Banja Luka, er udover at være Bosnien-Hercegovinas andenstørste by, også de facto hovedstaden i den selvstændige delstat Republika Srpska. I den nordlige by i Bosnien-Hercegovina bor hovedparten af de bosniske serbere.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her er det de røde, blå og hvide farver, som i Serbiens flag, der er det mest synlige i gadebilledet, og som primært tæller bygninger på lange grønne alleer der er blevet opført under og efter tiden med socialisme.

Dagen i dag har budt på meget regn, som så er forsvundet, for at vende tilbage med lige så stor en kraft.

Derfor har byens cafeer primært været opholdsstederne. De serverer noget godt at drikke til en meget fair pris. En kop kaffe koster eks. en Euro.

Indkøbscenteret Boska

Boska er et stort indkøbscenter beliggende i centrum af Banja Luka. Det modernistiske bygningskompleks er tegnet af Velimir Neidhardt, Ljerka Lulić og Jasna Nosso, og stod færdigopført i 1978.

I 1969 blev ​​Banja Luka ramt af jordskælv. Dette medførte massive ødelæggelser af en stor del af byens bygninger og infrastruktur. De tre ovennævnte arkitekter stod i 1973-1979 for designet af den ny bymidte.

Som en del af genopførelsen af byen åbnede Boska i 1978,. Det fem-etagers indkøbscenter et af de største af sin slags i Jugoslavien og er det eneste megavarehus fra den æra, som stadig er i brug.

Treenighedstemplet

Der er flydt meget blod, bedt endnu mere, og grædt adskillige tårer i Bosnien igennem tiden.

Under anden verdenskrig bombede tyskerne i 1941 den nyopførte ortodokse Treenighedstemplet i Banja Luka.

Ustasha, som var en fascistisk og ultranationalistisk organisation, som styrede Kroatien gennem krigsårene, beordrede efterfølgende at serbere, jøder, og romaer, skulle stå for at destruere kirken totalt.

Det var først under borgerkrigen i Eks-Jugoslavien i 1993 at genopføre Treenighedstemplet blev påbegyndt.

Kort tid før havde serbiske styrker havde udrenset, og fordrevet kroater og bosniakker ud af den nordlige og sydøstlige del af Bosnien-Hercegovina.

Arbejdet varede ved indtil 2009, hvor den blev genindviet 70 år efter, den stod færdig for første gang.

Ferhat Pasha Moske

I 1993 beordrede myndighederne i Republika Srpska, som en del af en udrenselsesproces, at rive en af de fineste eksempler på osmaniskisk arkitektur i Bosnien fra det 16. århundrede ned.

Efter borgerkrigen i Eks-Jugoslavien blev afsluttet i midten af 90erne, begyndte genopførslen af moskeen, som stod færdig i 2009.

Grunden til at moskeen hedder Ferhat Pasha moskeen, skyldes det faktum at efter at han anførte en osmanisk hærenhed som slog habsburgerne.

Som betaling for at levere det afskårne hoved af den habsburgske general Herbard VIII von Auersperg og hans levende søn, skulle Auersperg-familien betale en løsesum som svarede til omkostningerne til at bygge en moske.

Så ligesom der var meget blod indblandet i opførelsen af den oprindelige moske, var det også, da den blev genopført flere århundrede senere.