|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hun spiller en ”emotional support-robot that sucks”. Men som tiden går lærer hun hurtig om hendes ”herres vaner og opførsel”. Og, ender med at blive en trussel mod hans eksistens.

Companion

I filmen COMPANION møder vi den sociale robot Iris som forelsker sig i et menneske. Hun ved ikke at hun er en robot, da hun tror hun er et menneske.

Senerehen bliver Iris bevidst om denne historie bygger på en løgn. Og, at det er hendes kæreste som styrer hendes liv. Da han kan rette i indstillingerne på hvordan hun skal opføre sig. Samt, have af intelligens.

Det der bevirker den gode relation imellem dem, er når det er mennesket som kan kontrollere hvordan teknologien skal bruges til. Eller hvad den kan misbruges til, som gør at Iris og hendes kæreste begge har det godt.

Da robotten finder ud af at hvordan tingene hænger sammen, så bliver forholdet imellem dem, også farligt for dem begge, og deres omgangskreds. Da hun selv kan styre hendes indstillinger,

Spørgsmålet er så, om det altid er til menneskets bedste at de har fuld kontrol over en digital artefakt. Eller om det er bedst at pendulet svinger mod midten, eller i en hel anden retning i relationen mellem dem.

Livet med sociale teknologier

I 2007 kom jeg på Facebook. Det skyldes at en kammerat fortalte mig at her kunne jeg se billeder fra hans studieophold i staterne.

Dem uploadede han dog aldrig. Og i lang tid vidste jeg ikke hvad jeg skulle bruge dette medie til. Da det var et nærmest lige så et dødt univers som Second Life.

Men så kom der hul på bylden. Lige pludselig blev det trendy at blive venner med Gud og hver mand. Og i den periode, begyndte det at gå op for mig hvad mediet kunne bruges til.

Kontakten med gamle venner blev nemmere, da det nu ”var nok” at udsende en status opdatering. Ligesom man kunne knytte nye relationer sammen med folk man aldrig havde mødt før.

Dette betød også at man på afstand ”kunne styre” hvordan billedet af en selv skulle fremstå for andre. Samtidig med at man erfarede hvordan andre mennesker iscenesatte sig selv.

Alting har en pris

Selvom vi alle var beviste om at prisen for at bruge den gratis service var betaling med data, så var der en tro på at dataene blev brugt på en etisk ansvarlig måde. her var det eneste man kunne risikere, at man kunne blive modsagt eller latterliggjort i et offentligt forum.

Og, ikke ligesom i eks. Rusland, hvor man kan risikere lange fængselsstraffe, hvis man ytrer sig på ”en uheldig” måde.

Med Trumps overtagelse af embedsførelsen i Det Hvide Hus er der sket ting og sager på dette sociale medier.

Dette har også betydet at den teknologi som førhen har været en fornøjelse at bruge langt hen af vejen har ændret karakter, da den har virket som en god COMPANION.

Tidligere har man ikke set det som det store problem om man skulle reflektere over hvordan dataene om en blev brugt. Nu skal man også i den grad tænke over om dataerne bliver misbrugt, hvis de kommer i hænderne for de forkerte mennesker.

Efterskrift

Vi har set det i mange gange før i robotfilm at robotten har vendt sig mod mennesket. Men i COMPANION er det robotten som er den gode, og mennesket det onde. Da de i deres pengegriskhed ikke frastår sig fra at benytte sig af vold.

COMPANION er også en film som handler om kvindefrigørelse, hvilket er en trend som man kan se blive behandlet eksempelvis i film såsom POOR THINGS og BARBIE.

Filmen kan derfor ses som en kritik af et samfund, som udnytter kvinder og teknologi på en uheldig måde. Og, hvis man ikke retter ind, kan der flyde blod i store mængder!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Poor Things

Emma Stone er forrygende i rollen som “Frankensteins sexmonster” Bella Baxter.

Lær mere

Barbie

Livet i pink og hvidt kan også have en bagside erfarer Barbie i filmen af samme navn.

Lær mere

I’m Not a Robot

Hollandsk Oscar prisvindende kortfilm om Lara, som bliver i tvivl om hun er et menneske.

Lær mere

Indlægget Film: Companion – En Emotional Support-Robot That Sucks blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Lige efter at jeg havde forladt en af Warszawas kunstbiografer, så jeg en bybus som kørte mod endestation Esperanto.

I lighed med dette kunstsprog, som er sat sammen af ord fra mange andre sprog, så er hovedkarakteren Bella Baxter i filmen POOR THINGS, sat sammen af en afdød voksens kvindes krop med en hjerne taget fra et foster.

Poor Things

Skaberen er dette væsen, er en ældre herre Godwin Baxter. Som til forveksling ligner Frankensteins monster.

I en af de første scener i POOR THINGS, får vi at vide at hans far var en berømt videnskabsmand, hvis forskning han er forsat med at udføre.

Arv versus Miljø

Mary Shelley var inspireret af Rousseaus tanker om at et barn er født godt. Og hvis det ikke vedbliver med at være godt. Så skyldes det kulturen i et samfund.

Det er da også først efter at monsteret i Frankenstein møder sine omgivelser, at han udvikler sig til at blive et ondskabsfuldt væsen. Da de er bange for ham, og derfor udøver vold imod ham.

Der synes Bella Baxter at være mere styret af arven fremfor miljøet, i løbet af hendes dannelsesrejse rundt omkring i Europa og Nordafrika. Baxter er forrygende godt spillet af Emma Stone i Yorgos Lanthimos nye film.

Baxters dannelsesrejse

Bella Baxter er taget på en rejse med Duncan Wedderburn, da hun længes efter at flyve fra reden, og udforske hendes seksualitet.

Dette er noget som i starten bliver taget godt imod af hendes meget velhavende sugardaddy Duncan Wedderburn, der bare vil udnytte den lettere retarderede kvindes kønne krop.

Men i takt med at han erfarer, at hun ikke bare er sammen med ham. Er det nu ham som føler sig misbrugt i denne komedie.

Og, da hun tilmed intellektuelt begynder at blive klogere end ham, så bliver han mere og mere jaloux og besiddende, da han er bange for at miste hende.

Dermed skriver charlatanen sig på den liste af mænd i filmen, som må sande, at hvis de vil vinde hendes kærlighed så handler det om at slippe hende fri. Da hun hellere vil dø end at leve indespærret på en luksusliner eller i et palads.

Hjem kommer den unge Bella. Nu, med visheden om at hendes mandlige skaber ikke har lang tid tilbage.

Her får hun nogle sandheder at vide, hvilket for alvor sætter gang i de klassiske spekulationerne om hvad er et menneske. Og, hvordan vi skal takle disse etiske problematikker, eksempelvis ved organdonation.

Efterskrift

POOR THINGS er sammen med THE ZONE OF INTEREST, de to film fra 2023, jeg har set mest frem til at se her i 2024. Og, førstnævnte film, der vandt Guldløven ved Venedig Filmfestivalen, skuffer bestemt ikke.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

I Am Human

Amerikansk dokumentarfilm om Brain Computer Interfaces, Etik og Moral.

Lær mere

My Secret Cyberlove

Roberts sex robot Diana ødelægger ovnen i det bageri som han har med sin mor.

Lær mere

Barbie

Livet i pink og hvidt kan også have en bagside erfarer Barbie i filmen af samme navn.

Lær mere

Indlægget Film: Poor Things – Frankensteins sex monster i svøb blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.