ett segelfartyg sover i hamnen

Bianca Maria Barmen arbejder ofte med åbne, poetiske fortællinger, hvor beskueren selv skal skabe forbindelser mellem figurerne. Temaer som møder mellem mennesker og dyr, drømme, erindringer og fantasi går igen i hendes kunst.

Titlen “Ett segelfartyg sover i hamnen” antyder en maritim fortælling, hvilket passer perfekt til Stigbergets og Masthuggets historie som søfartsområde.

Man kan forestille sig skibshunden, som venter på kajen. Sømandsdrengen, der drømmer om livet til søs, Og vulkanen som symbol på fjerne rejsemål, eventyr eller farer på havet.

Kunstneren har dog bevidst undladt at give en entydig forklaring, så værket fungerer mere som en visuel fortælling end som et monument med et bestemt budskab.

Bianca Maria Barmen

Bianca Maria Barmen (født 1960 i Malmø) er en svensk billedhugger, tegner og maler. Hun er især kendt for små, intime bronzeskulpturer, hvor dyr og mennesker indgår i stille, næsten eventyrlige fortællinger.

Hun har udført flere offentlige kunstværker rundt om i Sverige, men værket på Stigbergstorget er blandt hendes mest kendte i Gøteborg.

Det interessante ved netop dette værk er, at mange forbipasserende først tror, at figurerne forestiller en hund, en blomsterfigur og en kvinde på en bænk.

Når man kommer tættere på, opdager man, at “blomsten” faktisk er en vulkan, og at figurerne tilsammen danner en lille maritim fortælling – en slags moderne fabel midt på torvet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del II) – Havnebyen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dette indlæg fokuseres der på nogle af de mest karakteristiske miljøer i den vestsvenske by som alle gøteborgere kender og har et forhold til.

Klippan

Området ligger ved en markant klippeformation ved Göta älvs udløb mod havet. I middelalderen ragede klippen frem ved den smalle sejlrute ind til Sveriges eneste direkte adgang til Nordsøen.

Denne strategiske placering gjorde stedet ideelt til forsvar, og derfor blev borgen Gamla Älvsborgs fästning anlagt på og omkring klippen allerede i 1300-tallet.

Selve ordet “Klippan” betyder ganske enkelt “klippen” på svensk. Før Gøteborg blev grundlagt i 1621, var dette et af de vigtigste steder i hele riget, fordi den smalle kyststrækning mellem Danmark og Norge gav Sverige adgang til havet netop her.

Borgen på klippen blev flere gange angrebet og erobret af danskerne, før den til sidst blev sprængt væk i 1660’erne. I dag findes kun ruinerne tilbage.

Efter borgens tid blev området kendt for havn, skibsfart og handel. Fra 1700-tallet brugte Det Svenske Ostindiske Kompagni havnen ved Klippan, og der blev opført pakhuse, smedjer og værksteder omkring klippen. Det historiske miljø er bevaret i dag som Klippan kulturresevat.

Hvis du går rundt ved Klippan i dag, kan du stadig se den klippefyldte terrænform, som gav området sit navn, selv om havnebyggeri, veje og industribebyggelse har ændret landskabet gennem århundreder. Klippen var oprindeligt langt mere dominerende i forhold til vandet end den fremstår i dag.

En sjov historisk detalje er, at Klippan faktisk er ældre som stednavn end Gøteborg selv. Da byen blev grundlagt, var Klippan allerede et velkendt havne- og forsvarsområde ved indsejlingen til Göta älv.

Masthugget

Masthugget er en af Gøteborgs ældste og mest karakteristiske arbejderbydele. Dets historie er tæt knyttet til havnen, skibsfarten og værftsindustrien.

Navnet “Masthugget” stammer fra 1600-tallet og henviser til produktionen af skibsmaster. Store træstammer blev sejlet ind til havnen ved Stigberget, hvor de blev tilhugget og forarbejdet til master til sejlskibe.

Allerede i 1647 omtales området som “Mastehugget”, og samme år fik en gruppe masthuggere borgerskab i Gøteborg.

Da Gøteborg blev grundlagt i 1621, lå byens fæstningsmure længere østpå. De pladskrævende havneaktiviteter måtte derfor placeres uden for byen langs Göta älv.

Området omkring Masthugget udviklede sig gradvist til en forstad med havneanlæg, træoplag, værksteder og små træhuse for søfolk og arbejdere.

I slutningen af 1800-tallet voksede Gøteborg eksplosivt som industriby. Masthugget blev et tæt befolket arbejderområde, hvor havnearbejdere, sømænd, værftsarbejdere og fabriksarbejdere boede.

Mange boede i små lejligheder i træhuse og senere i de karakteristiske landshövdingehuse. Levestandarden var ofte beskeden med fælles toiletter i gården og begrænset komfort.

Et af bydelens mest kendte vartegn er Masthuggskyrkan, som blev indviet i 1914 på toppen af Masthuggsberget. Kirken blev hurtigt et symbol på bydelen og er stadig et af Gøteborgs mest kendte udsigtspunkter.

Saneringerne i 1960’erne og 1970’erne

En stor del af det gamle Masthugget blev revet ned under de omfattende bysaneringer i 1960’erne og 1970’erne.

