For mit vedkommende, blev ”OL-oplevelsen” den at bo på det modernistiske hotel i Sarajevo, som blev bygget til lejligheden i 1982-83, og hvor pressen boede under olympiaden i 1984.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den i dag gule og brune hotel blev tegnet af den bosniske arkitekt Ivan Straus. I sin samtid høstede det ikke mange roser af konstruktionsarbejderne, som fandt den direkte grim.

Ikke desto mindre, bliver den i dag anset som en af de mest spændende bygninger i Sarajevo, da den rummer mange historier.

OL i Sarajevo i 1984

De Olympiske Vinterlege blev afholdt i Sarajevo i 1984 i en tid, hvor kold krig peakede. 65 lande havde boykottet Sommerlegene i 1980 i Moskva og 18 lande i Los Angeles i 1984.

Set i dette lys, var Vinterlegene i Sarajevo en succes, da der ikke var nogle lande som boykottede Vinterlegene i 1984 i Bosniens hovedby.

Danmark deltog ikke ved OL, men det var fordi danske atleter var for dårlige til at kunne deltage i konkurrencerne.

DDR blev bedste nation ved OL i Sarajevo, anført af hurtigskøjteløberen Karin Enke og skøjteprinsessen Katarina Witt.

Derudover huskes legene nok også for det britiske kunstskøjtepar Jayne Torvill og Christopher Dean, der henrykkede publikum.

Olympiaden er synlig den dag i dag i Sarajevo

Eventen var et godt gennemført arrangement, ikke kun pga. der var styr på organisationen. Men også pga. den varme og hjertelighed, som folk foran tv-skærmene verdenen over, kunne mærke.

I Sarajevo glemmer de den aldrig, da der bliver dokumenteret i et OL-museum. Og mange steder i byen, er der skilte som peger mod de lokationer konkurrencerne blev afholdt henne. Derudover er logoet for vinter-OL i 1984 printet i gadebilledet.

Men, det sted, flest turister tager hen, hvis de vil se noget fra denne begivenhed, er den nedlagte bobslæde-bane (med skudhuller og graffiti påmalet), som befinder sig i et område hvor der stadig kan være miner, oppe på toppen af en af de omkringliggende bjerge.

Borgerkrigen i Eks-Jugoslavien

Da belejringen af Sarajevo fandt sted i næsten fire år fra 1992-96 under den jugoslaviske borgerkrig, kom verdenspressen tilbage igen til hotellet.

Hotellet som nu befandt sig på ”Snigskyttealleen”, var byens mest farlige område at befærde sig i, da det lå meget tæt på frontlinjen.

Den person som var ansat som direktør for hotellet dengang anslog at det var blevet ramt ca. 100 gange af skud i løbet af foråret og sommeren 1992.

I disse år var det primært pga. journalisternes tilstedeværelse, at hotellet overlevede, da de havde omdannet det til et mediecenter, hvor de kunne arbejde og bo.

Hotellets personale prøvede på bedste vis at opretholde en vis form for standard, selvom det var svært.

Madet blev tilberedt på åben ild. Olien til el-generatoren blev skaffet på det sorte marked. Ofte var der ikke vand på hotellet, og meget sjældent var det varmt. Men, sengetøjet blev skiftet regelmæssigt, når det var muligt.

Hotel Sarajevo mistede sin glans efter borgerkrigen

Efter borgerkrigens afslutning, mistede hotellet langsomt sin glans, og mange forskellige ejere har prøvet at få den til at køre på en økonomisk forsvarlig vis.

For et par år siden, blev det totalrenoveret, for bedre at kunne tage konkurrencen op mod de mange nye konkurrenter, som løbende er kommet til.

Uanset hvordan det går, så mener hotellets nuværende direktør, at alle i Sarajevo har en interesse i at holde liv i det, da det er en del af byens identitet.

Alle indbyggere i byen kender hotellet, og den har nogle stærke historier som konkurrenterne ikke kan tilbyde.

Men om dette er nok, det vil tiden vise. For lige nu i forsommeren er det ikke overrendt.