Pussy Riot indtog Pustervik i Gøteborg med Riot Days. En forestilling om modstand, kvindekamp, krig og retten til at sige sin mening.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Historien om Pussy Riot begynder i et russisk kunstmiljø, hvor grænserne mellem samtidskunst, anarkisme og politisk aktivisme var flydende.
Omkring 2010 fandtes der stadig et vist frirum for provokerende kunst, selvom Rusland langt fra var et demokratisk samfund.
Et spektakulært eksempel var kunstkollektivet Voina. I juni 2010 malede medlemmerne en cirka 65 meter lang, erigeret penis på undersiden af Litejny-broen i Sankt Petersborg.
Da broen blev hævet, vendte den gigantiske fallos sig mod den nærliggende bygning, hvor efterretningstjenesten FSB holdt til. Værket fik titlen Dick Captured by the FSB.
Opsigtsvækkende var det, at kollektivet i 2011 modtog den russiske samtidskunstpris Innovation, støttet af kulturministeriet.
Selv kunst, der latterliggjorde statens magtapparat, kunne altså dengang opnå officiel anerkendelse.
Flere kommende Pussy Riot-medlemmer kom fra dette eksperimenterende miljø. I 2011 blev Pussy Riot dannet som et feministisk, anarkistisk kunst- og musikfællesskab inspireret af punkens oprør mod autoriteter og patriarkalske strukturer.
40 sekunder, der kostede to års fængsel
Gruppen blev verdenskendt den 21. februar 2012, da maskerede medlemmer gennemførte en kort punkperformance i Kristus Frelserens Katedral i Moskva. Sangen Punk Prayer indeholdt opfordringen til Guds moder om at jage Putin væk.
Aktionen var en protest mod præsidentens magt og den russisk-ortodokse kirkes tætte forbindelse til styret. Den varede omkring 40 sekunder, men fik enorme konsekvenser.
Nadezhda Tolokonnikova og Maria Alyokhina blev idømt to års fængsel for hooliganisme motiveret af religiøst had. Yekaterina Samutsevich fik senere sin straf ændret til en betinget dom.
Fængselsopholdene var præget af protester mod arbejdsforhold og behandling af de indsatte. Tolokonnikova sultestrejkede, mens Alyokhina offentligt kritiserede forholdene. Begge blev løsladt i december 2013 efter en amnesti.
McCartney, Peter Gabriel og verdensstjernernes støtte
Sagen udløste international solidaritet. Paul McCartney skrev personligt til kvinderne i august 2012 og opfordrede myndighederne til at respektere ytringsfriheden.
Peter Gabriel, Madonna, Sting, Björk og mange andre engagerede sig også. I 2013 samlede Amnesty International mere end 100 internationale musikere bag et åbent brev med krav om løsladelse. Blandt underskriverne var Adele, Bruce Springsteen, Radiohead og Elton John.
Støtten handlede ikke nødvendigvis om enighed med alle Pussy Riots kunstneriske virkemidler. Den handlede om princippet om, at politisk kunst og protest ikke bør koste mennesker flere års fængsel.
Fra flugt til nye fængselsdomme
Pussy Riot fortsatte med at udfordre Putin. I 2018 afbrød medlemmer blandt andet VM-finalen i fodbold i Moskva iført politiuniformer. De protesterede mod politiets overgreb og krævede frihed til politiske fanger.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blev konfrontationen endnu mere direkte.
Maria Alyokhina flygtede fra husarrest forklædt som madbud og efterlod sin telefon for at undgå overvågning. Hendes partner og kollega Lucy Shtein flygtede også.
Samme år udgav gruppen musikvideoen Mama, Don’t Watch TV, et direkte angreb på russisk krigspropaganda.

