Så er det så småt ved at være Eurovision tid igen. Denne gang er værtslandet for ESC 2025 det multikulturelle Schweiz.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her har Alpelandet levet i fredelig sameksistens med sine nabolande i over 500 år. Derudover er Schweiz også et land, hvor der er i styreformen er inkorporeret en stor grad af borgerinddragelse i deres demokrati.

Dette medførte også at der skulle en folkeafstemning til i årets værtsby Basel om de ville afholde arrangementet, da en højreradikal politiker ikke var tilfreds med at skulle huse ”en satanistisk begivenhed”.

Nye toner i ESC 2025

Forslaget blev stemt ned. Og, det betyder også at Basel er klar til at løfte arven fra sidste års event i Malmø, der endte i en kæmpeskandale, da en af deltagerne nogle timer før finalen skulle afvikles blev udelukket i at deltage.

Efter en intern selvransagelsesproces hvor der var rejst en heftig kritik af ledelsen, nogle af deltagernes optræden, og sikkerhedsforanstaltningerne omkring den store musikalske begivenhed, blev der udsendt en erklæring i juli 2024 at dette nu ville der blive strammet op.

Dette betød bl.a. også at fremover skal deltagerne levere et show som skal kunne ses af almindelige mennesker i alle aldre. Og hvad betyder dette så?

EBU og politisk dobbeltmoral

Årets finske deltager Erika Vikman er kommet med et statement om at hun af EBU er blevet bedt om ikke at stille op i ESC 2025 i hendes latex outfit som hun havde på da hun vandt UMK25.

Dette er hun meget fortørnet over, da hendes mandlige kollegaer som repræsenterede Finland i 2023 og 2024 var endnu mere afklædt end hende. Og, derfor vil hun ikke følge deres råd.

Det har Malta dog valgt at gøre. Efter at EBU havde lyttet til nummeret Serving fandt de det maltetiske ord Kant forkastelig da det lyder som Cunt på Engelsk. Og Kant er derfor blevet erstattet med et mere EBU venligt ord.

Selvom Eurovisionsnumrene ikke må være politiske, så er Israel igen i år sluppet afsted med at sende et bidrag afsted som omhandler det terror angreb som Hamas rettede mod en israelsk musikfestival hvor 1200 unge mennesker døde, uden anmærkninger.

Dette skyldes måske det faktum at hovedsponsoren for Eurovision Song Contest, som det også har været det i de seneste par år, er den israelske virksomhed Moroccanoil.

ZOË MË: Voyage (2025)

I år stiller Schweiz i ESC 2025 op med Zoë Më, som blev født i værtsbyen Basel i 2000, og som i dag lever i Tyskland. Hun skal performe det fransksprogede nummer Voyage, som hun selv har komponeret i samarbejde med Emily Middlemas og Tom Oehler.

Sangen, som minder om noget en kunstner som Agnes Obel kunne have skrevet, handler om et ulykkelig kærlighedsforhold. Som hun dog vil blive i og kæmpe for at for det til at fungere.

I nummeret Voyage benytter hun sig af blomster som en metafor for hendes sindstilstand. Du har skåret i mig mange gange synger hun om hendes kæreste.

Men alligevel tror hun på at forholdet kan komme til at fungere, da hun tilbyder en rejse hvori hun vil give ham hendes dybeste empati og vilje til at få dem igennem svære tider.

For hende så er blomster dog smukkest når de bliver vandet. Og hun lægger derfor op til hvordan hun med omsorg og pleje kan får det til at fungere. Da hun med sit store engagement aldrig vil holde op med at synge for dem.

I en tid hvor verden dag for dag synes at blive mere kaotisk, og vestens sammenbrud nærmer sig sin realitet, tilbyder Zoë Më i ESC 2025 at kæmpe for at problematiske forhold kan komme til at fungere igen.

SANDRA SIMÓ: Canzone Per Te (1991)

Når de tre Eurovision shows vil løbe af stablen den 13.,15., og 17. maj i Basel, vil det være med Sandra Studer, som den ene af tre kvindelige værter, der skal føre ESC 2025 sikkert i havn.

I 1991 repræsenterede hun Schweiz med nummeret Canzone Per Te, der sluttede som nummer fem i Rom.

Efterfølgende har hun været synlig i medielandskabet i Schweiz i form af hendes arbejde som tv-vært, skuespillerinde, og sangerinde.

I lighed med Zoë Mës nummer handler Canzone Per Te om en kæreste som er på vej væk fra hende. Nu ønsker hun at følge ham på hans rejse. Og, at det sangen som binde dem sammen forevig.

