Film: David Hockney at the Royal Academy of Arts

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET — Thu, 30 Jul 2026 19:06:28 +0000

Anmeldelse af kunstdokumentarfilmen EXHIBITION ON SCREEN: DAVID HOCKNEY AT THE ROYAL ACADEMY OF ARTS (2017) af Phil Grabsky.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen er langt mere end et portræt af en af Storbritanniens største kunstnere. Den er en invitation til at se verden gennem David Hockneys øjne og netop det gør den til en usædvanlig kunstfilm.

Udgangspunktet er Hockneys store udstillinger på Royal Academy of Arts i London, hvor publikum føres gennem de monumentale landskabsmalerier fra Yorkshire og den bemærkelsesværdige serie 82 Portraits and 1 Still-life.

Men filmen handler i virkeligheden mindre om værkerne end om manden bag dem, da filmen forsøger at forklare, hvordan et menneske tænker.

David Hockney

Hockney er en sjældent engagerende fortæller. Han taler med en smittende nysgerrighed om lys, farver, perspektiv og den menneskelige evne til at se.

Det bliver hurtigt klart, at han ikke blot maler det, han ser. Han undersøger selve det at se. Hans refleksioner er præget af humor, intelligens og en livslang lyst til at eksperimentere.

Filmen gør ingen forsøg på at presse Hockney ind i en traditionel biografisk fortælling. Den gennemgår ikke systematisk hans liv fra barndommen i Yorkshire til årene i Californien.

I stedet væver den korte biografiske nedslag sammen med lange samtaler om kunst, så publikum gradvist forstår, hvorfor Hockney regnes blandt det 20. århundredes mest betydningsfulde britiske kunstnere.

Netop denne tilgang er filmens største styrke. Den behandler sit publikum som nysgerrige medspillere frem for elever, der skal undervises. Man får lov til at dvæle ved malerierne, studere penselstrøgene og lytte til kunstnerens egne overvejelser uden konstante afbrydelser.

En visuel mester

Filmens visuelle kvalitet er en oplevelse i sig selv. Kameraet bevæger sig langsomt hen over lærrederne og indfanger detaljer, som let overses under et museumsbesøg.

De stærke farver, de enorme formater og Hockneys karakteristiske brug af lys får plads til at folde sig ud på det store lærred. På den måde bliver filmen næsten en forlængelse af udstillingen.

Samtidig bliver det tydeligt, hvorfor Hockney har haft så stor betydning for moderne kunst. Han begyndte som en central skikkelse i den britiske popkunst, men nægtede at lade sig begrænse af én stil.

Han skabte ikoniske billeder af Californiens swimmingpools, genopfandt landskabsmaleriet med sine enorme Yorkshire-panoramaer og var blandt de første internationalt anerkendte kunstnere, der tog digitale medier som iPad og computer til sig. Fælles for hele hans produktion er en ukuelig nysgerrighed efter at forstå, hvordan mennesker oplever verden.

Filmen formidler denne nysgerrighed uden at gøre Hockney til et ufejlbarligt geni. Tværtimod fremstår han som et menneske, der stadig stiller spørgsmål, stadig eksperimenterer og stadig lader sig begejstre. Det er måske netop derfor, dokumentaren virker så levende.

Filmen blev positiv modtaget af dagspressen

Da filmen udkom for et årti siden tog anmelderne generelt set godt imod filmen. Flere fremhævede dens rolige tempo og dens respekt for både kunstværkerne og publikum.

I stedet for hurtige klip og dramatiske virkemidler lader filmen Hockneys egne ord og billeder tale. Nogle kritikere pegede dog på, at den især henvender sig til seere med en interesse for kunsthistorie og moderne maleri.

Ønsker man en traditionel biografi med fokus på privatliv, konflikter og kronologiske nedslag, vil man sandsynligvis savne mere dybde.

Men som kunstfilm fungerer Exhibition on Screen: David Hockney at the Royal Academy of Arts overbevisende.

Den giver ikke blot et indblik i Hockneys værker, men også i den tankeverden, der ligger bag dem.

Man forlader filmen med en større forståelse af, hvorfor han regnes blandt Storbritanniens største kunstnere. Ikke kun fordi hans malerier hænger på verdens førende museer, men fordi han gennem et helt liv har udfordret vores måde at se på.

Efterskrift

Det mest bemærkelsesværdige er dog, at filmen ikke kræver forhåndskendskab til David Hockney. Tværtimod vækker den lysten til at opleve hans kunst i virkeligheden.

Når lyset tændes i biografen, sidder man tilbage med følelsen af, at man ikke blot har set en dokumentar om en kunstner, men har tilbragt halvanden time i selskab med et usædvanligt nysgerrigt menneske.

Exhibition on Screen: David Hockney at the Royal Academy of Arts er en smuk, tankevækkende og velkomponeret dokumentar, der giver publikum en sjælden mulighed for at komme tæt på en kunstner, som gennem mere end 60 år har været med til at ændre vores syn på både maleriet og den verden, det forsøger at indfange.