Myndighederne vurderede, at mange boliger havde meget lav sanitær standard, og hele kvarterer blev erstattet af moderne boligkomplekser og terrasserede bebyggelser.

Dette er stadig et omdiskuteret kapitel i Gøteborgs historie, fordi mange historiske bygninger og gademiljøer gik tabt.

I dag er Masthugget en blanding af gammelt og nyt. Området omkring Andra Långgatan og Stigberget bærer stadig præg af den historiske arbejderkultur, mens nye projekter ved Masthuggskajen omdanner havnefronten til moderne boliger, kontorer og byrum.

Havnen og søfarten er ikke længere dominerende arbejdsgivere, men de har sat et varigt aftryk på bydelens identitet. Kort fortalt begyndte Masthugget som et område for skibsbygning og masteproduktion, blev Gøteborgs klassiske havne- og arbejderkvarter, og er i dag en af byens mest historisk interessante og kulturelt levende bydele.

Kellers park

Parken blev skænket til Göteborgs kommune i 1906 af industrimanden James Keiller, direktør for værfts- og industrikoncernen Götaverken.

Området på Ramberget havde tidligere tilhørt familien Keiller, som var blandt de vigtigste skikkelser bag Gøteborgs industrialisering i 1800-tallet.

Familien stammede oprindeligt fra Skotland. James’ far, Alexander Keiller, grundlagde den mekaniske virksomhed Alex. Keiller & Co., som senere udviklede sig til en af Sveriges vigtigste værfts- og industrivirksomheder.

Da James Keiller donerede området til byen, ønskede han, at det skulle være et offentligt rekreativt område for alle göteborgere. Parken blev udformet i en nationalromantisk stil af blandt andre landskabsarkitekten Eugen Thorburn.

Ramberget er en markant klippebakke, der rejser sig cirka 87 meter over havet. Fra toppen har man en af Gøteborgs mest berømte udsigter over havnen, Göta älv, centrum og skærgården.

I århundreder blev området brugt som græsningsland, før det gradvist blev beplantet, blandt andet med bøgeskov i 1800-tallet.

Parken rummer blandt andet skulpturen Najad af Carl Milles samt flere mindesten og udsigtspunkter. Den er i dag både naturpark og et af Gøteborgs mest populære steder for gåture og panoramaudsigter.

Det interessante ved Keillers Park er derfor, at den ikke blot er en park – den er også et monument over den industrielle familie, som var med til at forme det moderne Gøteborg.

Carolus XI Rex Bastion

Carolus XI Rex Bastion er en af de sidste synlige rester af det gamle fæstnings-Gøteborg.

Bastionen blev opført som en del af byens omfattende forsvarsværker i 1600-tallet, da Sverige ønskede at beskytte sin vigtigste havneby mod angreb fra især Danmark-Norge.

Da Gustav II Adolf grundlagde Gøteborg i 1621, lå byen strategisk, men også udsat. Derfor anlagde man et moderne fæstningssystem inspireret af hollandsk militærarkitektur med voldgrave, mure og bastioner. Arbejdet begyndte i 1624 under ledelse af hollandske ingeniører.

En bastion er et fremskudt, spidst forsvarsværk, der gjorde det muligt for forsvarerne at beskyde fjender fra flere vinkler og undgå blinde områder langs murene. Carolus XI Rex var én af i alt 13 bastioner rundt om byen.

Navnet “Carolus XI Rex” er latin og betyder “Kong Karl XI”. Mange af Gøteborgs bastioner blev opkaldt efter medlemmer af den svenske kongefamilie. Selve den nuværende stenkonstruktion stammer hovedsageligt fra slutningen af 1600-tallet, hvor fæstningsingeniøren Erik Dahlbergh moderniserede byens forsvar efter Karl XI’s ønsker.

Inde i bastionen findes et gammelt krudtmagasin fra 1700-tallet. Det blev bygget ekstra kraftigt for at kunne modstå beskydning, men fugtproblemer gjorde det mindre egnet til opbevaring af krudt. Under den store svenske militærperiode blev anlægget brugt som en vigtig del af byens forsvar.

I begyndelsen af 1800-tallet voksede Gøteborg hurtigt, og de gamle fæstningsværker blev anset som en hindring for byudviklingen. Nedrivningen begyndte i 1807, og næsten alle bastioner, mure og porte forsvandt i løbet af få årtier. Carolus XI Rex overlevede som den eneste bevarede bastion på skråningen ved Kungshöjd og Esperantoplatsen.

I dag fungerer bastionen som et kulturhistorisk monument og udsigtspunkt med flot udsyn over centrale Gøteborg, blandt andet mod Skansen Kronan. Ved restaureringsarbejder i 2020–2021 fandt arkæologer blandt andet et velbevaret rum, der oprindeligt var tænkt til krudtopbevaring.

Hvis du besøger stedet i dag, står du faktisk på den eneste overlevende del af det fæstningssystem, der engang gjorde Gøteborg til en af Nordeuropas bedst befæstede byer.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

De kvindelige billedhuggers haver i Krakow

I Krakow kan man se nogle af tre store polske kvindelige billedhuggeres værker i det fri.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Sverige: Klipperne er med til at forme og gøre Göteborg meget unik blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.