Anmeldelse af DEN STYGGE STEDSØSTER (2025) af Emilie Blichfeldt. I sin debutfilm kaster den norske instruktør sig ud i body horror genren.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom som så mange andre nordmænd har hun set den tjekkoslovakiske film Tre nødder for Askepot fra 1973 første juledag. Som de disse kanter har samme betydning for nordmændene som Disneys Julehilsen har i Danmark.

Tre nødder for Askepot

I den tjekkoslovakiske film skildres drengepigen Askepot som den rene skønhed som er prinsen overlegen når hun møder ham i skoven. For her demonstrerer hun at hun er bedre til at ride hans hest, skyde med armbrøsten, samt at hun har modet til at kaste en snebold efter ham.

Hjemme prøver hendes stedmoder at holde hende nede ved at kaste bælgfrugter ned på jorden som hun skal sortere. Samtidig med at hun skal finde sig i sin stedsøsters hoverende opførsel.

Men som den uskyldige pige hun er får hun hjælp fra duerne som hjælper hende med dette svære og tidskrævende arbejde. Og inden hun får set sig om, er hun til bal på slottet, hvor hun fanger alles opmærksomhed. Inklusive prinsen, som vil giftes med hende.

Inden det kommer så vidt, flygter hun fra slottet, hvor hun taber den ene sko. Og alt imens den ærgerrige stedmoder og stedsøster ender i det iskolde vand efter forgæves at have prøvet på at snyde prinsen, så bliver det Askepot der bliver gift med ham. Hvilket også giver god menig da de synes at være skabt for hinanden.

Kvinder, krop, og skønhedsidealer

I 2021 blev der lavet en norsk remake af filmen som kom til at hedde Tre nøtter til Askepott. Og fire år senere er det tid til at se endnu en norsk Askepot film, der æstetisk også er en reference til den tjekkoslovakiske klassiker. Dog i en mere kulsort horror komedie Den stygge stedsøster, hvor blodet flyder med jævne mellemrum.

Filmen, som er instrueret af Emilie Blichfeldt, fik mange rosende ord med på vejen da den blev vist på Sundance. Og fik også opmærksomhed ved filmfestivalen i Berlin. Og nu går den i mainstreambiograferne i Warszawa.

Instruktørens mission med filmen er at sætte spørgsmålstegn ved den store fokusering kvinder har på deres kroppe og deres udseende. For kan det være rigtig at de skal have opereret deres bryster og røve til at blive større og mindre for at tilfredsstille et evigt skiftende skønhedsideal? I stedet for bare at være sig selv?

Derfor mener Blichfeldt at vi egentligt burde at have større respekt for den onde stedsøster i Askepot, der ikke er født smuk. Da hun bliver tvunget ud i nogle farlige processer, såsom at deformere sine fødder for at de kan passe skoen – og samfundets behov for æstetik. Og, det er der kommet en ny film ud af.

Den stygge stedsøster

Der er ikke gået mange minutter af filmen før vi bliver præsenteret for den første dekadente løgn, da folk ikke er, som de udgiver sig for.

Det sker da den grimme Elviras mor Rebekka gifter sig Otto, der har den smukke datter Agnes (Askepot).

Efter at Otto under bryllupsmiddagen har spyttet mad på Elvira dør han pludseligt af et anfald. Og kort tid efter står det klart for Rebekka at han ligesom hende selv ikke har en krone på kistebunden.

For at opretholde det luksuøse liv er planen nu for Rebekka at bruge sine sidste midler på at forvandle Elvira til en skønhed som prinsen vil gifte sig med.

Datteren skal derfor igennem nogle meget smertefulde skønhedsoperationer som en anden Kardashian inden hun er klar til at blive sendt til bal på slottet.

På den anden side er der heller ikke meget jomfruelighed og skønhed over Agnes, der som en anden gris med røven strittende i vejret bliver onduleret i stalden af en landbrugsmedarbejder alt imens der høres store grynt i baggrunden.

Ligesom i Grimms eventyr er det dog Agnes, som i filmen bliver fremstillet som en yderst kedelig kvinde, der løber med prinsen.

Her synes det ikke ligesom i Tre nødder for Askepot, at han vælger en kvinde pga. hendes personlighed og ynde, men udelukkende går efter en kvinde han kan vise frem som en anden gås på diverse dansegulve rundt omkring i Europa.

Dette betyder også et fravalg af den kunstig fremstillede Elvira, der ikke bare har ofret sig pga. eget ønske om at komme til at se bedre ud, men også for den fallerede mor, der nu har fundet sig en ny, rig mand. Og, derfor ikke har brug for datteren længere.

Efterskrift

Den stygge stedsøster er en mørk, men også en stærk visuel oplevelse. Hvilket får en til at tænke på psykedeliske film fra halvfjerdserne, som eks. A Clockwork Orange, filmen bl.a. også linker til.

Lydsiden hvor der oftest høres noget elektronisk musik som en Wendy Carlos kunne have lavet, gør også filmen speciel. Ligesom jeg skulle lukke øjnene mange gange under filmen pga. nogle voldsomme scener.

Historien halter dog mange steder. Det kunne eksempelvis have været tiltrængt med nogle flere sammenstød imellem de to søstre.

Men helhedsindtrykket af Den stygge stedsøster fremstår dog stærkt. Da det er en debutfilm som har noget på hjerte. Og som med tiden går kan blive til en norsk kultfilmklassiker.