I 2024 gennemførte Pussy Riot en performance ved Pinakothek der Moderne i München. Her urinerede Taso Pletner på et portræt af Vladimir Putin under en antikrigsaktion.
De to aktioner blev centrale i en russisk straffesag. I september 2025 blev fem medlemmer dømt in absentia.
Maria Alyokhina fik 13 år, Taso Pletner 11 år, mens Olga Borisova, Diana Burkot og Alina Petrova hver fik otte år.
De afviste anklagerne som politisk motiverede. Senere samme år blev Pussy Riot erklæret en ekstremistisk organisation i Rusland.
Island som tilflugtssted
Island er blevet et nyt hjem for flere centrale medlemmer. I 2023 fik Maria Alyokhina og Lucy Shtein islandsk statsborgerskab efter deres flugt fra Rusland.
Beslutningen blev også betragtet som en politisk markering af støtte til menneskerettigheder og modstand mod krigen.
Den islandske kunstner Ragnar Kjartansson hjalp med at skabe forbindelser, der gjorde Alyokhinas flugt mulig. I juli 2025 blev også Nadezhda Tolokonnikova tildelt islandsk statsborgerskab.
Det er således tre af gruppens mest kendte medlemmer, der har fået islandsk statsborgerskab.
Island er blevet både et sikkert opholdssted og en platform for deres fortsatte kunstneriske arbejde.
Et Rusland med over 1.800 politiske fanger
Pussy Riots historie skal ses i lyset af den bredere politiske forfølgelse i Rusland. Memorial registrerede 1.265 anerkendte politiske fanger ved udgangen af 2025. I oktober 2026 var tallet steget til omkring 1.800-1.850.
Det kan være farligt at ytre sig på sociale medier. Kritiske kommentarer, delinger og opslag om Ukraine kan føre til straffesager.

Selv et Instagram-like kan indgå som bevismateriale i en sag om støtte til en forbudt organisation.
Et enkelt like giver dog ikke automatisk en fængselsdom; det er den samlede aktivitet og den konkrete anklage, der afgør sagen.
Også LGBT+-personer lever under et massivt pres. I 2023 erklærede den russiske højesteret den internationale LGBT-bevægelse for ekstremistisk.
Situationen er særlig alvorlig i Tjetjenien, hvor menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret bortførelser, tortur, forsvindinger og drab på personer, der mistænkes for at være homoseksuelle. Nogle ofre er blevet udsat for vold fra både myndigheder og familiemedlemmer.
Riot Days. Modstand på Pustervik
Den 8. november 2026 kom Pussy Riot til Pustervik i Gøteborg med Riot Days, en multimedieforestilling baseret på Maria Alyokhinas selvbiografiske bog.
Musik, spoken word, video og performance smelter sammen i en fortælling om fængsel, politisk modstand og eksil.
Den nye version tager også fat på vold mod kvinder, LGBT+-forfølgelse, Navalnys kamp mod Putin og hans død i fængsel samt invasionen af Ukraine.

Når vand kastes ud over publikum, brydes den trygge afstand mellem scene og sal. Det er et fysisk greb, der kan læses som en konfrontation med publikums passive tilskuerrolle.
Når performerne går rundt i en cirkel og ryger, opløses den traditionelle koncertform. Og handlingen får et næsten rituelt præg.

Trommeslagerens brækkede knogler i den ene hånd gav optrædenen endnu et fysisk aspekt. Da han blev tvunget til at spille med den arm han normalt ikke bruger.
Hyldesten til voldsramte kvinder og LGBT+-personer viderefører gruppens feministiske udgangspunkt.
Støtten til Navalnyj handler om politisk opposition og korruptionsbekæmpelse, mens Ukraine er blevet en central del af gruppens antikrigsaktivisme.
Fra kunst til overlevelse
Det mest tankevækkende ved Pussy Riots historie er udviklingen fra en tid, hvor en gigantisk penis på en bro kunne udløse en officiel kunstpris, til en nutid, hvor gruppens medlemmer risikerer årtiers fængsel for deres kunst og politiske ytringer.
Riot Days er derfor mere end en koncert. Det er et vidnesbyrd om, hvad der sker, når kunstnerisk frihed indskrænkes, og mennesker må forlade deres hjemland for fortsat at kunne udtrykke sig.
Pussy Riot har mistet muligheden for frit at optræde i Rusland. Men på Pustervik viste de, at deres kamp og deres scene nu er international.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Vi er Rusland
Unge russere har det svært med at bo i Putins Rusland, hvor befolkningen er undertrykt.

Putins legeplads
En polsk instruktør besøger postkommunistiske lande for at undersøge Ruslands ageren

Mr. Nobody Against Putin
Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.


Skriv et svar