Patarei er et gammelt fæstningsanlæg i Tallinn, som i dag fungerer som et mindesmærke og monument for ofrene for kommunismen og fascismen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Opførelsen af ​​Patarei-fæstningen begyndte efter ordre fra den russiske zar Nikolaj 1. i 1830. Efter færdiggørelsen af den i 1837 begyndte​​ Patarei at fungere som et batteri for hæren.

Efter Estland blev en selvstændig nation i 1918 ændrede fæstningsanlægget karakter, da det blev omdannet til et fængsel året efter. Dette brug af den store bygning, der dækker fire hektarer, fortsatte indtil 2002.

I sin tid som værende et fængsel, blev det et af de stærkeste symboler for esterne for kommunistisk og nazistisk terror.

Fra midten af nullerne til midten af tierne blev det omdannet til et kulturpark, hvor der var plads til musik og kunst. I 2013 kunne besøgende i en periode komme på en selvguidet tur i det gamle fæstningsanlæg, hvilket var en rørende oplevelse for mange.

Efter at bygningen havde stået tomt i nogle år pga. dens forfaldne stand, blev en mindre del af det åbnet for offentligheden i 2018, da Det Estiske Institut for Historisk Hukommelse tog initiativ til at starte et museum i Patarei.

Kommunisme er et fængsel

I den østlige del af Patarei kan de besøgende se det originale interiør og fængselsgården, samt “Kommunisme er et fængsel”. Udstillingen er primært en introduktion til kommunismens ideologi og forbrydelser.

Efter en introduktion til bl.a. Karl Marx og Josef Stalins tanker, bliver vi langsomt ført igennem nogle kolde og fugtige lokaler, hvor der på væggene er nogle udstillingsplancher som fortæller om kommunisternes forbrydelser.

Efter krigen var det primært politiske fanger som blev indlogeret i fængslet. Hvilket var en praktisk som forsatte indtil Estlands uahængighed i 1991.

Efterskrift

Under 2. verdenskrig var det i første omgang russerne som brugte fængslet til at internere estiske embedsmænd, officierer, politibetjente og forretningsmænd, inden de enten blev henrettet eller sendt til Gulag i perioden 1940-1941.

Fra 1941-1944 var Estland under kontrol af Nazityskland. Tyskerne omdannede fængslet til en koncentrationslejr, hvor der hurtig kom til at sidde 2600 fanger i en bygning der højst var beregnet til 1200 mennesker.

Det var primært estiske jødere, samt nogle enkelte estere som var til fare for krigsøkonomien, der blev ført til Patarei.

Selvom dokumentationen var ret begrænset i museet, så var det en gribende oplevelse, som jeg håber aldrig kommer til at opleve på min egen krop engang i fremtiden.