War Childhood Museum i Sarajevo fokuserer i lighed med Museum of Broken Relationshps i Zagreb på forholdet imellem artefakter og de historier som er knyttet til dem.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den primære forskel på de to museer er at den i Zagreb behandler afsluttede kærlighedsforhold, så er det historierne fra de børn, som boede i Sarajevo da byen var belejret igennem flere år, som bliver fortalt.

Min gamle nabo fra Skjoldhøj-kollegiet

Min nabo fra Skjoldhøjkollegiet, var som lille pige, sammen med hendes familie, ankommet til Danmark fra Sarajevo som flygtninge.

De nåede at slippe ud af Sarajevo, inden serbiske og bosnisk-serbiske styrker omringede og belejrede den bosniske hovedstad i 1494 dage fra den 5. april 1992 til den 29. februar 1996.

Selvom hun var i sikkerhed i Danmark, så havde hun også sine traumer. Fordi hun var overbevist om at de andre kollegiebeboere proppede noget i hendes mad i fælleskøleskabet.

En dag fik hun derfor anskaffet sig sin egen køleskab til brug i hendes lille værelse på kollegiet.

Eurovision Song Contest: En muslimsk mærkedag

En af hendes gode minder fra Bosnien var at se Eurovision Song Contest sammen med hendes familie.

For hende fungerede sang konkurrencen lidt som juleaften. Det fejrede de af gode grunde ikke, da hun kom fra et muslimsk hjem. Så når ESC gik i gang hyggede de sig med god mad og drikke foran fjernsynet.

Om hun kendte nummeret ”Ja Sam Za Ples”, som opnåede en flot 4. plads i 1987 for Jugoslavien vides ikke. Men, det er et nummer som jeg har hørt blive spillet i Kroatien, Serbien, Montenegro, og Nordmakedonien, og senest Bosnien.

War Childhood Museum

På War Childhood Museum i Sarajevo, kan man primært se legetøj, og læse nogle personlige beretninger fra børn, som voksede op under borgerkrigen i Eks-Jugoslavien. Her er dans og musik også forbundet med de oplevelser nogle af børnene havde.

Min lillebror blev dræbt dagen før han vandt sang konkurrencen

Eksempelvis, fortæller en nu voksen kvinde, om hendes lillebror, som havde deltaget i en prestigefyldt sangkonkurrence, men dagen inden at vinderen blev offentliggjort, blev han dræbt af en granat.

Og, dagen efter blev han begravet, på det som skulle have været en stor dag i hans liv.

Min søster døede dagen efter hun havde optrådt i en kjole hun havde på til en dansekonkurrence

En anden kvindes beretning handler om hendes søster som manglede en kjole for at kunne få lov til at deltage i en dansekonkurrence, før hendes træner skaffede hende en kjole, som deres mor, så efterfølgende fiksede, så hun så smart ud.

Billeder blev nu taget af Nina, som dagen efter dansekonkurrencen, blev såret, og døde kort tid efter på hospitalet, som en af de sidste børn under den lange belejring.

Min mor stoppede med at ryge for at få råd til at hun kunne give mig den dukke jeg ønskede mig

At forholdene var trange i Sarajevo i disse år, beretter en tredje pige om. Som lille pige var hun sammen med hendes mor en tur ude i byen. Hun får øje på en dukke, som hun kigger på rigtigt længe.

Dette bemærker moren, som i de næste mange måneder lagde cigaretterne på hylden, for at kunne få råd til at købe dukken til datteren. Og, denne handling fra morens side, gav hende stor respekt fra datteren.

Efterskrift

I dag samler museet stadig på børns krigserindringer, men ikke bare fra Bosnien-Hercegovina, som var den oprindelige ide, men også fra andre steder på kloden hvor børn har oplevet, eller oplever krigen på tæt hold, som eks. i Syrien og i Ukraine.

I 2018 blev museet tildelt den prestigefyldte pris “European Museum of the Year Award (EMYA)” for deres vigtige arbejde efter min mening.

Fordi et samfund kommer ikke positivt videre hvis traumerne forevig bliver fortiet (i bedste hensigt) af forældrene til den næste generation.