En tæt afgørelse

1991 var øvrigt var det samme år hvor Carola Häggkvist vandt med Fångad av en stormvind. Selvom hun sluttede med det samme antal point som den franske toer Amina og hendes C’est le dernier qui a parlé qui a raison.

Grunden til at Carola blev tildelt sejren var fordi hun havde modtaget flere 10-taller end den franske kvinde. Efter at de begge havde fået tildelt 12 point lige mange gange.

Carolas sejr markerede også afslutningen på en epoke hvor det var pop schlagere som styrede Eurovision. Og som havde holdt familien sammen foran tv-skærmene op igennem firserne.

Fra da af stod der irske ballader på programmet de næste fem år tid, hvor Irland vandt konkurrencen fire gange.

CELINE DION: Ne Partez Pas Sans Moi (1988)

I 1988 stillede canadiske Celine Dion op for Schweiz og vandt Eurovision Song Contest med nummeret Ne Partez Pas Sans Moi.

Selvom sangen handler om skyhøje ambitioner og en længsel efter at være en del af noget større, så var der stort set ingen i hendes samtid som vidste hvem hun var kort tid efter hendes grandprix sejr.

Hvilket stod i skærende kontrast til eksempelvis vindersangene J’aime La Vie (1986) af Sandra Kim og Hold Me Now (1987) af Johnny Logan, der begge blev pæne sommerhits.

Ne Partez Pas Sans Moi derimod, gjorde efterfølgende kun indtryk i Belgien, hvor den lå nummer et i fire uger. Og, i Storbritannien blev nummeret ikke engang udgivet.

Where Does My Heart Beat Now

Året efter da ESC blev afholdt i Schweiz i 1989 åbnede hun showet med Where Does My Heart Beat Now.

Selvom publikum trofast klappede efter hendes performance, er der ikke ret mange som husker dette øjeblik, hvor hun for første gang præsenterede nummeret i en engelsksproget version.

Så det var først da singlen blev udgivet i løbet af det sene efterår i 1990 at hun udviklede sig til at blive en international popstjerne 2½ år efter at hun vandt ESC.

Hendes gennembrud udenfor grandprixet medførte ironisk nok at Ne Partez Pas Sans Moi nu bliver betragtet som en Eurovisions klassiker.

Livet har ikke altid været en dans på roser

Livet har dog ikke været en dans på roser for Celine Dion som i 2022 bekendtgjorde at hun lider af Stiff personsyndromet der bevirker at hun har stivhed i hendes muskler. Hvilket gør det svært for hende at optræde.

Efterfølgende har det medført at det kun er få gange at offentligheden har set hende, som de eks. gjorde da hun var med til at åbne OL sommerlegene i Paris i 2024.

Hun har dog på trods af dette udtrykt en interesse for at være en del af ESC 2025 når det bliver afholdt i Basel.

PETER, SUE & MARC: Io Senza Te (1981)

Peter, Sue & Marc stillede op for Schweiz fire gange. I 1971 deltog de med et fransksproget nummer. I 1976 blev nummeret udført på engelsk. Tre år senere i 1979 var det på tysk. Og da de optrådte i 1981, var det på italiensk med nummeret Io Senza Te.

Denne massive brug af forskelligt sprog, skyldtes landets ønske om at repræsentere de forskellige sprog og kulturer som der er i Schweiz bedst muligt. Det var først da det igen blev muligt at synge på et andet sprog end en af de officielle sprog i landet i 1998, at de gik væk fra denne strategi.

Hvor det i et historisk perspektiv måske har synes at være mest oplagt at de forskellige sproggrupperinger havde tilsluttet sig Tyskland / Østrig. Frankrig. Eller Italien. Og, tilslutte sig disse lande. Så har de forskellige kantoner valgt at forblive sammen gennem flere hundrede år.

At denne konstruktion ikke altid har været lige nemt, afspejles også i indholdet af deres Eurovisionsbidrag.

Io senza te

I deres 1981 bidrag Io senza te, som på dansk betyder mig uden dig, er moralen den samme, som i mange af bidragene fra Schweiz. At selvom et forhold kan være hårdt og stormfuld. Så vil den ene af parterne altid prøve at få det til at fungere ved at udvikle kærligheden til hinanden.

Selvom Io senza te blev det sidste nummer fra Peter, Sue & Marc i grandprixsammenhæng. Så sluttede de af med maner.

