Anmeldelse af filmen “APOLONIA, APOLONIA” (2022) af Lea Glob. APOLONIA, APOLONIA vandt IDFA-prisen for bedste film ved verdens største filmfestival for dokumentarfilm i 2022. Siden hen har den unge danske dokumentarist Lea Glob høstet mange priser og nomineringer for filmen, som også var at finde på shortlisten til dette års Oscar uddeling for bedste dokumentar.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Som titlen Apolonia, Apolonia antyder handler det om Apolonia, hvis mor kommer fra Polonia (det latinske ord for Polen), og som flygtede fra Sovjettidens Polen til Vesten for at leve et usikker liv i landflygtighed. Før det, havde hendes forældre flygtet fra Belarus til Polen, pga. Stalin.

Polonia kan også betyde den polske diaspora, hvilket giver god mening i filmen, da der i dag lever over 20 millioner polakker et andet sted end i hjemlandet, ligesom det også giver mening at Polonia er et hunkønsord, da hovedpersonen Apolonia Sokol er en feministisk kunstmaler, som nu samtidig med den jævnaldrende Lea Glob, er ved at slå kunstnerisk igennem, godt hjulpet på vej af dette værk.

Et portræt af et menneske som por-trætter andre mennesker

Optagelserne til denne film startede i 2009 og blev afsluttet i 2022. Og ligesom filmens titel Apolonia, Apolonia peger i forskellige retninger, så går der også meta i plottet, da den unge filmskolestuderende, der fik stillet opgaven at lave et portræt over et menneske, vælger at portrættere et menneske, som primært portrætterer hendes venner på det hvide lærred.

Som ganske lille pige kunne Lea ikke se det store i portrætkunsten, og hun lod sig kun male af bedstefaren, når han gav hende fem kroner i timen for at sidde stille. Nu bliver hun så draget ind i en rejse, som kommer til at vare 13 år, hvor alle hendes optjente penge bliver brugt på projektet, og som kommer til at skildre overgangen fra teenagealderen til det at blive voksen.

Samtidig med er det også en rejse som får filminstruktøren til at værdsætte malerkunsten, da hun erfarer hvad der ligger til grund for portrætterne, der alle rummer en unik historie, der måske ikke kommer frem til overfladen, ved første gennemsyn.

Mødet med Femen-aktivisten Oksana Shachko

Filmen starter i Paris. Efter at havde boet i Danmark siden hun var 8 år gammel, flytter Apolonia til Paris, for at bo i hendes barndomshjem, som er et undergrundsteater tæt ved Montmartre, som hendes franske far bestyrer. Tiden i Danmark var en sælsom oplevelse for Apolonia, som føler sig udstødt, og som keder sig bravt i København.

I teatret mødes intellektuelle og bohemeagtige mennesker, og aktivister, såsom FEMEN, den ukrainske feministiske gruppe, såsom en af medstifterne, Oksana Shachko, som flytter ind i teatret, og bliver en central del af filmen, da hun ligesom Apolonias familie på morens side, har været på flugt, og som har slaviske rødder.

Og, det at hun er en kunstnerisk aktivist, som både udstråler skrøbelighed og rebelskhed og vilje, er noget som Apolonia kan spejle sig i, og som er med til at forme hende som kunstner og menneske.

Ved specielt at fremhæve hendes rolle i portrættet, skræller Lea Glob, mange andres påvirkninger af Apolonia væk, men som på den anden side, er med til at styrke fortællingen om Apolonias baggrund, og hendes kunstneriske motivvalg, som oftest behandler aktivisme og kvinders vilkår i en mandsdomineret verden.

Ved at Glob ikke gør et stort nummer ud af Shachkos baggrund i FEMEN, gør også at fortællingen om Apolonia bliver mere stærk, i og med at Shachko oplever den samme ensomhed og frustration over at bo i et andet land end det land hun føler sig hjemme.

Men, den overdriver også den betydning som de to kvinder indøver på hinanden, trods den tætte relation der opstår, da de hver især har deres egen omgangskreds samtidig med, hvilket filmen ikke kommer ind på.

Skridtet fra Beaux-Arts de Paris til kunstverdenen

Apolonia, som brændende ønsker at bliver kunstner med stort K, bliver som 21-årig optaget på en af Europas bedste kunstskoler Beaux-Arts de Paris.

Konkurrencen mellem de vordende kunstnere er stor, og selvom det er tydeligt for enhver at hun rummer et stort talent, og som arbejder hårdt for sagen, så lykkedes det hende ikke at blive udvalgt som en af de 80 ud af 200 fra afgangsårgangen som efter endt eksamen bliver indbudt til at være en del af den præstigefyldte afgangsudstilling, hvor alle de ypperste personligheder indenfor Fransk kunst vil komme og se værkerne.

LÆS OGSÅ: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

Hun skal derfor finde en anden vej, for at kunne slå sit navn fast og samtidig med få noget brød på bordet. At vejen frem til den anerkendelse hun i dag har fået, hvor hun bliver betragtet som en af de vigtigste i generationen af nye franske kunstnere, har bestemt ikke været nemt, kommer Lea Glob også ind på i filmen, som dog godt kan ærgre sig lidt over at hun ikke købte nogle malerier af hende, imens hun var på vej frem.

Men, hun nåede dog at få købt en skitse som Apolonia havde lavet, hvilket bliver brugt i filmen til at illustrere hvordan kunstneren er i gang med at lægge en maske på sig selv, samtidig med at beskuer verdenen.

Ironisk nok, så er det Danmark, som hjælper Apolonia Solok afgørende på vej. Dette skyldes nok det faktum, at i Danmark er der en større forståelse for kvinders rettigheder end i eks. Frankrig og Polen, samt at begreber som køn og identitet er hotte emner pt. hvor maleriet er ved at komme tilbage i søgelyset indenfor kunsten. Og, så ikke mindst timingen, for selvom Globs APOLONIA, APOLONIA ikke modtager en Oscar, så har den vundet mange priser og blevet indstillet adskillige gange kloden rundt.

Fornyeligt afsluttede det store danske kunstmuseum Arken, den første store soloudstilling med Apolonia Sokol, hvor Lea Globs dokumentar APOLONIA, APOLONIA blev vist hver dag, og en ny, mindre udstilling med hendes værker bliver snart indviet på Christianshavn. Ligesom hendes gamle forbindelser i USA har fået øjnene op for den fransk-polske kunstner.

Modsat, så har Apolonia Sokol også hjulpet Lea Glob godt på vej. Ofte har den generte danske filminstruktør i interviews nævnt, at en af grundene til at hun filmede Apolonia i 13 år, var fordi hun gav hende styrke undervejs. Og, i kølvandet på den opmærksomhed og berettigede opmærksomhed som APOLONIA, APOLONIA har fået, kan Glob nu se en lys fremtid forme sig.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ny kunst i Dortmund

Tre unge bud på hvad kunstscenen i Dortmund for tiden indeholder.

Gallery of God

En kulsort komedie om en gruppe kunststuderende i Göteborg.

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *