Anmeldelse af I MUSIKKEN FRA AUSCHWITZ (2025) af TOM COOK. Dokumentaren følger Leo Geyers arbejde med at genskabe musikken fra dødslejren.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den britiske komponist Leo Geyer besøgte Auschwitz i det sydlige Polen for første gang for et årti siden.

Her fandt han ud af der har eksisteret seks forskellige orkestrer i koncentrationslejren som dagligt spillede musik, og at der var en samling af nogle noder der er blevet bevaret for eftertiden.

Da han begyndte at læse kildematerialet, som for størstedelen er brudstykker af ufuldendte værker, så fornemmede han at der i musikken var nogle budskaber gemt i dem, som komponistene prøvede at få frem i lyset i det skjulte.

Forståeligt nok fascinerede det ham og han har ligesiden prøvet at arbejde med værkerne så de i dag måske fremstår som det har lydt da de blev spillet i Auschwitz.

Musikken fra Auschwitz

I dag kender vi omfanget af de krigsforbrydelser der blev begået i Auschwitz. Her døde 1,1 millioner af mennesker. Deriblandt en million jøder, 70.000 polakkere, og 21.000 romaer og sintier.

Det var i denne inferno at de forskellige orkestrer skulle underholde SS-folk, samtidig med at de vidste alt om hvad der foregik.

Dokumentaren er delt op i forskellige kapitler, som starter med ankomsten af de første fanger, til befrielsen af dem i 1945.

Der er udvalgt nogle forskellige kompositioner, som indholdsmæssigt er afstemt med nogle kommentarer fra nogle af de overlevende fra koncentrationslejren som stadig er i live.

Eksempelvis bliver Arbeitshlagermarsch af Henryk Król spillet af Geyers orkester til af illustrere den march (eller kravlen) som fangerne dagligt udførte.

Nogle er de mere kendte værker som der blev spillet var bl.a. Eine Kleine Nachtmusik af Mozart og Revolutionsetude af Chopin bliver også fremført.

Læs også: Amadeus – Come And Rock Me Today Wolfgang Mozart

Til slut lykkedes det Leo Geyer at få hul på det ufuldendte værk Daremne żale af Mieczysław Krzyński, som han beslutter sig for at færdigskrive og opføre.

Efterskrift

I filmen The Zone of Interest lever familien Höss lige ved siden af Auschwitz. Vi kan høre skrigene fra de mennesker som omkommer i gaskamrerne og kan se røgen fra krematorierne.

Læs også: The Zone of Interest – Auschwitz, et paradis på jord

Men vi kan ikke mærke den stærke lugt af brændt menneskekød, som fangerne oplevede det dagligt. Samtidig med at de kunne se asken falde ned på dem.

Kommentarerne fra nogle af de sidste levende vidner fra rædslerne i kommentarerne er noget som er med til bevidst at sætte musikken i scene i Musikken fra Auschwitz.

I en tid hvor flere og flere bekender sig til fascismens grund ideer er en film med til at belyse, at vi som samfund, aldrig må ende i en situation igen, hvor vi bifalder et dehumaniserende system som Auschwitz var.