Nummeret, som af mange var spået til at vinde konkurrencen, blev måske lidt skuffende nummer 4. Kun overgået af den engelske gruppe Bucks Fizz som vandt med deres Making Your Mind Up. Og bidragene fra Tyskland og Frankrig, der sluttede som nummer 2 og 3.

Det var en af de mest spændende pointafgivninger i Eurovisions historie hvor de fire numre skiftes til at være i front, og det var først til allersidst at det blev tydelig hvem der vandt konkurrencen.

Sanger, Komponist, og Konduktør

Noget der dog har gjort Peter Reber fra gruppen kendt i grandprixhistorien, er han er en af lille håndfuld, som udover at være artist og komponist, også har agereret som konduktør.

Dette skete i 1980 da han ledede dirigentstokken i nummeret Cinéma han havde skrevet til Paola Cortellesi.

I forbindelse med et pressemøde om ESC 2025 som blev afholdt for nylig ser det ud til at Peter Reber vil blive brugt i en aktiv rolle i dette års Eurovision Song Contest.

LYS ASSIA: Refrain (1956)

Efter Anden verdenskrig var store dele af økonomien i Europa lagt i ruiner. For at underlægge sig kontrol over de europæiske lande tilbød USA Marshallhjælpen som de vesteuropæiske lande takkede ja til. Hvilket skete samtidig med at de østeuropæiske lande under pres fra Moskva afslog det amerikanske udspil.

Dette betød også at Washington pressede de vesteuropæiske lande til at indgå i en større grad af økonomisk, sikkerhedsmæssige, og kulturelle alliancer. For med tiden at kunne stå på egne ben, og styrke relationerne imellem landene. Disse politiske tanker lagde bl.a. grundfundamenterne til EU, NATO, og EBU.

Inspireret af den italienske San Remo festival, besluttede The European Broadcasting Union (EBU), der blev grundlagt i 1950, at lave en tilsvarende musikbegivenhed, som skulle samle de vesteuropæiske lande i et kulturelt fællesskab.

Den første European Song Contest

I 1955 blev strukturen og reglerne i den nye sang konkurrence godkendt. Da EBU-komiteen som stod for tilrettelæggelsen af eventen var ledet af Marcel Bezençon fra Schweiz, var det et meget naturlig valg for dem at vælge hans hjemland som vært for den første udgave af European Song Contest.

Året efter havde syv lande tilmeldt sig konkurrencen. Udover Schweiz, var de øvrige seks deltagerlande stifterne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) som var forløberen til EU.

De syv lande kunne hver især stille med to bidrag. En af Vesttysklands to bidrag blev fremført af jøden Walter Andreas Schwarz. Han overlevede koncentrationslejren i Holzen fordi en af kommandørerne var en tidligere barndomskammerat.

I nummeret Im Wartensaal zum grossen Glück kritiserer Schwarz kritiserer den tyske Vergangenheitsbewältigung, hvilket var et begreb der dækkede over de tyskere der benægtede fortiden og fejede deres egen involvering i Holocaust ind under gulvtæppet. Så fra dag et har der altid været politiske indslag i ESC.

Vinderen blev Lys Assia fra Schweiz med nummeret Refrain. Sangen skildrer og begræder de forliste kærlighedsforhold som hun havde i hendes unge år.

Var Assia den rigtige vinder af ESC?

Afstemningsproceduren var ikke transparant, da den blandt andet omfattede en hemmelig afstemning. Her kunne hvert jurymedlem stemme på deres eget lands bidrag.

Normalt vil det ikke betyde noget, fordi så kunne alle lande i teorien få lige mange point. Problemet var bare det at den schweiziske jury fik lov til at stemme på vegne af Luxembourg, da de ikke stille op med en jury.

Derudover blev det heller ikke publiceret hvordan de forskellige juryer havde stemt. Så det offentligheden fik at vide efter et pausenummer i showet at det var Lys Assia som havde vundet.

Før hun døde i 2018 som 94-årig i Zürich, blev hun ofte inviteret til at deltage i forskellige Eurovision begivenheder. I forbindelse med fejringen af de første 50 år med ESC i København i 2005 sang hun nummeret.

Og i 2012 deltog hun igen i det schweiziske grandprix Die grosse Entscheidungs Show. Her blev hun nummer 8. Men blev inviteret til at kigge forbi Baku, hvor finalen dette år blev afholdt.

ESC 2025

Ifølge de schweiziske arrangører vil historien om at Schweiz var arnestedet for afholdelsen af den første udgave af Eurovision blive behandlet i den første semifinale af ESC 2025.