Hovedbyen i Hercegovina hedder Mostar, som oversat betyder Bro. Byens meget markante kendetegn og symbol er da også en bro.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den blev opført af osmannerne i 1500-tallet. Under den jugoslaviske borgerkrig blev den sprængt i stumper og stykker. Så, den udgave folk i dag kan vandre på og beskue, er af nyere dato.

At vedligeholde en god relation

Normalt så betyder det at bygge bro, at bygge gode relationer op på tværs af kulturer og mennesker.

Men i Mostar så kan det også betyde adskillelse, fordi de bosniske kroatere holder til på den vestlige side af floden Neretva. og bosniakkerne, holder til på den østlige side af samme flod.

I begyndelsen af borgerkrigen i Eks-Jugoslavien arbejdede de to befolkningsgrupper sammen om at drive de bosniske serbere ud af byen.

Snart voksede dog en stigende mistro imellem dem, hvilket gjorde at de kæmpede mod hinanden fra hver sin side af floden. Og i 1993 destruerede de bosniske kroatere så Den Gamle Bro.

De smertelige retsopgør efter borgerkrigen

Da ansvaret i 2013 for denne hændelse skulle stadfæstes ved en domstol, blev det konkluderet, at broen var et militært mål.

Men ødelæggelsen af den tjente ikke nogen egentlige militære formål, der berettigede afskaffelsen.

Så det var mere pga. politiske motiver, samt etniske og religiøse grunde at den blev skaffet af vejen.

Derfor blev destruktionen af den betegnet som en krigskriminel handling og en kriminalitet mod menneskeheden.

Fire år senere kom der så en ny kendelse i appelretssagen. Her blev konkluderet at broen var et militært mål, derfor var der ingen som blev kendt skyldige.

Den nye domsafkendelse fik en af dommerne i retssagen til efterfølgende at mene at denne dom tilsidesatte Haag-konventionens artikel 4 som omhandler beskyttelse at kulturarv i en bevæbnet konflikt.

Stadig meget synlige og åbne sår i byen

Mostar blev den by som under krigen blev mest ødelagt. På begge sider af Neretva, i byens centrum, er der en del udbrændte bygninger, som bl.a. er fyldt med skudhuller, eller endnu større huller i murværket.

Men, at sårene nu mange år efter krigens afslutning er blevet helet igen er en sandhed med modifikationer.

For selvom de bosniske kroatere og bosniakkerne i 1994 fandt sammen igen i Føderationen Bosnien-Hercegovina.

Efterfølgende kunne de sammen slå de bosniske serbere så meget tilbage, sådan at de tre partere i den bosniske krig, kunne skrive under på en fredsaftale i Dayton i 1995.

Selvom ingen af partnere virkelig ønsker at der skal indtræffe en ny krig i området, så er det ingen hemmelighed at spændingerne imellem dem er stadig stigende.

Det skyldes primært fordi at mange bosniske kroatere ønsker at træde ud af Føderationen Bosnien-Hercegovina, og oprette deres egen delstat (på samme måde som Republica Srpska) i staten Bosnien-Hercegovina, i den sydvestlige del, hvor Mostar tænkes som hovedstad.

Så, på mange måder er det en ulykkelig situation Bosnien-Hercegovina, som en gammel arbejdskollega, der en bosnisk-kroat, og som kommer fra Mostar, fortalte mig for et par år siden, at Balkan-landet befinder sig i.

Dette betyder dog ikke at folk ikke kan smile. En muslimsk kvinde så ud til at more sig godt i bilen sammen med sin ægtefælle, da hun så at der var en tosse, som fotograferede en af ruinerne i byen.